LEDER: 350 ppm*

27. august 2009

»Som menneske støtter jeg fuldt ud dette mål. Det, der sker, og det, der kan ventes at ske, overbeviser mig om, at verden på virkelig ambitiøs og meget beslutsom vis må bevæge sig mod et mål på 350 ppm.«

- Rajendra Pachauri, formand for FN's Klimapanel, 25. aug. 2009

FN's Klimapanel IPCC leverer ikke politiske anbefalinger. Panelet, der består af over 2.000 forskere, leverer videnskabelig indsigt som beslutningsgrundlag for denne verdens politikere. Derfor gik panelet i sin seneste statusrapport fra 2007 ikke længere end til at sige, at hvis verden ønsker at bremse den globale opvarmning ved 2-2,4 grader, så er der en fifty-fifty chance for at sikre det ved at holde atmosfærens koncentration af drivhusgasser på, hvad der svarer til 450 ppm CO2. Hvis man vil leve med en tre grader varmere verden, må man stoppe ved en 550 ppm, sagde IPCC. Er fire grader OK, kan man udlede endnu mere. Osv. Dengang sagde mange - som den britiske økonom og regeringsrådgiver Nicolas Stern - at 550 ppm nok var det bedst opnåelige, givet verdens politiske og økonomiske realiteter. Da verdens lande mødtes til klimaforhandlinger i Bali i december 2007, talte bl.a. EU om 450 ppm som overgrænsen, den ny viden om alvorligere klimaeffekter taget i betragtning.

Siden har foruroligende oplysninger om, hvad der allerede sker med det globale klima, og hvad der ifølge forbedrede computermodeller vil ske, skærpet bekymringen og behovet for hastige indgreb. Som rapporteret i Information de seneste dage siger verdens ledende polar- og klimaforskere, at smeltningen af isen i Arktis nu sker hastigere, end selv pessimister har forestillet sig. Og norske forskere fra Bjerknes Centre for Climate Research siger med afsæt i nye modelberegninger, at havets og landjordens evne til at opsuge CO2-udledningerne vil skrumpe så drastisk, at CO2-koncentrationerne i år 2100 alt andet lige vil blive 100 ppm højere, end hidtil antaget. Dertil fortæller nyhedsstrømmen sit klare sprog om klimaændringer, der allerede slår igennem: 'Millioner i fare i Kina på grund af tørke', 'Indien må importere føde under tørke', 'Tabene på kvæg og afgrøder vokser under tørken i Texas', 'Ukontrollable brande raser nær Athen, tusinder på flugt', 'Kenyas hyrdefolk ødelægges af udebleven regn', 'Hundredetusinder ramt af oversvømmelser i Bangladesh' lyder nogle af de dagsaktuelle overskrifter.

Chefen for NASA Goddard Institute og en af verdens ledende klimaforskere, professor James Hansen, var den første, der på baggrund af sin egen og andres forskning vovede at sige, at 450 ppm er for meget, og at verden må bevæge sig tilbage - for vi er allerede på 387 ppm - til 350 ppm. Altså træffe beslutninger, der hurtigt bringer os ud af den fossile afhængighed og gør os i stand til aktivt at trække CO2 ud af den overbelastede atmosfære. Ifølge Hansen er en afvikling af dagens kulkraftværker på 20 år én forudsætning. Siden har Al Gore stillet sig bag 350 ppm-kravet, og det samme har 94 af verdens små, fattige og klima-udsatte nationer ligesom den ny globale græsrodsbevægelse 350.org, der den 24. oktober gennemfører over 1.300 internationale manifestationer til støtte for kravet - én af dem på Rådhuspladsen i København.

Og nu rykker så Jahendra Pachauri. Den indiske økonom, der tilbage i 2002 blev manøvreret på plads i IPCC's formandsstol af USA's præsident Bush, som var utilfreds med den progressive linje lagt af den daværende klimaformand Bob Watson. Pachauri er i dag så bekymret over misforholdet mellem fremadskridende klimaforandringer og stillestående politik, at han tager det opsigtsvækkende skridt at bakke op om de 350 ppm som nødvendigt klimamål. Ikke som IPCC-formand, siger han, men 'som menneske'.

Forskellen er den samme. Pachauris udsagn er det hidtil stærkeste signal fra sagkundskaben om, at situationen er alarmerende og forudsætter en meget hurtig global kursændring, en økonomisk, teknologisk og politisk omstilling så radikal, at den sammenlignes med Manhattan-projektet, Marshall-hjælpen og Apollo-programmet - lagt sammen. Det ulykkelige er, at presset for 350 ppm kommer så sent. Der er 101 dag til klimatopmødet i København, og politikerne er ved at have låst sig på positioner, der langt fra lever op til dette ambitionsniveau. Situationen afspejler, hvad man med tilpasset inspiration fra videnskabsmanden og forfatteren C.P. Snow kunne kalde skismaet mellem 'de to kulturer': Den videnskabelige og den politiske. De naturvidenskabelige forskere udtaler sig nødig kategorisk, understreger usikkerheden i deres resultater og søger stedse mere viden og dybere forståelse. Politikerne vil have klare, kontante og hurtige svar og tolker ofte forskerne som fulde af tvivl, hvis de da ikke bevidst misbruger de videnskabelige forbehold til at skyde svære beslutninger fra sig.

Hvor langt verden på de næste 100 dage kan nå i retning af 350 ppm-målsætningen, afhænger helt af den tredje part mellem de to kulturer: Civilsamfundets aktører.

* ppm: parts per mio., her CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler. Den førindustrielle koncentration var 280 ppm CO2, i dag er koncentrationen allerede bragt op på 387 ppm og tiltager med 2 ppm om året.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Handsken er kastet på trods af terningernes odds

"Hvor langt verden på de næste 100 dage kan nå i retning af 350 ppm-målsætningen, afhænger helt af den tredje part mellem de to kulturer: Civilsamfundets aktører." (Min fremhævning, nh)

Nu har denne udfordrende leder stået ukommenteret i to dage, næsten som var der ikke noget civilsamfund. Det burde være uhørt. Hvis jeg nu var en forbandet eller forbenet pessimist, hvad jeg ikke vil høre tale om, at jeg er, ville jeg nok hælde til den tolkning, at klimakvalmen breder sig som svineinfluenza. Ikke engang de sædvanlige benægtere og forhalere finder anledning til at komme på banen. Selvom jeg ikke er placeret i almenhedens aorta, der hvor civilsamfundets puls registreres, så vil jeg alligevel satse mine sidste hvid på, at her har vi i sandhed at gøre med stilhed før stormen. Jeg tror, at folkesjælen er ved at vende skråen inden råt for usødet står ud af kæften. Vi er trods alt ikke "inhabitants stupid", vel.

Til Jørgen Steen Nielsen vil jeg blot sige: Når der ikke er nogen debat her, så er ikke din skyld. Du skal bare fortsætte ufortrødent, før eller siden går proppen af flasken. Du er landets uforlignelige sporhund i jagten på et spiseligt COP15.

Venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Når Det Konservative Folkeparti i den grad har fået kvalme af Bjørn Lomborg og hans (sidste?) forsvarer, DFs Dohrmann, så er det på tide at flytte grænsepæle. Så kan vi altid have Thøger Seidenfadens selvkritik til gode.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

Uanset hvor velkvalificerede beskrivelser der foreligger af hvor uholdbar den "sejrende" livsstil er, så vil de sejrende fortsætte med at bilde sig selv og andre ind, at deres succes i økonomisk forstand er vejen ud af alle de problemer, de skaber for sin egen og kommende generationer i forlængelse af deres forsøg på at leve op til de moderne kriterier for succes.

De misforståede demokrater forstår ikke, at de er problemet, men tror de demokratisk er i stand til at vedtage, hvad der er problemet. Vi er løsningen, siger de, mens de med deres pladderoptimisme fortsætter med at være det egentlige problem.

Den videnskabelige sandhed er udemokratisk og umoderne. I det moderne samfund er det os demokrater, der bestemmer, hvad der er sandt og falskt, og i øvrigt kan det slet ikke betale sig at være så skide nøjeregnende med hvad der er sandt eller falskt i disse sammenhænge. Det har Lomborg for længst regnet ud for os, så hans budskab det køber vi frem for alle andre, i fuld overensstemmelse med de kommercielle og demokratiske kriterier for, hvad der er sandt og falskt og i trods mod den videnskabelige sandhed.
www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-53.pdf

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Hvorfor geoingeniring ikke er et alternativ. Hvorfor der er andre dødelige trusler end havstigninger. Og hvorfor det kun kan gå for langsomt med at få kløerne ud af gaskanalen og komme i svingninger.

Man-made eruptions – 'Plan B' in the battle for the planet
Why coral reefs face a catastrophic future
Imagine a World without Fish: Deadly ocean acidification — hard to deny, harder to geo-engineer, but not hard to stop — is subject of documentary
September 2, 2009

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

10:10 10:10 10:10

Nedbringelse af CO2-udledningerne med 10% i 2010 er et mål, der lægger op til øjeblikkelig handling, og som tillige er i overensstemmelse med både kravet om 350 ppm og kravet om 80% reduktion i forhold til 1990 i de rige lande. Hvis vi tager udgangspunkt i, at de første reduktioner vil blive de nemmeste så peger 10% reduktion i 2010 mod en målsætning på 80% i 2020.

"The trajectory of cuts is more important than the final destination. An 80% cut by 2050, for instance, could produce very different outcomes. If most of the cut were made towards the beginning of the period, the total emissions entering the atmosphere would be much smaller than if it were made at the end of the period. The peak atmospheric concentration must be as low as possible and come as soon as possible, which means making most of the reductions right now."
George Monbiot i Guardian:

href="http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2009/sep/01/global-warming-emiss...">We're pumping out CO2 to the point of no return. It's time to alter course

http://browse.guardian.co.uk/search?search=10%3A10&sitesearch-radio=guar...

anbefalede denne kommentar