Leder

Patentkrumspring skal stoppes

Debat
20. august 2009

»Og til den tid har vi den næste generation på markedet.«

Underdirektør i Novo Nordisk, USA, Martin Soeters, om 2014, hvor patentet på analog insulin løber ud

Hvis der findes et billigere lægemiddel, end det lægen har udskrevet en recept på, så er det det lægemiddel, som apoteket skal sælge til patienten. Men det er ikke altid, at det billigste lægemiddel overhovedet når frem til hylden.

En kold krig er brudt ud mellem medicinalvirksomheder, der kæmper for deres monopoler, og kopiproducenter, hvis lagre står fyldt med nøjag-tige kopier af lægemidler. Lægemidler, der holdes ude af markedet, på trods af at de er op til 80 procent billigere end originalen.

Patentkrumspring er, når originalproducenterne spekulerer i patenter for at holde de billige kopier væk fra apotekets hylder. Et år før patentet på et lægemiddel løber ud, lancerer originalproducenterne en pyntet version af deres eget lægemiddel - som de får et nyt patent på. Med et år at løbe på er der god tid til at vænne landets læger til at udskrive 'det nye' præparat, nu som en tablet, der smelter på tungen, men har samme virkning. Lægemiddelindustriens konsulenter bruger deres tid på at besøge lægerne og markedsføre smeltetablettens velsignelser, fordi talrige undersøgelser af lægers adfærd viser, at læger forfalder til at notere det navn på receptblokken, som de kender fra konferencer, golfture og deres reklame-kaffekop. Når kopien kommer på markedet året efter, vil lægerne ikke skifte patienterne tilbage på det, der nu er et gammelt præparat. De udskriver recepter, mens de sidder i en interessekonflikt, der sjældent kommer patienten eller staten til gode.

Et anden form for patientkrumspring kan være at forlænge et patent ved at lave data på blodtryksmedicin på børn, på trods af at det er svært at opdrive en læge, der nogensinde vil udskrive blodtryksmedicin til børn, en metode som Information tidligere har beskrevet. Ved at lave børnedata sikres originalproducenterne nemlig seks måneder ekstra på markedet og et millionbeløb på deres konto, der langt overstiger udgifterne ved at teste på børn. En helt tredje mulighed for at holde kopiproducenterne væk er at sagsøge dem for at indvadere patenter, sager, som originalproducenterne taber i stort set samtlige tilfælde. Men det trækker tiden ud, indtil kopierne kommer på markedet, og i mellemtiden ruller millionerne ind på kontoen. Fra 2002 til 2007 tabte EU-landene 22 milliarder på medicin, fordi kopierne ikke kunne komme på markedet. Derfor vil Kommissionen lave en fælleseuropæisk patentdomstol, der skal holde hånd i hanke i medicinalindustrien. Men originalproducenterne overholder reelt set loven, så vil det stoppe patentkrumspring?

I denne tid er medicinalindustrien presset. Patenterne udløber på de store 'blockbuster'-lægemidler, altså dem, der indbringer mere end én milliard dollar om året. Og der er ikke udsigt til kommende kassesucceser, fordi det er blevet væsentligt dyrere at udvikle nye lægemidler.

Derfor er patentkrumspring en indlysende reaktion fra medicinalvirksomheder, der bruger gennemsnitligt fire milliarder på at udvikle ét præparat - og kun et ud af ti lægemidler kommer nogensinde på hylden. Den slags kostbar forskning vil staten naturligvis finansiere gennem patenterne, så længe politikere ikke opfatter forskning i lægemidler som statens ansvar og opgave.

Det må dog være statens opgave at sikre innovationen og kvaliteten af de lægemidler, der kommer ud af forskning, som er indirekte statsstøttet via patenterne. Og den kvalitetssikring bør ske, før, under og efter pilleglasset når hylden.

Men i Patent- og Varemærkestyrelsen udstedes der rask væk patenter på ligegyldige justeringer, når blot Lægemiddelstyrelsen har godkendt lægemidlet. Og i Lægemiddelstyrelsen bliver det kun til en hovedrysten over for patentkrumspringene, for meget andet kan styrelsen ikke gøre, hvis præparatet er fagligt forsvarligt.

På Institut for Rationel Farmakoterapi opsporer uafhængige forskere de ubrugelige og fordyrende lægemidler. De kommer med anbefalinger til læger og patienter, men de kan ikke fjerne et lægemiddel.

Der er brug for en myndighed med mandat til at stoppe et fupnummer, når de ser det. Et komite af kloge og frem for alt uvildige hoveder under Sundhedsstyrelsen, der skal vurdere, om der overhovedet er behov for endnu et lægemiddel, som nok kan smeltes, tygges eller sprayes over hele kroppen, men ikke gavner folkesundheden nævneværdigt. Hvis en behovsparagraf afgør, om der reelt set er brug for lægemidlet på markedet, så kan Lægemiddelstyrelsen og Patent- og Varemærkestyrelsen i stedet blåstempler reel innovation af lægemidler.

I dag tilskynder det nuværende tilskudssystem ikke ligefrem lægerne til at udskrive det billigste lægemiddel, men et sådant nævn kunne sende kraftige anbefalinger eller sanktionere, hvis ikke læger udskriver den billigste medicin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

”i Patent- og Varemærkestyrelsen udstedes der rask væk patenter på ligegyldige justeringer" - det er faktuelt forkert og giver ikke mening.

Antallet af ansøgninger til den ordning, der antageligvis henvises til, er meget begrænset - fx har der i Danmark kun været to ansøgninger. Vi har opridset praksis på området her: http://ip-bloggen.dkpto.dk/journal_comments.asp?Journalid=1559 - og vi svarer også gerne på yderligere spørgsmål om reglerne.

Mvh.

Anders Due
Kommunikationsmedarbejder
Patent- og Varemærkestyrelsen