Leder

Bibelske kolonier

14. september 2009

I EN KENDELSE onsdag i Israels højesteret pålægges den israelske stat at sætte en deadline for nedrivning af palæstinensisk boligbyggeri på den besatte Vestbred, der er opført 'ulovligt'. Kendelsen er et resultat af en klage fra en bosætterorganisation, der mener sig diskrimineret af det israelske retssystem, så vist som højesteret »aldrig tøver« med at beordre fjernelse af de såkaldte 'udposter' på Vestbreddens bakketoppe, hvor jødiske bosættere planter det israelske flag og parkerer nogle få skurvogne, men er mere langt mere »tålmodige«, når palæstinensere bygger 'ulovligt' i deres landsbyer.

Logikken i dette ræsonnement - at de internationalt ulovligt indtrængende kolonister er ofre for diskrimination i forhold til de koloniserede - kræver indsigt i den ideologi, der ligeledes i onsdags blev formuleret af Likuds vicepremierminister, den tidligere generalstabschef Moshe Ya'alon, i en tale i anledning af 25-året for bosættelsen Eli syd for den massive bosætterblok Ariel, og hvor han sagde: »Jøder har retten til at bosætte sig overalt i det bibelske Israel«.

Det bibelske Israel omfatter som bekendt bl.a. Judæa og Samaria, Israels officielle betegnelse for den besatte Vestbred, der blev erobret fra Jordan i juni 1967.

Nu skal det tilføjes, at Ya'alon, der er minister for strategiske anliggender, hører til Likud-partiets radikale bosætterfløj - han er bl.a. citeret for at kalde Israels egne kritikere af den internationalt ulovlige bosætterpolitik i Peace Now-bevægelsen for »en virus«. Andre Likud-ministres attitude er mindre herrefolksagtig og mere realistisk.

KOLONISERING af de arabiske områder og Jerusalems arabiske nabolag har stået på i 42 år, uden at nogen har gjort noget ved denne krænkelse af international ret.

Ikke før nu, hvor det omsider er dæmret for USA, at vejen til et fredeligere og mere håndterbart Mellemøsten går over de israelske kolonier i Østjerusalem og 'Judæa og Samaria'. Obama har følgelig forlangt standsning af al bosætteraktivitet som betingelse for hans engagement i en ny fredsproces. Under dette krav lurer en risiko for Israel, der i sidste ende kan koste dyrt i amerikansk militær- og dollarbistand.

Alt dette er premierminister Benjamin Netanyahu på det rene med. Men han ved også, at hans regering står og falder med bosætternes Knesset-mandater. Han forsøger derfor som i Goldinis 1700-tals komedie at tjene to herrer ved på den ene side at godkende opførelse af ca. 1.000 boliger på Vestbredden og i Østjerusalem og på den anden side annoncere, at det herefter er slut med nye godkendelser.

Hvad USA's særlige udsending, tidligere senator George Mitchell, har at sige om denne manøvre med dobbeltskrue, ved vi mere om i dag, når Mitchell har været i Jerusalem og Ramallah. Reaktionen på 'dobbeltskruen' fra Hillary Clintons talsmand var iskold: »Vi mener, Israel er forpligtet til at indstille al bosætteraktivitet«, lød det.

NÅR Obama har en normalt Israel-venlig kongres med sig i kravet til Israel, skyldes det en voksende erkendelse af, at den amerikanske kontrol med Mellemøstens energiressourcer er bedst tjent med, at parterne i det tidligere britiske mandatområde Palæstina forliges. Uden en aftale om israelsk tilbagetrækning - med eller uden 'bosætterblokke' nær den gamle 1967-våbenstilstandslinje, der i dag er veritable bysamfund, og som kan udveksles med israelsk landområde - er udsigten til en fredsløsning ringere end nogen sinde. Det handler ikke kun om palæstinensernes ret til egen stat - nok så vigtigt er, at etablering af et selvstændigt Palæstina med internationalt anerkendte grænser vil bidrage til neutralisering af radikale kræfter, f.eks. Hamas og Hizbollah i Libanon, men først og fremmest Iran, som både USA og Israel ser som den største trussel mod henholdsvis energiinteresser og nationale sikkerhedsinteresser.

Så længe Israels besættelse af de arabiske landområder fortsætter, har Iran (og de arabiske lande, der fortsat afviser normalisering af relationerne til den jødiske stat) legitime argumenter for at støtte de lokale modstandsorganisationer og Hizbollah nord for grænsen til Libanon, såvel moralsk som finansielt og våbenteknologisk.

IRAN er på en morbid måde nøglen til en fredsløsning i Palæstina i den forstand, at Netanyahu synes rede til israelske 'indrømmelser' til gengæld for fuld amerikansk opbakning til et militært angreb på Irans atomanlæg. Den option har bred støtte i Israels politiske og militære elite, men er ikke realistisk uden udtrykkeligt samtykke fra Washington. Et sådant samtykke kommer næppe. Obama vil rimeligvis hælde til det seje træk - om det er sejt nok, kommer an på viljen til at sætte handling bag ord - i Washington såvel som i EU-hovedkvarteret, der har bakket op om kravet om ophør af koloniseringen og afvikling af klodens sidste kolonier i de bibelske lande Judæa og Samaria.

Vi får se.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu