Leder

Enmandshæren Cheney

Cheneys argumenter besidder sin egen forvredne logik. Hvis man, som han, mener, at USA var involveret i en akut krig mod terror i årene efter angrebet på World Trade Center, og at målet helliger midlet. Men den tidligere vicepræsident har uret
4. september 2009

VURDERINGEN af USA's tidligere republikanske vicepræsident Richard B. Cheney svinger mellem afsporet galning, absurd tegneseriefigur og en modig patriot, der ikke viger en tomme fra det, han tror på, alt afhængig af politisk synsvinkel. Der findes imidlertid én enorm fordel ved ham: hans konsistens. Den er ren røv at trutte i.

Cheneys seneste udfald mod Obama-regeringen kom i et stort interview med Fox TV i den forgangne weekend. Her gjorde den tidligere vicepræsident det glasklart, at med justitsminister Eric Holders beslutning om at nedsætte en foreløbig undersøgelse af CIA-agenters mulige overtrædelser af de - vide - beføjelser for afhøringer af terrormistænkte, som forelå under Bush-regeringen, har Obama foretaget en uskøn og kujonagtig kovending udelukkende for at tilfredsstille sit eget partis højtråbende venstrefløj. En kovending, der dels vidner om en svag og ubeslutsom præsident, og som dels vil medføre, at de amerikanske efterretningsagenter fremover ikke vil kunne føle sig sikre på, at de ikke kan blive retsforfulgt, selv om de blot loyalt udfører deres tjenestepligt, fordi en »ny administration, der er politisk uenige med den tidligere, blot kan beslutte med tilbagevirkende kraft at anklage dem«.

Den tidligere vicepræsident er fortsat »stolt af det gode program«, som han benævner de afhøringsmetoder herunder simuleret drukning, der nu er forbudt og som Obama har klassificeret som tortur. Han synes også, at det var helt i orden, at visse agenter gik videre endnu. Det var eksempelvis »helt i orden« med Cheney, at en afhøringsofficer truede en mistænkt med et håndvåben, et el-bor og voldtægt af kvindelige familiemedlemmer - forsvaret er, at der jo ikke skete noget konkret. Her går Cheney langt videre end hans meningsfæller i det republikanske parti. Hans eget partis præsidentkandidat, senator John McCain, har kaldt afhøringerne for »en klar overtrædelse af Geneve-konventionen« og for »tortur, der har medvirket til at rekruttere flere terrorister end det har afsløret«.

Cheneys argumenter besidder sin egen forvredne logik, hvis man, som han, mener, at USA var involveret i en akut krig mod terror i årene efter angrebet på World Trade Center, og at målet helliger midlet.

Men den tidligere vicepræsident har uret. Den alvorlige anklage om, at embedsmænd efterlades retsløse som kastebolde mellem regeringer af forskellig farve, holder ikke. Både justitsminister Holder og præsident Obama har allerede bebudet, at uanset, at præsidenten nu har forbudt de hårdhændede afhøringsmetoder, så vil de agenter, der »stod for afhøringerne, og som holdt sig inden for de dengang gældende retningslinjer ikke blive anklaget for noget.«

Afhøringsofficerer, der f.eks. udførte water boarding vil ikke blive retsforfulgt. De genåbnede sager handler om 10-12 agenter, der overskred, hvad der under Bush-regeringen var lovligt, f. eks. mordtrusler og i et tilfælde et drab. Cheney har derimod ret i, at de konkrete episoder har været undersøgt og en gang er blevet droppet af Justitsministeriet. Under normale politiske forhold ville det have været enden på historien, men desværre er der endog meget stærke indicier på, at Justitsministeriet ikke levede op til sin konstitutionelle rolle under regeringen Bush, men tværtimod modtog ordrer fra både Bush og Cheney. Det, Holder nu har gjort, er at rette op på dette dybest set forfatningsstridige arrangement.

Det gør justitsministeren i øvrigt på trods af, at kilder tæt på præsident Obama har fortalt Information, at præsidenten er »rødglødende« over beslutningen om at genåbne sagerne. Holder har dermed ikke blot forsøgt at genoprette respekten for jura og retssikkerhed i USA; han har også med sin beslutning demonstreret, at han ikke er i lommen på præsidenten. Obama kan fyre Holder, men han kan ikke beordre ham til at foretage sig hverken det ene eller det andet. Det er et sundt træk ved det amerikanske demokrati, som på visse punkter var delvist sat ud af kraft i Bush-årene.

HVAD så med anklagen om, at CIA nu ligger i ruiner? At agenterne er blevet så demoraliserede og føler sig så udhængte, at de ikke længere har kræfter til at udføre deres vitale arbejde til fordel for USA's sikkerhed? Cheney har ret i at moralen er lav og humøret på nulpunktet i Langley, agenturets hovedkvarter.

Det er imidlertid en grov undervurdering af CIA at tro, at denne betændte sag, har ødelagt en organisation, hvis turbulente historie bevidner talrige andre episoder, visse værre, for korpsånden. Der findes også medarbejdere, der er lettede.

Lettede over, at et forhørsarbejde, som agenturet ikke var trænet til at udføre og som mange var usikre over for og følte sig ubehageligt til mode ved at enten bevidne eller have ansvaret for, nu er taget ud af agenternes hænder og overdraget til FBI og Det Hvide Hus. AG

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"For the greater good" - denne frase er jo hørt mange ganhe før i verdenshistorien, bl.a. a jesuitterne, af stalinisterne, såmænd også af nogle leninister, og af nazisterne ikke mindst. Eller hvad med Pol Pot eller Sandinisterne? eller ? eller ?

Frasen findes skam også i en vis Harry Potter bog - den om de deathly hallows - en bog som i dens analogi er et bidende opgør med hele ideologien og tankegangen bag 'the greater good'. Visse pointer og pasager i bogen kan ses som et korrektiv til en vis præsident's omgang med med magten i USA...eller måske snarere til et korrektiv til den magt som altid korrumperer, når nogen sidder for længe på den eller med den.