Leder

Kritik, tak!

Langt størstedelen af artiklerne i de danske dagblade om kunstudstillinger er ubearbejdede foromtaler baseret på udstillingernes egne pressemeddelelser
18. september 2009

Dansk kunstkritik er blevet tam og tandløs. Kunstnere, kuratorer og museumsledere har i et stykke tid efterlyst større ambitioner og mere mod blandt danske kunstanmeldere til at tage deres rolle som kritiske formidlere alvorligt. Der er ikke, beklager de, rundt omkring på landets kulturredaktioner tid og plads til at udfolde en dybdegående kritik i den enkelte anmeldelse.

Baggrunden er alvorlig nok. I medierne handler det i forbindelse med nye kunstudstillinger mest om alt det udenom de enkelte udstillinger. Langt størstedelen af artiklerne i de danske dagblade om kunstudstillinger er ubearbejdede foromtaler baseret på udstillingernes egne pressemeddelelser. Eller de er neutrale værkbeskrivelser og handler om publikum, opstillingen og maden.

Det viser en undersøgelse foretaget af Infopaq på foranledning af Informations kunstkritiker Michael Jeppesen. En optælling af artikler fra danske dagblade om fire af de største kunstudstillinger i 2009 afslører, at kun 6 procent af artiklerne tager udgangspunkt i kunstværkerne, hvor anmelderen går i kritisk dialog med værket, mens de resterende 94 procent handler om alt det ydre.

Kunstnmere og udstillingssteder mener, at medierne har svigtet formidlingen af kunsten. Kunstkritikken skal ske i et samspil med kunsten og udstillingsstederne. De ønsker ikke rene afskrivninger af pressemeddelelser, men de ønsker at kritikken skal være på kunstens side og give den kvalificeret modspil. De forestiller sig en slags alliance mellem kunstinstitutioner og medier i forhold til at formidle kunsten.

Men det er en misforståelse. Kunstkritik skal ikke være i nogen form for alliance med udstillingstederne. Kunstkritikere skal være kvalificerede og have forstand på kunst, men deres primære opgave er ikke at formidle. Deres primære objekt er kunsten i sig selv, og deres primære mål er den uafhængige kritik.

Problemet i dag er snarere for meget konsensus mellem kunstverden og kritik. Det fører alt for ofte til tandløs kritik, mangel på at sige fra over for den dårlige kunst og falsk velvilje over for den og den kunstinstitution.

Det er, for også at gribe i egen barm, et problem, at næsten ingen aviser har råd til at ansætte helt uafhængige kunstkritere, der alene kan leve af deres kritiske virksomhed. Derfor er de danske kunstredaktioner i al for høj grad befolket af kritikere, som bevæger sig inden for eller i den umiddelbare randzone af kunstinstitutionerne. Ofte har disse folk deres helt egen dagsorden og interesse i at komme godt ud af det med de steder de skriver om eller sågar komme i betragtning til den næste ledige stilling.

Inden for en verden, hvor der traditionelt er mange penge på spil, hvor der er meget spekulation og fup og fidus, er det nødvendigt at kunstkritikken er helt uafhængig, og at den enkelte anmeldelse er et rent mellemværende mellem kritiker og kunstobjektet. Det skylder vi kunsten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu