Leder

Opmagasinering

Debat
3. september 2009

»Fra at tilbyde faglige uddannelser er erhvervs-uddannelsessystemet blevet en form for social opmagasinering.«

Peter Amstrup, fmd. for Danske Erhvervsskoler, til Ugebrevet A4.

Ifølge nye tal dropper hver anden ung, som begynder på en erhvervsuddannelse, ud af skolen – et tal der er steget voldsomt på 10 år. Fire ud af 10 af de frafaldne ventes at falde helt ud af uddannelsessystemet og vil ikke påbegynde en ny uddannelse inden for de næste 10 år, viser tal for Undervisningsministeriet. Udviklingen er foruroligende. Ikke kun, fordi regeringens målsætning – at 95 procent af en ungdomsårgang om seks år skal tage en ungdomsuddannelse – ikke holder. Den slags målsætninger sættes i blinde ved festlige lejligheder for at signalere handlekraft og målbevidsthed. Nej, frafaldet er først og fremmest foruroligende, fordi det er i erhvervsskolesystemet, at de sociale problemer – med alt, hvad de medfører af kriminalitet, misrøgt og armod – begynder. Uden en uddannelse er det meget svært at kæmpe sig vej i det danske samfund, og formår erhvervsskolerne ikke at samle dem op, som ikke ønsker eller evner en boglig uddannelse, kan man godt glemme alt om at bekæmpe den negative sociale arv.

Årsagerne til det store frafald er mange, men de vigtigste er, at der igen er opstået mangel på praktikpladser, efter at den såkaldte skolepraktik er afskaffet. Dernæst peger flere på, at den individualisering af uddannelsen, som skete med en reform i 2000 under mottoet ’Ansvar for egen læring’, har slået fejl. Hvis man som usikker ung med masser af nederlag fra folkeskolen møder op til den type krav for at blive bager, pladesmed eller kontoruddannet, så er det ikke noget, der gør vejen lettere. Dertil kommer, at reformen med indførslen af mange spredte hold har ødelagt det sociale miljø på uddannelserne. Endelig har erhvervsskolerne, som ovenstående citat mere end antyder, over årene i stigende grad påtaget sig rollen som holdeplads for kommunernes sociale problemer. Når Connie eller Brian stiller i kommunen og beder om kontanthjælp, er det nemmeste i verden at sende dem ud i en uddannelse – også selv om chancen for, at de gennemfører, er lig nul. Reformen fra 2000 betyder, at skolerne nu skal optage alle elever næsten uanset, hvor forudsætningsløse de er.

Et af paradokserne på det danske arbejdsmarked er, at stadig flere parkeres permanent udenfor, mens der mangler arbejdskraft mange steder. Et af problemerne er, at uddannelserne i bunden af systemet ikke er gearet til de elever, de står over for. Samtidig er tendensen, at kravene til almindeligt faglært arbejde bliver stadigt højere. Om kort tid indledes forhandlinger om udmøntning af den såkaldte globaliseringspulje. Det er 3,3 milliarder kroner til uddannelse, forskning og innovation. Erhvervsskolerne frygter, at man igen vil satse på de højere uddannelser, mens behovet for at reformere og kanalisere ressourcer i bunden bare vokser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her