Leder

Opsving uden job

Debat
10. september 2009

»Jeg er bekymret for den tredje fase, nemlig høj arbejdsløshed. Vi forventer, at ledigheden vil stige det kommende år. En periode med økono-misk bedring, men uden nye job er fortsat en risiko, og de mange arbejdsløse har en høj pris: Lavere forbrug, lavere vækst og sociale konse-kvenser, som er endnu mere bekymrende.«

Dominique Strauss-Kahn, direktør for den internationale valutafond, om Jobless Recovery

I sidste uge blev nye ledighedstal fra USA offentliggjort. Arbejdsløsheden i USA er nu på 9,7 procent, det højeste siden 1983, og alene i august måned forsvandt 216.000 amerikanske job. Den vest- lige verden og Asien er ganske vist i disse måneder ved langsomt at bevæge sig ud af en historisk dyb recession. Alligevel fortsætter arbejdsløsheden med at stige, og det vil den gøre i en rum tid endnu. Herhjemme forventes ledigheden at stige til et sted mellem 150.000 og 200.000 næste år, og ifølge professor i økonomi og tidligere økonomisk vismand Niels Kærgård kan der gå år, før væksten i økonomien også fører til flere job. Den nuværende vismand Hans Jørgen Whitta Jacobsen forudser, at væksten skal op over 1,5 procent om året eller endnu mere, før den fører til flere job. Hvis det er rigtigt, falder ledigheden først igen på den anden side af 2011, som i parantes bemærket er et valgår.

Forklaringen er, at virksomhederne ser tiden an, at ansættelser tager tid, og at en hel del virksomheder har benyttet lejligheden til at skære dybt for at slippe af med »overflødigt fedt«. Eller de har, ansporet af krisen, valgt at flytte produktionen til lande med lavere løn. Flere økonomer forudser ligefrem, at den stærkt stigende ledighed i sig selv vil føre til et nyt dyk i økonomien, fordi den spreder sig som ringe i vandet med lavere forbrug, tvangsauktioner, faldende boligpriser og så videre. Det scenarie er blevet betegnet som et W. Først ned, så op og så ned igen. Normalt former kriser i økonomien sig som et V eller et U alt efter, hvor hurtigt den vender.

I 90'erne diskuterede man i USA begrebet »jobløs vækst«. Netop det fænomen at økonomien buldrer derudad, mens arbejdsløsheden stiger eller stagnerer. Frygten var, at den tiltagende automatisering af produktionen og ikke mindst udflytningen af industrijob i stort tal godt kunne føre til, at økonomien samlet set voksede, men at behovet for arbejdskraft i lande med relativt høje lønninger ikke ville følge med. Teorien blev aflivet i sidste halvdel af 90'erne, hvor beskæftigelsen steg kraftigt, og siden har ingen talt om jobløs vækst. Herhjemme kørte statsminister Poul Schlüter i 1993 fast, da tilliden til ham var væk, fordi han ikke formåede at nedbringe ledigheden, som bare steg og steg. Efter syv magre år fra 1987-94 begyndte produktionen at stige i tredje kvartal 1993. Men fyringsrunderne fortsatte, og først langt senere kunne væksten aflæses i faldende ledighed - godt hjulpet på vej af nye orlovsordninger, aktiv arbejdsmarkedspolitik, og hvad der ellers blev gennemført for at bekæmpe ledighed i 90'erne.

Så nu hedder fænomenet jobless recovery, hvilket betyder, at et opsving først i løbet af måske flere år fører til flere arbejdspladser. Og her er de økonomiske eksperter ikke så meget i tvivl: Job- festen begynder først, når væksten er stabil og har været det i et godt stykke tid, og invitationerne er hverken skrevet eller sendt ud, faktisk er der ikke rigtigt nogen, der ved, hvornår champagnen kan skænkes. Til gengæld ved man meget om, hvad en periode med høj arbejdsløshed betyder. Den fører først og fremmest til, at ungdomsledigheden stiger, og det samme gør antallet af langtidsledige. Og begge de to fænomener er stærkt skadelige for den fremtidige økonomi, fordi en stor gruppe på arbejdsmarkedet ikke får fodfæste. Og risikoen for, at de aldrig får det, stiger måned for måned. Endelig vil antallet af mennesker på førtidspension og efterløn stige, fordi ældre og syge vælger at søge over i sådanne ordninger i forbindelse med fyringsrunder. Ledighedskrisen skader dermed dansk økonomi permanent, og det bliver vanskeligere at skaffe ansatte den dag, der bliver brug for det igen.

De initiativer, som regeringen har taget indtil nu for at stimulere beskæftigelsen, vurderes kun samlet set at bidrage med 20.000 flere job, hvilket svarer til, hvad ledigheden steg med fra marts til april i år. Derfor tyder alt på, at der er brug for mere håndfaste initiativer, som er med til at sende de ledige i uddannelse eller i gang med at udføre nogle af de offentlige anlægs- og renoveringsarbejder, som alligevel venter i horisonten. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har indtaget en vent-og-se-holdning: Mon ikke det ser bedre ud, når vi kommer nogle måneder længere frem. Et godt gæt er dog, at den endelige finanslovsaftale med Dansk Folkeparti til november vil indeholde markante fremrykninger af offentlige investeringer, som de økonomiske vismænd og andre har anbefalet. I hvert fald er der ikke noget historisk belæg for at tro på nogen forbedring i ledigheden lige med det første. bew

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her