Leder

Radikal flakken

Debat
14. september 2009

»Lige nu virker det, som om de ikke forstår den politiske nutid.«
Professor Tim Knudsen

SELV OM DE radikale efterhånden har haft nogle år til at vænne sig til scenariet, er partiet i selvforståelsen aldrig rigtig kommet sig over, at det ikke har været tungen på vægtskålen i snart otte år. Men meget kunne tyde på, at der kan gå meget lang tid endnu, inden partiet igen får indflydelse, medmindre det er indstillet på at sluge et par velvoksne kameler. Oven på weekendens landsmøde er der imidlertid ikke meget, der tyder på, at det er den vej, vinden blæser.

Man kan naturligvis som Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, vælge at være imponeret over gruppeformand Margrethe Vestagers stålsatte og kompromisløse afvisning af S og SF's ultimative krav. Oppositionens nye kærestepar kræver radikal tilslutning til de to partiers skatte- og udlændingepolitik, hvis de radikale vil gøre sig nogen forhåbninger. Sekundaplaceringen som den, der blot skal sikre flertallet for en S-SF-regering, der for længst har handlet regeringsgrundlaget af, vil Margrethe Vestager forståe-ligt nok ikke finde sig i.

SELV OM PETER Christensen i sit stille sind sikkert også glæder sig over det manglende fodslag i oppositionen, er der også grund til at rose Margrethe Vest-ager for modet til at stå fast. Men på den anden side er det en fortsættelse af den ensomme linje i dansk politik, som de radikales nyere partihistorie afslører. Ved valget i 2005 fik partiet med Marianne Jelved ved roret et kanonvalg, der ganske vist viste sig ikke at kunne bruges til noget. Under den efterfølgende Muhammed-krise, som eksploderede samme år, valgte Jelved en benhård oppositionskurs i forhold til Fogh, og optændt af den hellige ild fremlagde hun samtidig et nyt politisk projekt, Den anden Vej, der indeholdt hende som statsministerkandidat og de radikales ultimative krav til de partier, der ville være med.

Hvor sympatisk det end kunne tolkes, at der i det mindste var ét parti, der forsøgte at formulere et sandt politisk alternativ til regeringen, lyttede ingen.

De radikale blev isoleret, og det har de været lige siden, mens partiet er raslet ned i meningsmålingerne. Margrethe Vestager sidder i dag sikkert i sadlen på de indre linjer, men partiet flakker forvildet rundt, fordi den midte, man plejede at orientere sig efter, er forsvundet, mens DF har overtaget rollen som tungen på vægtskålen. Partiet har indtil videre i sit besvær med at tilpasse sig de politiske blokke og den nye politiske situation valgt at skræve over ikke bare midten i dansk politik, men over samtlige partier - fra venstre til højre. Strategien er uden tvivl at samle utilfredse borgerlige og utilfredse SF-vælgere op, og så håbe på, at det vil være nok til at få indflydelse efter et valg. Man må håbe for det lille parti med den store selvforståelse og den store tradition for at tage et samlet samfundsansvar, at bukserne holder. Men som det flakker og skræver nu, er der også overhængende fare for, at resultatet blot bliver yderligere decimering og isolation.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Palle Weis, Poul Madsen, Helle Ib, og alle de øvrige borgerlige chefredaktører i Danmark har utrolig travlt med at dømme de personer ude, som er imod det officielle Danmarks "faste og fair" udlændingepolitik.

Spørgsmålet er imidlertid om det er de værdipolitiske hardlinere i den danske presse eller om det er anstændigheden og humanismen, der skal dømmes ude? Hvad vil være bedst for Danmark og danskerne?

Dagbladet Politiken skriver i dag at en meningsmåling lavet for altinget.dk. viser at næsten halvdelen af socialdemokraternes og SF's vælgere vil have partierne til at lave udlændingepolitik med de radikale.

Er det Palle Weis eller er det Radikale Venstre, der ikke forstår den politiske nutid?