Leder

S-lingrekurs?

28. september 2009

ET AF DE ABSOLUT største bifald på Socialdemokraternes kongres i Aalborg tilfaldt næstformand i DSU, Cæcilie Lassen. Det skete, da hun i sin tale til de delegerede i kraftige vendinger tog afstand fra rydningen af Brorsons Kirke og indtrængende opfordrede Socialdemokraterne til aldrig »at lade det ske igen«. Hvis ikke ordstyreren havde grebet ind, angiveligt af hensyn til talerrækken og tiden, havde de sikkert siddet og klappet endnu.

Men emnet er ikke kun en jubelsag, fordi ledelsen i august bakkede op om politiaktionen mod de afviste irakiske asylansøgere. Et synspunkt partiformand Helle Thorning-Schmidt forsvarede fra talerstolen, uden at der hørligt blev klappet.

På samme måde kan man sige, at partiets vedtagelse på kongressen af at forbyde købesex, også afslører en splittelse, der rækker langt ind i partiets top.

Uenigheden kunne for den udenforstående godt tolkes som et udtryk for et parti, der har svært ved at finde ud af, hvad det selv mener, og derfor - som det også blev fremhævet i Information i weekenden - i stedet for at udvikle en strategi benytter sig af skiftende taktikker. Og gør man det, er man dels i fare for at ende i en kynisk slingrekurs, dels i fare for ikke at opnå den afgørende styrke i forhold til den politiske modstander, VK-regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti.

SAMME TENDENS KUNNE - i hvert fald i det perspektiv - ses i Helle Thorning-Schmidts tale på kongressens første dag.

For et par uger siden sagde Helle Thorning-Schmidt i et tv-interview, at hun ved udsigten til, at de radikale ikke ville kunne sluge S og SF's fælles skattepolitik, i så fald ikke ville udelukke et samarbejde med Dansk Folkeparti efter et valg. Samme synspunkt har Henrik Sass Larsen luftet. Reaktionen fra Dansk Folkeparti har dog været en kold skulder.

Måske derfor var tonen på weekendens kongres en noget anden. Dansk Folkeparti og dets formand, Pia Kjærsgaard, er nu udpeget som hovedfjenden. Den krig, som formanden erklærede i sin tale, vil blive ført i valgkampen, under og efter kommunalvalget og i folketingssalen og vil først og fremmest fokusere på det, Helle Thorning-Schmidt ser som DF's store svigt i social- og fordelingspolitikken.

Thornings forgængere har efter tur slået sig gevaldigt på at erklære Pia Kjærsgaard krig i forsøg på at hive traditionelle S-vælgere tilbage fra DF. Men Helle Thorning-Schmidt, hvis parti i dag står historisk lavt med 22 procent af stemmerne i meningsmålingerne og konsekvent i sin formandsperiode har forsøgt at markedsføre krise og tilbagegang som sejr og fremgang, skal i det mindste roses for nu at have lanceret et klart valg i dansk politik mellem to forskellige blokke. Nu står S-SF's politik på alliance med de radikale og Enhedslisten. Umiddelbart ligner det en styrkelse, fordi det kan være med til at samle partiet og gøre den samlede oppositions projekt tydeligere. Men spørgsmålet er, om det kan udvikle sig til en troværdig strategi, eller om det blot er endnu et taktisk sidespring i det gamle arbejderpartis slingrekurs, der dybest set bunder i tvivl og identitetskrise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

"Men spørgsmålet er, om det kan udvikle sig til en troværdig strategi, eller om det blot er endnu et taktisk sidespring i det gamle arbejderpartis slingrekurs, der dybest set bunder i tvivl og identitetskrise."

Et udmærket spørgsmål, forumets mange skrivebords-spindoktorer vist allerede har været rundt omkring...

Socialdemokraterne har stjålet Venstres menneskesyn, udlændingepolitik, retspolitik og neoliberale ideologi. Det virker lidt inkonsekvent at man endnu ikke har stjålet Venstres motto.

Derfor vil jeg foreslå at socialdemokraterne hurtigst muligt gør Venstres motto til deres eget, og giver det en let omskrivning, sådan at det bliver til:

Socialdemokraterne ved du aldrig hvor du har!

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke stille spørgsmålet, hvor hurtigt kan S og SF få R samlet op så de kan gå til valg som en samlet opposition som Norge gjorde ved forrige valg og vandt over en borgerlig regering.
I mine øjne er de uretfærdigt altid at fremhæve S slinger, der ikke er så store som dem Fogh Rasmussen har ført Venstre rundt med. Fx hans katastrofale fejl ved først at stoppe ny forskning og udvikling af alternativ energi, halver opførslen af havvindmølleparker osv. For så for et par år siden at vende 180 grader så vi nu endeligt kan indvige de udsatte havvindmølleparker osv. Bare for at nævne et eksempel på regeringens slingerkurs.

Dorthe Sørensen
"I mine øjne er de uretfærdigt altid at fremhæve S slinger, der ikke er så store som dem Fogh Rasmussen har ført Venstre rundt med."

Foruden at Socialdemokraternes populisme, og tydelige slingrekurs, så synes jeg faktisk at du har en pointe.

Jeg tror at det hænger sammen med, at når de borgerlige laver iøjefaldende ændringer og laver om på den i forvejen diskurs, så det bliver det ofte set som et strategisk vidunder og som en fornemmelse, for hvor befolkningen befinder sig og hvilken politik der gavner(dem) mest.

Venstrefløjen/oppositionen skal i stedet for ofte leve med præmissen om, at det er troværdigheden der er på spil, når man ændrer eller bare skaber en anderledes og mere innovativ politik.

Men sådan er det vel, når venstrefløjen selv har troværdigheden som værende højt på dagsorden og generelt opponerer meget imod netop utroværdighed.

Ingen kan ikke vinde et valg på løfter om højere skatter. det er verdens dårligste valgtema. Allerede her er S, SF, EL og R dømt ude. Indvandrertemaet hos SF, EL, R og 2/3 af S går ud på at lempe indvandring og den politik har de røde allerede tabt 3 valg på. Hvis blot Lykke ikke siger et ord de næste 2 år, så forbliver han statsminister.

Man kan dårligt tro, at en partileder kan holde til et 4de valgtab med ny record for laveste vælgertilslutning. Men Heller kan åbenbart. Man mangler virkeligt en karismatisk leder i partiet. Sosserne sover Thornerosesøvn. Hvem mon venter i kulissen bag Helle, som en anden Brutos. I Augen-Nyrop ved det Lykketoft, som sleb kniven. Jeg gætter på Sass denne gang.

"Ingen kan ikke vinde et valg på løfter om højere skatter."

Hvilket de i en bedre perspektiv heller ikke gør. Og det er du sikkert også velvidende omkring.

Det er meget få mennesker, som gør udgør denne undtagelse af en skatteforhøjning(jvf. milionærskatten)

"Indvandrertemaet hos SF, EL, R og 2/3 af S går ud på at lempe indvandring og den politik har de røde allerede tabt 3 valg på."

Der er ikke snak om nogle lempelse, der er derimod snak om en mere anstændig, men trods alt stram udlændinge politik.

Du behøver ikke at gøre venstrefløjen til en fløj, som bare tilnærmelsesvis minder om den i man så i 70erne.

Godnat.

."For et par uger siden sagde Helle Thorning-Schmidt i et tv-interview, at hun ved udsigten til, at de radikale ikke ville kunne sluge S og SF’s fælles skattepolitik, i så fald ikke ville udelukke et samarbejde med Dansk Folkeparti efter et valg. Samme synspunkt har Henrik Sass Larsen luftet."

Hvis medlemmerne af Socialdemokratiet ønsker at undgå et AOF Helvede efter næste valg, er de nød til at vælge en ny partiledelse inden da.

En Stemme på Helle og Villy er en stemme på Pia Kjærsgaard...

Dorte Sørensen

Per Thomsen
Thorning kunne ikke ha´sagt andet efter Pia Kjærsgaards nedgøring af socialdemokraterne i sin tale på DFs landsmøde i forrige uge.
Som jeg forstod Thornings tidligere udtalelser var , at Thorning ville vise, at en S- ledet regering ville ikke føre en så ren dyrket blokpolitik som Fogh Rasmussen og nu også Løkke Rasmussen gør – om det så er fordi DF kræver det eller ej er en anden debat.

Dorte Sørensen:

."Thorning ville vise, at en S- ledet regering ville ikke føre en så ren dyrket blokpolitik som Fogh Rasmussen og nu også Løkke Rasmussen gør – om det så er fordi DF kræver det eller ej er en anden debat."

Helle Thornings Schmidt siger så meget, men det er sjældent hun mener det samme ret længe ad gangen, med undtagelse af udlændingepolitikken hvor det helt konsekvent er hendes ambition at være mindst lige så "fast og fair" som Pia Kjærsgaard.

Og naturligvis vil Helle Thorning Schmidt føre blokpolitik efter næste valg. En blok der består af socialdemokraterne samt Dansk- og Socialistisk Folkeparti.

Dorte Sørensen

Per Thomsen
Jeg kan ikke forstå at socialdemokraternes taktiske ændringer er værre end alle regeringens . Fx har Fogh Rasmussens nedskæringer i forskning og udvikling af alternativ energi koste Danmark førertrøjen på området og kan komme til at koste Danmark mange arbejdspladser i fremtiden.
Derudover er det vel væsenligt, hvad det er for en politik et flertal vedtager og ikke så meget hvem der er med til at vedtage det. Her har fx DF sammen med VK-regeringen indført en Strukturreform, der alene giver de private en letter adgang til de offentlige opgaver uden servicen bliver bedre eller billigere.

Man når ikke færdig med denne leder, før tanken melder sig at :
ja det er jo socialdemokratiets parti 'Socialdemokraterne's problem med socialdemokraterne, forstået som vælgersegmenterne der rent faktisk stemmer på partiet, - at de afgørende primære vælgergrundlag pt. har en faible med civil ulydighed -
(hvori indgår også legale men lidet konstruktivt tænkende fænomener som ''solidaritet med islam' og republikanisme (man tror det er løgn efter Bush og berlusconi, men jakkesæts-regime er jo så romantisk ^^).

Alt andet lige er det et lidet attraktivt grundlag at blive valgt på hvis man gerne vil være statsbærende og autoritativ (og det er ihvertfald to plusord i socialdemokratiets selvforståelse).
Altså på en vælgerånd der er noget i retning af det modsatte.

Dorte Sørensen:

."Per Thomsen. Jeg kan ikke forstå at socialdemokraternes taktiske ændringer er værre end alle regeringens."

Regeringen fører en politik der er til gavn for borgerskabet. Man privatiserer sundhedsvæsnet og pensionerne og forsøger i det hele taget på alle måder at skabe større ulighed. Regeringen er således i god overensstemmelse med de grupper i samfundet de ønsker at repræsenterer.

Socialdemokraterne påstår derimod at de er den lille mands parti, men fører i stedet en politik der lige som regeringens er til gavn for borgerskabet. Især er socialdemokratiets politik i modstrid med den lille mands interesser, hvis vedkommende er indvandrer.

Derfor er socialdemokraternes "taktiske ændringer" langt værre end alle regeringens. Der er tale om et historisk forræderi overfor arbejderklassen, især den del af arbejderklassen der består af indvandrere.

Dorte Sørensen

Per Thomsen
Jeg er ikke Thorning fans, men jeg foretrækker nu en S-ledet regering frem for en Venstre ledet regering støtte af DF stemmer og taktstik.
Derudover er S trods alt for at ophæve kontanthjælpsloftet og startshjælpen samt at give afviste asylansøgere, der ikke kan hjemsendes mulighed for arbejde mv.

Dorte Sørensen

Per Thomsen
Jeg er ikke Thorning fans, men jeg foretrækker nu en S-ledet regering frem for en Venstre ledet regering støtte af DF stemmer og taktstik.
Derudover er S trods alt for at ophæve kontanthjælpsloftet og startshjælpen samt at give afviste asylansøgere, der ikke kan hjemsendes mulighed for arbejde mv.

Dorte Sørensen:

"Jeg er ikke Thorning fans, men jeg foretrækker nu en S-ledet regering frem for en Venstre ledet regering støtte af DF stemmer og taktstik."

Jeg foretrækker naturligvis også en socialdemokratisk regering. Vel at mærke en socialdemokratisk regering der består af ægte socialdemokrater som Frank Jensen, Orla Hav og hvad de nu ellers hedder.

Hvis Helle Thorning Schmidt vinder næste valg kan vi se frem til et AOF Helvede.

Hvis Helle Thorning Schmidt taber næste valg bliver hun derimod afsat og erstattet af en rigtig socialdemokrat, sådan som det sker i Tyskland netop nu. Hvis man får ægte socialdemokrater i socialdemokratiets ledelse, vil man på længere sigt kunne begynde at arbejde på at udbedre skaderne på den danske velfærdsstat.

Derfor må Under-Danmark håbe og bede til at Helle Thorning Schmidt Taber næste valg. En stemme på Helle og Villy er i øjeblikket det samme som en stemme på Pia Kjærsgaard, og rød-brune eksperimenter er i hvert fald ikke i underklassens interesse.

@Dorte Sørensen

Rune Engelbreth Larsen kan forklare pointen langt mere klart og elegant end undertegnede, så her kommer lige et citat:

.”Og da det asylpolitisk hedder DF = S = SF, står det også helt klart, at vælgere, der ønsker en mere humanistisk asylpolitik, må vende sig akkurat lige så kategorisk mod Ole Sohns jerngreb om SF og den socialdemokratiske ledelses DF-kopi-politik, som de vender sig mod DF.

En stemme på S og SF er en stemme på den eksisterende asylpolitik, gennemtrumfet siden 2001 af Pia Kjærsgaard.

En stemme på individuelle folketingskandidater fra S og SF, som tør sige deres partiledelser åbent og utvetydigt imod på disse områder, kan bidrage til at rykke magtbalancen internt i de to partier, men derudover vil enhver stemme på S og SF være en stemme på Kjærsgaards aktuelle asylpolitik.
Derfor er Thorning-Schmidts hårde udmelding mod DF i sidste ende atter blot en læsning af et ryk i folkestemningen - der er i bevægelse i denne tid - og ikke et udtryk for skyggen af politisk mod eller rygrad til at kæmpe for en ny dagsorden, uafhængigt af vindretningen.

Det problematiske ved den type politikere som Thorning-Schmidt og Sohn er, at de altid navigerer efter nøje kalkulerede vurderinger af tidsånden i stedet for at turde kæmpe for en vision og ad den vej sætte en dagsorden, præge en tidsånd.”

Kilde:

http://blog.politiken.dk/engelbreth/2009/09/26/er-der-substans-i-thornin...

Dorte Sørensen

Per Thomsen
I mine øjne er det en farligere vej. og vil KUN stille VOK bedre.
Vi skal i stedet hellere alle skrive om, at vi ikke ønsker, at S og SF overtager DF fremmedfjenske politik. Herefter skal vi komme med forslag til at løse problemerne gennem uddannelse og positiv særbehandling af arbejdsgivere, der vil give indvandre uddannelses og arbejdspladser så de kan komme ind på arbejdsmarkedet og her igennem få en god integration i vort samfund.
Jo hurtigere medierne kunne begynde at skrive om nogle solskinshistorier via. en god integration jo hurtigere vil vi kunne blive af med VOK- regeringen. .

Heinrich R. Jørgensen

Hvis S og SF begyndte at tage sig selv alvorligt, og tro på sig selv, ville det halve slag nok allerede være vundet for dem?

Hvis S og SF ophørte med at bruge DF og deres virkemidler som en målestok for succes, og klart og tydelige valgte at have "aldrig mere blokpolitik, aldrig mere eksklusion af mindretal" som deres motto, har de placeret DF og deres politik hvor den hører hjemme. Nemlig som repræsentanter for en syvendedel af befolkningen, som hverken skal være almægtige eller ignoreres totalt. De skal tages med på råd, og have den vægt som deres argumenter og stemmetal tilsiger dem.

Jo mere andre støder DF fra sig, des stærkere og mere overbeviste bliver de om egne fortræffeligheder. Giv dem dog en krammer i stedet. Igen og igen. Giv krammere hjerteligt og generøst. De trænger givetvis alle til det.

Dorte Sørensen:

."Vi skal i stedet hellere alle skrive om, at vi ikke ønsker, at S og SF overtager DF fremmedfjenske politik."

Det kan vi ikke være uenige om...