Leder

Smuds

30. september 2009

Halvanden måned efter politiets rydning af Brorsons Kirke på Nørrebro er udvisningen af de afviste asylsøgere fortsat et emne, der kan kalde voldsomme følelser frem i den politiske debat. Og når en debat bliver så voldsom og følelsesladet, så er det, som om alle kneb og manipulationer gælder for at nedgøre modstanderne og trække de fakta frem, som understøtter ens synsvinkel. Derfor har sagen om de irakiske asylsøgere gravet grøfterne endnu dybere i den danske indvandrerdebat - smuds, løgne og fordrejninger er føget gennem luften. Påstande om kampklædte betjente foran alteret og en smadret kirke viste sig at være overdrivelser, som skulle ophidse en i forvejen ophidset debat. Men førsteprisen tager Venstres Søren Pind alligevel. I sidste uge hævdede han, at flere af de afviste irakiske asylansøgere - dem som hele den politiske debat drejede sig om - havde begået grov kriminalitet. Det blev til en gigantisk overskrift i dagbladet B.T.: »Afvist iraker voldtog 14-årig.« Historien verserede på nettet hele dagen. Søren Pind var indigneret, og alle andre med ham formentlig. Her har tusindvis af mennesker kæmpet irakernes sag, sympatiseret med dem, samlet penge ind, demonstreret og protesteret. Og så er der i virkeligheden tale om en flok grove kriminelle og endda en enkelt voldtægtsforbryder.

Skulle man tro. Men historien var forkert, og Søren Pind var enten fuld af løgn, eller også havde han sat sig så ringe ind i sagen, at det næsten er lige så utilgiveligt. Søren Pind og B.T. slår fast, at Kirkeasyl, Niels Hausgaard, Sebastian Dorset og Bedsteforældre for Asyl alle har kæmpet for asyl til en »pædofil voldtægtsforbryder«. Føj for pokker. Men der var ikke tale om en afvist iraker. Der var tale om en iraker, som levede i Danmark med opholdstilladelse, og som ved dom var blevet dømt til udvisning. Ingen af de nævnte har nogensinde kæmpet hans sag og kommer heller ikke til det. Søren Pind har nu indrømmet på sin blog på Berlingske Tidendes hjemmeside, at han har taget fejl. Og det er godt. Hvad der er mindre godt, er, at han ikke mener, at det har nogen betydning. Søren Pind skriver til en række kritiske kommentarer på hans indlæg: »Jeg er bestemt ikke (længere) sikker på, vedkommende er en afvist asylansøger. Til gengæld er min konklusion, at det er komplet ligegyldigt, en teknikalitet - om vedkommende er afvist asylansøger eller domsudvist. Som anført oven for: En skindebat.«

Men det er ikke ligegyldigt. Der er pokkers til forskel på, om irakeren er udvist ved en dom, som de færreste har indvendinger imod, eller om han er en af dem, som flygtede fra Saddam Husseins Irak, blev fanget i et tomrum i det danske system og nægtet asyl og senere humanitært ophold, og som på grund af lang sagsbehandling og besværligheder med hjemsendelse har opholdt sig i asyllejre i otte-ti år. Søren Pind forsøgte at benytte et billigt og beskidt trick, som havde til formål at sværte hans politiske modstandere til, og bagefter har han forsøgt at bortforklare det som »en teknikalitet«.

Sagen begyndte med, at Søren Pind og Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, stillede et spørgsmål til et andet medlem af Venstres folketingsgruppe, nemlig integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Spørgsmålet gik på, hvorvidt nogle af de irakere, som havde fået afslag på deres asylansøgning, er blevet dømt for overtrædelse af straffeloven. Ministeren bad Rigspolitiet svare på spørgsmålet. Men herfra lød svaret, at det havde man ingen statistiske oplysninger om. Den gruppe af asylansøgere, som hele den politiske debat har drejet sig om, var ikke omfattet af en særlig statistik. Men politiet kunne da generelt om irakeres kriminalitet i Danmark oplyse, at fire havde begået grov kriminalitet og nu er dømt til udvisning. En af dem er Mustafa Ahmed, som er dømt for voldtægt, de tre andre er dømt for henholdsvis narkokriminalitet, berigelseskriminalitet og brandstiftelse.

Søren Pind siger i artiklen i B.T, at han havde en mistanke om, at der var brodne kar blandt de afviste irakere, men at det var så slemt, var »chokerende«. Den chokerede Søren Pind, der selv er jurist og i stand til at skelne begreberne, havde altså misforstået svaret fra sin partifælle, eller hvad? Og vildfarelsen har han så bibragt B.T., som også troede, at der var tale om en af de stærkt omdiskuterede afviste irakere. Det fortalte journalisten, som havde skrevet artiklen. »Vi har forstået svaret sådan, at de kriminelle var blandt de 282. Og det er jo også sådan, Søren Pind har forstået det,« sagde han.

Politikere og alle andre - men især politikere - har en særlig forpligtelse til at være omhyggelige, når de udtaler sig om personsager. Den regel har Søren Pind overtrådt med hundrede kilometer i timen. Han er blevet taget i en grov manipulation, som ikke er værdig for en vægtig ordfører fra et regeringsbærende parti. Hans bortforklaringer gør ikke sagen bedre, og det ville klæde ham at indrømme, at han tog alvorligt fejl i kampens hede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jimmi Thøgersen

Synes i øvrigt, det er værd at spørge sig selv om: Hvad pokker skulle Søren Pind og Peter Christensen bruge et svar på deres spørgsmål til Integrationsministeriet/Rigspolitiet til? Sådan, rent realpolitisk?

For mig at se, absolut intet. Det eneste svaret fra Rigspolitiet nogensinde ville kunne bruges til, var sværtning af enkeltpersoner.

Rent politisk ville det kunne bruges med ét formål: Nemlig at håbe på, at man kunne sværte en hel gruppe, samt sympatisører, på baggrund af enkeltes optræden. Har regeringspartierne ikke bedre at tage sig til? Nå nej, det er vel vigtigt for "værdikampen".

At det så viste sig, at Rigspolitiet ikke havde tid til at fremstille sort farve til Venstres populistiske formål er jo "bare ærgeligt". Men så er det jo godt, at de i de mindste tog sig tid til at grave noget gammelt gråbrunt maling frem fra kælderen, der til nøds kunne ligne sort, hvis man kneb øjnene lidt sammen.

Der er næppe meget at klandre Søren Pind og BT for i denne sag. (og jeg er hverken bon- eller partikammerart med Søren Pind -- langtfra).

Rigspolitiet kunne uden overarbejde have afgivet et dækkende svar istedet for det kamuflerede, uklare svar til ministeren.

Det ville i øvrigt have klædt artikelskriveren, når nu lejligheden bød sig, at have beskrevet omfanget af den notoriske kriminalitet, der foreligger for denne gruppe samt for de grupper, som ovenstående debatdeltager opremser.

Og passende kunne man jo referere den pådømte kriminalitet blandt den gruppe udviste flygtninge, der for nogle år siden ved en særlov fik humanitær opholdstilladelse.

De afviste asylsøgere er ikke små uskyldige lam.
De er afviste bl.a. fordi de er grundløse flygtninge.

Spørgsmålet er, hvad de er flygtet fra.

Munk:
'Der er næppe meget at klandre Søren Pind og BT for i denne sag.'
altså bortset fra at viderebringe løgnehistorier fordi det passer med deres poltitiske dagsorden? De er et par 'kønne planter'