Totalitære tendenser

Hvad er det, der gør, at jeg får lyst til at gå på bordel, iført burka og med en hund uden stamtavle?
Jørgen Aanæs, Roskilde, i læserbrev i Information

Af og til kræver den præcise samfundskritik ikke megen plads. Tag nu bare ovenstående læserbrev, som vor læser i Roskilde i sidste uge sendte redaktionen. Det er først og fremmest morsomt, men alvoren bag er skam grum nok. For på to linjer er skribenten i stand til at sammenfatte den følelse, som mange danskere burde dele uanset politisk observans. For læner man sig et øjeblik tilbage og betragter det danske samfund lidt på afstand, må man korse sig over, hvad der sker. Der bliver konstant lavere til loftet i den offentlige debat. Påbudene om korrekt adfærd og livsstil ankommer i en lind strøm, og der går ikke en uge uden et forbud eller i det mindste et forsøg på forbud mod hunde, klædedragter, hobbyknive og langt alvorligere ting.

Senest i går markerede en forening ved navn Alkoholpolitisk Landsråd sig for eksempel med et forslag om at forbyde alkohol for at komme den sproglige nyskabelse 'passiv drikning' til livs. Efter jagten på rygerne og den passive røg er tiden nu åbenbart kommet til de, der formaster sig til at drikke offentligt. Det er ikke for meget sagt, at sundhedsjuntaen med sin nyerobrede morgenluft er ved at tage karakter af egentlig lovreligion.

Der adskiller Danmark sig ikke så meget fra resten af - i hvert fald - den vestlige verden. I Weekendavisen kunne man i sidste uge læse et interview med den tyske forfatter Julie Zeh, der er aktuelt med en ny, dyster fremtidsroman, hvor sundhedsideologien har udviklet sig til en decideret totalitarisme.

Hun ser allerede tendensen klart i dag i Big Mother-samfundet, hvor fede, rygere og alle andre, der ikke tager vare om deres krop og sundhed, skubbes bagest i behandlingskøerne og betragtes som småkriminelle. Det er grundlæggende usolidarisk og et brud med de principper og værdier, man hidtil har baseret velfærdssamfundet på, mener hun. Man må give hende ret. Men i det provinsielle overdrev, som Danmark så småt er ved at udvikle sig til, er det, som om kniven alligevel drejes en ekstra gang rundt.

I en særlig kombination af politisk korrekthed, en paranoia, der sikkert har sit udspring i begivenhederne den 11. september 2001, og et tiltagende usundt blokpolitisk meningsmålingstyranni, accepteres det gradvist, men sikkert, at den demokratiske kontrol bliver mindre, at væsentlige politiske debatter som eksempelvis Danmarks krigsførelse lukkes ned, og at hævdvundne frihedsrettigheder trues af tiltagende kontrol, overvågning og overgreb på retssikkerheden. I den sammenhæng er statens interesse for muslimske kvinders klædedragter og andres ryge-, spise og sundhedsvaner blot symptomer på det, man roligt kan betegne som totalitære tendenser.

Det gør i al sin enkelhed Jørgen Aanæs' læserbrev spiddende præcist.