Leder

I den afghanske tåge

Selv på sommerdage har valg i Afghanistan vist sig at være et demokratisk mareridt
Debat
22. oktober 2009

Vildsomheden breder sig i Afghanistan. Vinteren er ved at indfinde sig. Klimaet er fastlands. Halvdelen af landet ligger over 1.800 meters højde over havet. Snart er vejene lukket af sne og luftrummet af tåge.

Alligevel skal den afghanske befolkning til valg den 7. november - om 15 dage.

Valget er et omvalg, som præsident Hamid Karzai har brugt megen af sin sparsomme prestige på at undgå. Han endte dog med at bøje sig for pres fra USA, NATO og FN. Beviserne for massiv svindel ved præsidentvalget i august var for pinagtigt overvældende til, at Karzais internationale sponsorer uanfægtet kunne holde ham ved magten. Op mod hver tredje af Karzais stemmer var ulden, nåede den FN-styrede valgkomité langt om længe frem til.

Så ugunstigt et tidspunkt for et omvalg havde ingen forestillet sig. Men begivenheder i Afghanistan har det med at udvikle sig værre, end nogen tror muligt. Karzais månedlange vægring ved at vedgå svindlen har skubbet omvalgsdatoen ind i vintertågen. Da USA, NATO og FN nåede frem til ikke at kunne udholde at give efter for Karzais krav om have vundet over halvdelen af de afgivne stemmer, var det eneste alternativ til novembervalget at udskyde omvalget til langt ind i næste forår. Men det ville være endnu værre, for så ville Afghanistan i ventetiden være ledelsesløst. Det kan man ganske vist sige, at landet er i forvejen, for Karzais regering behersker kun hovedstaden, Kabul, og dårligt nok den. Landets reelle herskere er de udenlandske tropper, de lokale krigsherrer og de vidtspredte oprørere. Mellem de to sidstnævnte magtfaktorer er delelinjen ikke klar, og det sidste års udvikling har i hvert fald ikke været til fordel for den førstnævnte magtfaktor: de udenlandske invasionsstyrker.

Selv på sommerdage har valg i Afghanistan vist sig at være et demokratisk mareridt. Oprørsstyrker skræmmer befolkningen fra at stemme, krigsherrerne korrumperer valghandlingen, valgstederne har så lange forsyningslinjer, at transporten af stemmesedler er problematisk - både praktisk og kriminelt. Oven i det kommer kulturforskelle. Blandt demokratisk tænkende ses en valghandling som et samfunds renselseshandling: Ved valget fjernes fortids misgerning; fremtidens håb spirer frem. Tavlen er vasket ren. Sådan ser mange i Afghanistan det ikke. For dem er valg blot endnu en lejlighed til vanlig magtudøvelse: Fremme af egen stilling, underkuelse af andre.

Det sandsynligste udfald af omvalget er, at Karzai endnu en gang erklærer sig som vinder - og ikke møder energisk international modstand. Karzai sidder på magtapparatet i Kabul, tilhører det pashtunske befolkningsflertal og kan formentlig stadig regne med hjælp fra de lokale krigsherrer. Det amerikanske tidsskrift The New Yorker har rapporteret, at et Karzai-argument over for krigsherrerne er, at han er den, der bedst kan afstyre USA's krav om afghanske reformer. Efter et Karzai-genvalg vil den politiske udvikling i Afghanistan være lige så nedslående som hidindtil - dog formentlig i en nedadbøjet kurve som følge af centralstyrets yderligere svækkelse. På et eller andet tidspunkt vil Karzai falde ved et kup, som hans udenlandske sponsorer vil have en eller anden andel i.

En sejr for Karzais modkandidat, den tidligere udenrigsminister Abdullah Abdullah, kan forventes at betyde en indsats mod den korruption, som Abdullah har ført valgkamp imod. Og netop af den årsag vil en Abdullah-sejr ikke ske med krigsherrernes gode vilje. Hvorfor den formentlig slet ikke vil ske. Hertil kommer, at pashtunerne ser med skepsis på Abdullah, der selv er halvt pashtun, men også halvt tadsjik og mistænkes for at læne i den tadsjikiske retning, også hvis han skal danne regering. Yderligere etnisk konflikt kunne blive følgen af hans valg.

Altså ingen ønskekandidat ved det forestående omvalg? Nej, lige så lidt som der ved andre overordnede beslutninger omkring Afghanistan er tiltrækkende handlemuligheder. USA's præsident Barack Obama tøver med at svare på sin Afghanistan-øverstkommanderende general McChrystals krav om yderligere 40.000 tropper og en tidsubegrænset forpligtelse til at holde invasionsstyrkerne kæmpende i Afghanistan. »Utilstrækkelige ressourcer,« har generalen skrevet til præsidenten, »vil sandsynligt resultere i fiasko«.

Mange omkring Obama vurderer, at mere amerikansk engagement på afghansk landjord er opskrift på mere fiasko. Iblandt dem er - som det fremgår af dagens avis - vicepræsident Joseph Biden. Australien meddelte i går, at det nu følger Holland og Canada mod udgangen i Afghanistan.

Ifølge internationale rundspørger er danskerne det folk, der ivrigst støtter sin troppetilstedeværelse i Af-ghanistan. Det giver en ubestridelig global førsteplads i optimistisk tænkning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Herring

Glimrende leder.

Hvorfor er der ingen debat i TV om vores krig?

Burde dette ikke være en slags public service forpligtelse.

Jeg kan da huske fra krigen i Irak Carsten Jensen som en fremragende debattør på DR 2.

Puds manden på Afghanistan debatten. Måske sammen med direktøren for det hele og Søren Espersen der mener det hele handler om at dræbe talibanere.

Ellers kunne man jo også invitere en såkaldt terrorekspert og en fra SF.

Det kunne blive sjovt.