Leder

Connie deporteret

26. oktober 2009

TAK FORDI DU kom – og endnu mere tak, hvis du går. Det synes at være regeringens holdning til energi- og klimaminister Connie Hedegaard.

Dagbladet Politiken kunne i går på sin forside berette om jubel i de to regeringspartier ved udsigten til at få sendt Connie Hedegaard til Bruxelles som EU-klimakommissær. Angiveligt skulle statsminister Løkke være så begejstret, at han er villig til at give kommissærposten til det lille regeringsparti uden at foretage politisk modregning i ministerfordelingen mellem V og K.

Den borgerlige henrykkelse ved en udplacering af Connie Hedegaard vækker mindelser om hendes tilbagevenden til dansk politik i august 2004 efter et 14-årigt eksil som journalist. Da hun indtrådte som miljøminister i Foghs regering, blev hun på Amalienborg Slotsplads hilst med Konservativ Ungdom-plakater: »Velkommen hjem, Connie!«. Hendes partiformand, Bendt Bendtsen, snublede af glæde i ordene: »Jeg vil gerne byde dig velkommen tilbage på gården, Connie. Øeh, på borgen.«

’CONNIE-EFFEKTEN’ blev noget, der de følgende måneder gav overskrifter som: »Meningsmåling: Connie-effekten slår ud« (Fyens Stiftstidende). »Connie-effekten giver borgerligt flertal« (De Bergske Blade). »Connie-effekten har ramt Marianne Jelved« (Politiken).
Dagbladet Information var skeptisk ved Connie Hedegaards mulighed for at ændre VK-regeringens miljøpolitik og skrev på lederplads: »Det burde snarere hedde ’Connie-konfekten’. Den ny miljøminister er den liflige konfekt, der er hældt på æsken for at få kunderne til at glemme, hvor harsk indholdet ellers er.«

CONNIES EFFEKTER var – trods forhåbninger hos hendes tilhængere – ikke stærke nok til at sikre hende lederposten i Det Konservative Folkeparti. Den måtte hun uden seriøs kamp overlade til højrefløjens Lene Espersen. Og rollen som synlig repræsentant for ’den borgerlige anstændighed’ har hverken Dansk Folkeparti eller Venstre tilladt hende at udfolde sig i. Hun har snarere været deres gidsel. Sin kvote på trusler om at forlade regeringen hvis ikke ... har hun opbrugt – i hvert fald set med Dansk Folkepartis og Venstres øjne. At hun skulle få en mere synlig plads at markere sig på ved at afløse Per Stig Møller i Udenrigsministeriet, ser ingen af de to partier en interesse i. På de seneste har de fået bistand af en Per Stig Møller, der lader skinne igennem, at han bestemt ikke er aftægtsmoden.

Så hvad skulle Connie Hedegaard egentlig gøre af sig selv, når al virakken omkring decembers klimatopmøde er overstået? Og hvilke nye profilerings­intiativer kunne hendes regeringskolleger have grund til at frygte?

Bruxelles er et eksil. Lige som journalistikken var det. Og måske vil det igen ende med, at de konservative jubler ved at få Connie tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er en helt traditionel vinkling David Rehling giver historien om Connie Hedegaards eventuelle udnævnelse til EU kommissær.
Jeg havde egentlig forventet mere af Information.
Barosso har efter sigende stillet kommissærposten for klima, miljø og transport til rådighed for Danmark, hvis vi kan tage os sammen til at sende Connie Hedegaard til Brussels.
Det tilbud bør vi tage imod. Det er på tide, at vi stiller med 1. holdet, når vi udpeger kommissærer.
Med venlig hilsen
Torben Lindegaard