Ingen havde vel i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det, der i en dansk aviskontekst forekom relativt harmløst, fire år efter skulle blive ved med at udløse voldsomme reaktioner. Men det må erkendes, at selv om det er længe siden, at Jyllands-Posten valgte at bede en række tegnere om at tegne Muhammed for at udfordre det, avisen så som en snigende tendens til selvcensur af frygt for vrede fra muslimske kredse, så vil tegningerne ikke gå væk. Allerede kort efter offentliggørelsen i slutningen af september 2005 indløb de første terrortrusler mod avisens redaktioner i Århus og København. Dernæst fulgte danske imamers rundrejse i Mellemøsten med tegningerne og en fordrejet fortælling om avisens hensigter, ambassade- og flagafbrændinger, voldsomme demonstrationer i flere muslimske lande, fængslinger af avisredaktører og en voldsom global debat om ytringsfrihed og censur. I 2008 blev tre herboende muslimers mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard afsløret, og da flere danske dagblade - heriblandt Information - i forbindelse med dækningen af sagen bragte Westergaards tegning som nyhedsillustration, udløste det nye voldsomme protester. Senere samme år fulgte terrorangrebet på den danske ambassade i Pakistan, hvor genoptrykningen af de danske tegninger blev nævnt af al-Qaeda i begrundelsen for angrebet.
Trusselsniveauet mod Danmark og danske interesser i udlandet er steget markant i de fire år, der er gået. Det blev kun alt for tydeligt konkretiseret med tirsdagens anholdelser i USA af henholdsvis en amerikansk og canadisk statsborger, begge af pakistansk oprindelse, der havde planer om blandt andet terroranslag mod Jyllands-Postens redaktioner i København og Århus samt mord på Kurt Westergaard og avisens kulturredaktør Flemming Rose.
Heldigvis blev vanviddet i første omgang afværget af de amerikanske myndigheders anholdelser og gennem et åbenbart forbilledligt samarbejde mellem FBI og Politiets Efterretningsvæsen, PET. Men faren er dermed ikke endegyldigt drevet over. For det første er de to anholdte angiveligt del af et større terrornetværk med forgreninger til Pakistan, og PET-chef Jacob Scharf tager dermed næppe munden for fuld, når han siger, at de sidste anholdelser ikke er foretaget i en sag, der efterforskes intenst. For det andet er sagen et skræmmende billede på, at Muhammed-krisen vil forfølge Danmark længe endnu, fordi de famøse tegninger er et dejligt konkret eksempel for islamister, der dels har et ønske om konstant at rekruttere nye soldater til deres kamp, dels har et indædt ønske om ved hjælp af terror og trusler at skabe så megen frygt, at man i den frie verden, som terroristerne hader så intenst, uforvarende går deres ærinde ved at mindske friheden og slække idealerne.
Men det må ikke ske. Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Og selv om der i dag er redaktører - ikke mindst på Jyllands-Posten - der, når de ser tilbage på de seneste års turbulens, sikkert tænker, at de måske skulle have handlet anderledes dengang i 2005, må man ikke nu begynde at ryste på hånden.
Det kan ikke kraftigt nok understreges, at det inden for de rammer, som sættes af lovgivning, ene og alene er det enkelte medie, der definere brugen af ytringsfriheden, også når den kan omfatte »spot og hån«.
Der er i disse år talrige forsøg - endda langt ind i FN og EU - på at begrænse ytringsfriheden og sidestille hensynet til religiøse følelser med friheden til at tale og skrive frit, så derfor er det vigtigere end nogensinde at stå fast på, at ingen ydre kræfter skal øve indflydelse på ytrings- og pressefriheden.
Men Muhammed-krisen og dens eftervirkninger har vokset sig langt større end Jyllands-Postens oprindelige avisprojekt og har udviklet sig til symbolet på en dyb konflikt mellem islamiske terroristers middelalderlige verdensbillede og de vestlige frihedsidealer. I den forstand angår den alle, fordi terrortruslen er blevet permanent. Men det er lige så vigtigt at understrege, at med til kampen for friheden hører også kampen for friheden til at mene noget andet. Suveræniteten vises netop i, at man ikke bøjer af, men heller ikke benytter enhver given lejlighed til at grave grøfterne dybere.
Det er forventeligt, at DF kræver stramninger af terrorlovgivningen oven på anholdelserne i USA. PET skal naturligvis have de nødvendige redskaber, men den aktuelle sag viser netop, at efterretningsvæsenet fungerer glimrende med de nuværende beføjelser. Terrorlovgivningen, der er blevet gradvist strammet siden 2001, skaber en ambivalens, fordi den på den ene side er nødvendig for at forhindre terror og på den anden side qua sine beføjelser svækker nogle af de helt fundamentale frihedsrettigheder og dermed skader retssikkerheden. Hvis ikke man er yderst opmærksom på det paradoks og i stedet ved enhver lejlighed kræver stramninger, kan det i allerhøjeste grad blive en meget høj pris at betale i kampen for friheden.
Forbud og frihed
Seneste artikler
Totalitære tendenser
1. oktober 2009Påbudene om korrekt adfærd og livsstil ankommer i en lind strøm, og der går ikke en uge uden et forbud eller i det mindste et forsøg på forbudDav, jeg vil gerne være et dyr
18. september 2009Regeringen har stadig kun én løsning på alle verdens problemer: Straf og forbud. Men hvis straffen for civil ulydighed under klimatopmødet skal tidobles, så kan vi vel forvente, at man snart ryger direkte i detentionen for at gå over for rødt? Jeg vil snart hellere være et dyr af en slags, for de er altså langt foran på rettighederForbyd heste og g-streng
21. august 2009Det ene forbudsforslag afløser det andet i disse tider. Lige nu skal det være slut med burkaer, kamphunde, skudsikre veste og glødepærer, men vi burde tage skridtet fuldt ud og forbyde alt
Palle Weis:
."Trusselsniveauet mod Danmark og danske interesser i udlandet er steget markant i de fire år, der er gået."
Det skyldes primært at værdikæmperne i den danske presse kontinuerligt gør sig de største anstrengelser for at fornærme alverdens muslimer. I den sammenhæng må man sige at det forhøjede trusselsniveau har været eget forudsigeligt, al den stund at hver fjerde person på denne jord trods alt er muslim.
I den sammenhæng er Palle Weis selv en af de helt store syndere i det han som medlem af Informations ledelse var med til at genoptrække Kurt Westergaards skrækkelige tegning i 2008.
Var det klogt? Var det godt for Danmark? Er det noget der gavner vores sikkerhed?
Journalisterne spiller smarte og det er os andre der betaler regningen i form at forhøjet trusselsniveau. Hvor længe skal vi blive ved med at finde os i det?
... ingen havde vel i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det, der i en dansk aviskontekst forekom relativt harmløst, fire år efter skulle blive ved med at udløse voldsomme reaktioner ...
Der var advarsler - og hvorfor dette "vel" midt i sætningen: Ingen havde vel i sin vildeste fantasi forestillet sig ... og hvorfor "relativt" i særningen: der i en dansk aviskontekst forekom relativt harmløst - det er stadig helt uigennemskueligt hvem, der havde forestillet sig hvilke reaktioner og hvornår. Det er da ikke op til pressen selv at bedømme den slags - det har den ikke forstand på. Hvad siger efterretningstjenesterne om bedømmelsen af tegningernes virkning? Siger/sagde de også, at der ingenting sker/skete? Det er da dem, der må vide den slags - ikke, med al respekt, Informations chefredaktør/lederskribent.´"Ingen, ingen, ingen" - det bliver ikke rigtigere af at blive gentaget igen, igen, igen.
Palle Weiss:
.”Dernæst fulgte danske imamers rundrejse i Mellemøsten med tegningerne og en fordrejet fortælling om avisens hensigter,…”
Hallo. Hvor ved Palle Weiss egentlig det fra? Var han selv til stede under imamernes møder, eller hvordan kan han vide at imamerne havde en ”fordrejet fortælling”. Kan Palle Weiss dokumentere sin påstand?
Imamerne forklarede selv, at de ville fortælle omverdenen om den racisme, xenofobi og islamofobi, der har præget debatten i Danmark siden 2001. Er det en forbrydelse?
Mon ikke imamernes forklaring på hvad deres rejser gik ud på er mindst lige så troværdige, som de konspirationsteorier den danske presse efterfølgende har opstillet?
I øvrigt er det da lidt underligt at Palle Weiss som en anden reinkarnation af Holger Danske udkæmper en drabelig kamp for danernes ytringsfrihed, samtidig med at han åbenbart ikke mener at imamerne skal have frihed til at ytre sig.
Er det ikke lidt mærkeligt?
Denne tegning-sag har karakter af en moderne MYTE - vore dages erstatning for religionen - ikke at det hele ikke har fundet sted som beskrevet, men der er noget fiktions- eller eventyragtigt over det hele - fra praktikanten der på redaktionsmødet foreslog tegninger af Mohammed, fordi "han havde hørt", at Kaare Bluitgen ikke kun få en bog illustreret, til Imamernes Rejse og danskernes besættelsestids-agtige sammenhold. Det er næsten for "godt" til at være sandt. Bare en fornemmelse.
..."uforvarende går deres ærinde ved at mindske friheden og slække idealerne..."
Uden at forsvare terror (det bliver man åbenbart nødt til at påpege igen og igen) kan vel også stille et stort spørgsmålstegn ved om det er deres ærinde? Er det måske ikke i højere grad at tvinge vores besættelsestropper ud af visse lande og trække støtten til blodige diktatorer fra andre?
En utrolig naiv, uskyldig eller meget tendentiøs leder ?
" Kampen for frihed " er et godt emne idag, hvor vores frihed er trængt fra mange sider, blandt andet fra vort eget folketings side, men indholdet af lederen viser en håbløs manglende vilje - eller måske uvilje, til at ville se tingene, som de ser ud i virkeligheden.
Jens Thorning:
."Denne tegning-sag har karakter af en moderne MYTE ..."
Helt enig. karikaturkrisen er blevet til en fortælling der er lige så forløjet, fordrejet og romantiseret som fortællingen om at den betydningsløse og diminutive danske modstandsbevægelse i virkeligheden karakteriserede danskernes adfærd og holdninger under besættelsen.
Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen har faktisk skrevet en objektiv og saglig bog om forløbet, nemlig: ” Karikaturkrisen. En undersøgelse af baggrund og ansvar”.
Det er desværre lykkedes for det danske establishment fuldstændig at fortie bogen der systematisk og sagligt piller myten om ”Muhammedkrisen” fra hinanden stum for stump.
I nedenstående link kan man i øvrigt se hvordan Informations chefredaktion i sin tid på det skammeligste nedgjorde og sjoflede Seidenfadens og Engelbreth Larsens fremragende bog:
http://www.information.dk/125381
Ups, jeg glemte at erklære mig modstander af terror ... og jeg håber ikke, at min modvilje mod andre former for indgreb i vores frihed gør mig til terrorist.
Jeg forsager Osama Bin Laden og alle hans gerninger og alt hans væsen'. Amen.
Snarest utroligt, naive eller tendentiøse kommentarer.
"Det er forventeligt, at DF kræver stramninger af terrorlovgivningen oven på anholdelserne i USA. PET skal naturligvis have de nødvendige redskaber, men den aktuelle sag viser netop, at efterretningsvæsenet fungerer glimrende med de nuværende beføjelser."
Lige netop. I TV-avisen på DR og i TV2-nyhederne i går fremkom de netop med bl.a. dette krav, foruden deres forvirrede krav om mere videoovervågning (?!). Men tog de interviewende "journalister" sig sammen til at stille netop dette åbenlyse spørgsmål: "Hvorfor kræve udvidede beføjelser, når denne sag er et stjerneeksempel på at de allerede opnåede beføjelser virker?". Nej, det var der ikke nogen der kunne tage sig sammen til, men de var vel også lovligt undskyldt, i det de var travlt optagede af at holde mikrofonen.
*Under dække af dette selvforskyldte roderi, er det lykkedes politikerne at lave en terrorlov som sætter folkestyret ud af kraft.
Truslerne mod de strejkende skraldemænd, viser at denne lovgivning i virkeligheden er skabt til internt brug!
At DF ville støtte et angreb imod danske arbejderer ret til at gå i faglig konflikt var forventet, men hvad er socialdemokraternes undskyldning?
Og hvorfor er "demokratiets vagthunde", "den fjerde statsmagt" og hvad pressen ellers kalder sig, aldeles tavse og passive i denne sag.
”Men det er lige så vigtigt at understrege, at med til kampen for friheden hører også kampen for friheden til at mene noget andet”.
Tja, bum, bum…
I øvrigt er jeg imod terror.
"Og hvorfor er “demokratiets vagthunde”, “den fjerde statsmagt” og hvad pressen ellers kalder sig, aldeles tavse og passive i denne sag."
Fordi de er købt og solgt naturligvis..
Er der taget en demokratisk beslutning om at vi ønsker at gøre vores land til et oplagt mål for terror? Nej vel.
Man må spørge sig selv om hvor mange almindelige danskere, der når alt kommer til alt ønsker at være potentielle terrormål og leve med en stærkt forøget terrorisiko?
Sandheden er at vi skal leve med trusler fordi vi har en momopoliseret presse og nogle chefredaktøerer med alt for store egoer.
Pressen gemmer sig bag ved civilbefolkningen og har i virkeligheden taget befolkningen og nationen som gidsler.
Det nemlig efter al sandsynlighed uskyldige civilister og ikke journalisterne der bliver ramt, hvis Danmark på et tidspunkt bliver ramt af terror.
"Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes."
Sandt nok, men JP's idé med 'forhånelse, bespottelse og latterliggørelse' af alvedens muslimer beskriver en tilstand, som der ikke er belæg for, hverken i Danmark eller i andre lande.
Stort set alle lande har nemlig en injurie-lovgivning, eller en racisme-lovgivning, eller en lovgivning imod udbredelse af utugtige billeder til børn, eller af børn.
Således bliver ytringsfriheden gradbøjet hver eneste dag, også i Danmark.
Kort analyse af anklageskriftet i "Chicago-sagen"
anklageskriftet i "Chicago-sagen" er offentligt tilgængeligt (f.eks. på http://www.scribd.com/doc/21700864/Headley-Complaint), og en hurtig gennemgang giver mig grund til følgende kommentarer:
1. objektivt: anklageskriftet omhandler udelukkende "planlægning" - ikke "forberedelse" ... der er ikke tale om hvordan man vil tilvejebringe eller anvende våben eller sprængstoffer, hvilken eksplicit form for "terroraktion" man vil kaste sig ud i, eller andre konkrete planer, - kun at man vil angribe JP, - dog helst begrænset til F. Rose eller Westergaard.
subjektivt: Alt i alt lidt luftigt, og skal muligvis ses i sammenhæng med betragtninger luftet i de mange siders aflytning om, at man som muslim kan vinde ære og anerkendelse hos Allah og profeten, ved blot at overveje sådanne handlinger.
2. objektivt:Det er værd at bemærke, at der ikke er nogen dansk forbindelse (til danske islamister) i sagen, ligesom det er svært at få øje på PETs indsats i denne sammenhæng.
subjektivt: FBI-agentens omtale af bl.a. militærinstallationerne tæt på det tænkte terrormål, giver klart indtryk af at han ikke har vendt sagen med en dansker.
3. Objektivt: Den anklagede skulle iflg. FBI-agentens rapport/anklageskrift have udført/fået udført seriøs og højt kvalificeret målanalyse med henblik på at ramme JP mest effektivt ... denne analyse mundede ud i, at JPs hovedkontor ligger på Kongens Nytorv, tæt på en militærforlægning (formodentlig Livgardens detachement ved Amalienborg).
Subjektivt: arhhh - helt ærligt!
Subjektiv og sammenfattende:
anklageskriftet tegner et billede af en person uden dokumenteret fast indtægtskilde, som ikke desto mindre rejser verden rundt med fly, og foregiver at lave research med henblik på at oprette immigrationskontorer ell. lign. hist og her.
Dialogen i de afskrevne samtaler forekommer nærmest imbecile, - det er så svært at vurdere om dette skal tilskrives en ekstremt dårlig oversættelse, eller faktisk er et sandt referat. Uanset hvad, så er der intet der giver indtryk af nogensomhelst form for sofistikation, - de anvendte koder i såvel telefon- som e-mail kontakt må nærmest siges at være skabt til at aktivere enhver rød lampe i et automatiseret overvågningsapparat.
Står der virkeligt sande terrorister bag den anklagede Headley, så vil jeg tro at han er en halvgod bondefanger, der har fået en eller anden islamistisk organisation til at betale hans flybiletter, til gengæld for nogle løse planer. Nu er han så blevet presset til at foretage sig noget seriøst, og eftersom han ikke har lyst til at leve resten af livet i ørkensandet, så vælger han at lade sig knalde af FBI, før der er noget seriøst at hænge ham op på
En tynd kop te, - og der er hverken sukker eller citron til at give den bare lidt smag ... mon en eller anden journalist gider at læse anklageskriftet på et tidspunkt?
Det er en glimrende leder.
Det var så den sidste samling journalister, og avis der faldt.
Om cirka to generationer, når vores børn har gjort op med deres forældre tørrer de røv i den.
Hvis der er to der holder sammen i den meget danske og meget ideologisk funderede værdikamp på Dagbladet Information så er det Annegrethe Rasmussen og Palle Weis. Jyllands Posten, Flemming Rose og Kurt Westergaard glæder sig helt sikkert over den uforbeholdne opbakning fra Den Mindst Ringe...
@Annegrethe Rasmussen:
” Det er en glimrende leder.”
Kunne du uddybe dit synspunkt lidt mere?
Måske burde vi takke den delegation der rejste mellemøsten rundt og udbredte kendskabet til Mohammedtegningen. Selv en muslim skal være meget dum hvis hun ikke forstår tegningens budskab og for hver islamisk selvmordsbombe stiger tegningens sandhedsværdi, i det omfang de vil andet end at provokere. Prisen er at vi må leve med en forhøjet sikkerhedsrisiko, men det gør vi jo også af andre årsager.
Jeg synes i øvrigt også lederen balancerer fordele og ulemper ved ytringsfriheden, som vi kender den, fint.
(i det omfang den vil andet end provokere, læs: oplyse).