Leder

LEDER: Guillous fortielser

29. oktober 2009

Så skete det igen. Et af de store nationale litterære ikoner blev afsløret i at have fortrængt og fortiet en beskidt fortid, som ikke måtte komme offentligheden for øre. For nylig var det den tjekkisk-franske forfatter Milan Kundera, der til trods for egen benægtelse med stor sikkerhed angav en vestlig agent til den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste, som bragte manden 14 år i fængsel. For godt et år siden var det den tyske forfatter Günter Grass, der i en høj alder selv i sin erindringsbog Når løget skrælles bekendte fortidens synder og fortalte om sin fortid som del af en enhed under det nazistiske SS. Og nu den svenske krimiforfatter og samfundsrevser Jan Guillou. Det var i sandhed breaking news, da den svenske avis Expressen i weekenden kunne afsløre, at den verdenskendte forfatter i hele fem år fra 1967-72 udførte opgaver for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.

Jan Guillou siger selv, at han ikke udførte spion­arbejde for KGB, og at de ydelser han blev bedt om at udføre var i småtingsafdelingen. Men ikke desto mindre modtog han penge og naturalier for sine tjenester. Han siger endvidere, at han i virkeligheden i ungdommelig naivitet sammen med en journalistkollega lod sig hverve af KGB, fordi de ville infiltrere og afsløre efterretningstjenesten. Hvis de to unge reportere blot spillede deres kort rigtigt, så lå den store svenske journalistpris og ventede lige om hjørnet. Men altså: Disse småtterier og journalistisk grave­arbejde stod på med adskillelige møder gennem ikke mindre end fem år.

Guillou har gjort sig skyldig i det konkrete arbejde, han har udført for KGB. Ligegyldigt hvor ubetydelige oplysninger Guillou gennem årene måtte have leveret til russerne, så er han belastet, så længe han ikke er i stand til at offentliggøre de ting, som han i sin tid gav til KGB. Dertil kommer den mangeårige fortielse. Som i tilfældet Milan Kundera er det fortielsen lige så meget som fortidens gerninger, der belaster Guillou. End ikke i sin store erindringsbog, som lige er udkommet, beretter han om denne episode.

Guillou siger selv, at det hele blot er en »en lille sjov historie. Hverken mere eller mindre«. Han undskylder sig med ungdommelig naivitet. Det han kalder naivitet er også en udpræget forblændelse, som er symptomatisk for en tidsånd og en venstrefløj, der var villige til at agere nyttige idioter for en totalitær stat og dermed også indirekte kom til at blåstemple den undertrykkelse, der fandt sted på den anden side af Jerntæppet.

Guillou siger nu nogle dage efter afsløringen, at han i dag ville have handlet anderledes. Han fortryder, at han ikke gik til den svenske efterretningstjeneste, FRA, ligesom han fortryder, at han ikke skrev om KGB-kontakterne i sine erindringer.

Det er godt, at Guillou nu indrømmer, at det var en fejl at tie. Men det undskylder ham ikke. Fejlen er sket, og han skylder stadig at indvi offentligheden i det fulde omfang af, hvad han i sin tid gav til KGB

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan ikke undre, at Expessen ikke har tøvet. Jan Guillou har latterliggjort avisen i mange af sine bøger.

Det fremgik da vist også, omend implicit, at Jan Gauillou ikke har været hverken tiltalt eller dømt for sin "handlinger".

Eller tager jeg fejl ?

Peter Nielsens kontrovers er antagelig skrevet i åbenhjertighed over at kunne fornedre andre, som det nu er blevet vane i de korrekt politiske kredse, hvor man pr.definition foretrækker CIA for KGB og forlods har allieret sig poliitisk med USA og CIA i deres hærgen siden Den kolde Krig. I Vietnam, henover Stydamerika (i dag Columbia og Honduras) og en stor del af Orienten. Kredse, som foretrækker at støtte Isreal og alskens højreorienterede diktatorer, fører krig i Iraq, Afghanistan, Pakistan og snart i flere andre lande imod befolkninger, som man af praktiske grunde kalder terrorister. Et rent storhedsvanvid for at beherske verden efter amerikanske interesser.
Peder Nielsen kan næppe forestille sig, at mange af de folk, der fulgte den marxistiske og socialistiske livsform, havde den samme legitime beføjelse som den hoverende kapitalisstiske liberalisme, hvis virkemidler er krise og krige.
Peder Nielsen tænker som alle vennerne i efterretningstjenesten, at venstreorienterede er en art kriminelle, som skal kues, og her står så belejligt Kundera og Guillou til tjeneste for den artige forfølgelse, og Grass, som mange bekente har kunnet "afsløre" gennem årene, men som selv redegør for en ung tyskers nationale forbindtlighed og en generation tyskeres svare omstilling fra 1940' til 50'erne, Nu vil endnu en af den moderne klasses dydsmønstre sørge for at sladre og få udløsning for hån, had og hævn.
Længe leve frisindet og demokratiet i en leder på Information!

mon Expressen kan få armene ned?

Sverige's mest fremtrædende afdækker af fordækt politisk/magt spil og selvbestaltede "sandhedssiger" afsløres selv i fordækt politisk spil og afsløres selv som løgner.

Sikke et drama

Hvorfor fik Guillou overhovedet løn af KGB?
Er penge ikke et ligegyldigt middel for en retskaffen yderliggående venstrefløjser?
Det er vel sagen der er afgørende?

Men gad så vide, hvad Guillous mon brugte sin løn fra KGB til?

Hvis han var en rigtig retskaffen venstreorienteret, så sendte han vel alle pengene videre til Palæstinabevægelsen, som han jo sympatiserede med!
Men mon ikke at han i sidste ende bare brugte sin KGB løn på kapitalistiske forbrugsgoder til sig selv...

I den mindste videresendte Blekingegaden alle pengene til PFLP og brugte ikke nogen af dem selv.

Stanley Opmann

Tillad mig at citere John Pilger:

[Vi] kan... ved at betegne en hel nation som ‘de andre’, slippe afsted med at ‘beskrive [vore] fjender som onde snarere end fjendtlige [så at] intet menneske ved sine fulde fem ville vove at betragte deres politiske krav som seriøse’

Stanley Opmann

Tillad mig at citere John Pilger:

[Vi] kan... ved at betegne en hel nation som ‘de andre’, slippe afsted med at ‘beskrive [vore] fjender som onde snarere end fjendtlige [så at] intet menneske ved sine fulde fem ville vove at betragte deres politiske krav som seriøse’