Leder

LEDER: Herta Müller

Debat
9. oktober 2009

Den tysk-rumænske forfatter Herta Müller får årets nobelpris i litteratur. Det er et af de bedste valg, Det Svenske Akademi har foretaget i flere år. Efter i de to seneste år at have givet den største og mest prestigefyldte litterære pris i verden til to forfattere, henholdsvis Doris Lessing og le Clezio, der mest var kendt for deres fortidige bedrifter, er Herta Müller i eminent grad en forfatter på toppen af sin litterære karriere.

At give nobelprisen til Herta Müller er først og fremmest at honorere høj litterær kvalitet. Hun skriver imidlertid ikke en litteratur, der blot kredser om sig selv og kun har sin egen skønhed for øje. Hun er som forfatter dybt involveret i det samfund, hun er vokset op i. Og i bog efter bog har hun leveret de mest gribende og rammende skildringer af et liv i undertrykkelse og af hvad den undertrykkelse mentalt gør ved mennesker.

Herta Müller har i flere år været nævnt som en stærk kandidat til prisen. Men valget er særlig godt timet i forhold til, at hun får prisen her i efteråret for 20-året for Jerntæppets og Murens fald og lige efter at hun i Tyskland har udgivet sit store og allerede meget debatterede værk Atemschaukel (jvf. dagens kultursider), som er en skildring af de tysk-rumænere, der havnede i arbejdslejr efter 2. Verdenskrig. Herta Müller er en af de bedste til at beskrive den verden af løgn og forstillelse som i særlig grad prægede den østlige halvdel af det europæiske kontinent igennem adskillige årtier.

Hun er en fornem repræsentant for en litteratur, der giver sproglig udtryk for en erfaring af undertrykkelse og knægtet individualitet, af politisk forfølgelse og nogle gange drab af systemets fjender. Man kalder også den slags for vidnesbyrd-litteratur.

Herta Müller beskriver i sine bøger sin historie og opvækst i Rumænien, samtidig med at hun problematiserer al historieskrivning. Hun går til virkeligheden via sproget. Men end ikke i sproget er vi sikre, for det sprog som især hersker i diktaturer er på forhånd inficeret af løgn og skin. For at nå en anden sandhed må det officielle politiske og konsensusprægede sprog brydes af det skønlitterære sprog. Det er hendes projekt, og det hun nu er blevet belønnet for.

Som altid i forbindelse med uddelingen af årets nobelpris i litteratur udbryder der en diskussion om, hvorvidt prisen er politisk motiveret eller ej. For så vidt det er politisk at give prisen til en forfatter som forholder sig yderst kritisk til den afstumpning af menneskelig individualitet, der fandt sted i de østeuropæiske diktaturstater, så ja. Men Herta Müller er ikke egentlig en politisk forfatter og tilhører sådan set ikke andre end sig selv og sine erfaringer. Så nej, Det Svenske Akademi har ikke givet prisen af politiske grunde, men for at belønne den forfatter, der lige nu mest overbevisende har fundet et alment litterært udtryk for diktaturets erfaring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her