Leder

LEDER: Slut med spin

Debat
3. oktober 2009

Nogle begivenheder er så markante, at de i historien kommer til at markere enden på en epoke. I eftertiden vil man se tilbage og sige: Det var der, det skete, det var der, det gik op for alverden, at noget var ravruskende galt, og det blev indledningen på en selvransagelse, og en ny æra begyndte. En sådan begivenhed kunne Forsvarets oversættelse af den omstridte jæger-bog til arabisk gå hen at blive. Uanset hvem der står bag, og hvor mange der ender med at kunne drages til ansvar, så må episoden give anledning til en erkendelse af, at spindemokratiet ikke kan fortsætte. Oversættelsen af jæger-bogen blev afsløret som et svindelnummer, men tankegangen bag adskiller sig ikke fra så megen anden moderne strategisk kommunikation. Tværtimod udstiller den i det ekstreme en embedsmandskultur, som i tiltagende grad er forsumpet over et årti eller to. Centraladministrationen og embedsværket er grebet af en kynisme og en strategisk tænkning, som har til formål at stille ministeren i det bedste lys og vinde overtaget i en aktuel politisk debat - koste, hvad det vil. Og ingen siger tilsyneladende fra, spinkulturen er allerede forankret i rutinerne. Skandalen omkring jæger-bogen må og skal blive den alarmklokke, der får det politiske system og alle os andre til at indse, at det ikke kan fortsætte.

Det, vi ved om skandalen, er, at det var forsvarskommandoens it-chef, der - øjensynligt efter ordre - fabrikerede den arabiske oversættelse, og at den er videresendt af Forsvarskommandoens pressechef. Vi ved, at forsvarsminister Søren Gades særlige rådgiver Jacob Winther medvirkede til at viderebringe den fabrikerede oversættelse til medierne, og vi ved, at Forsvarsministeriets departementschef - tidligere PET-chef Lars Findsen - pressede på for, at ministeren skulle udnytte oplysningen om den arabiske oversættelse efter et samråd i Folketinget. På det tidspunkt havde historien blot ligget på B. T.'s hjemmeside i 45 minutter. Gade rettede sig tilsyneladende efter sin departementschef og viderefortalte løgnene til udvalget og pressen, hvilket betyder, at hans troværdighed nu har lidt et alvorligt knæk. Og sætter han sig for at analysere forløbet, vil han nå frem til, at hovedskurken ikke er en vildfaren it-chef, men det spinregime, der langsomt, men sikkert har forvandlet politikerne til dresserede pr-maskiner.

Resultatet af regimet er, at ingen længere tror på, hvad de siger. Pressen tror ikke på dem, vælgerne tror ikke på dem, deres partifæller tror ikke på dem. De kan have en troværdig fremtoning, de kan virke ærlige i deres engagement. Men vi ved godt, at det er indstuderet, vi ved godt, at rådgivere og spindoktorer har lagt dem ord i munden og analyseret og målt sig frem til, hvad det rigtige er i situationen. Vi ved godt, at de politiske partier er blevet til markedspartier, der sælger politiske budskaber, som om det var vaskepulver, og at alle kneb gælder. Vi ved, at den politiske virkelighed er en konstrueret virkelighed, fra tv-udsendelser som 'Jersild og spin', 'Mogensen og Kristiansen', fra film som 'Kongemordet' og mange andre ved vi, at kynismen i det politiske liv kan variere i styrke, men den er en stadig mere synlig følgesvend, og den har bredt sig fra de særlige rådgivere i ministersekretariaterne til dybt ind i det, der i gamle dage blev betegnet som det neutrale embedsværk. Når en højt rangeret it-chef i Forsvaret derfor finder på selv at fabrikere et falsum, der kan hjælpe ministerens sag, er det ikke som forsvarschef Tim Sloth Jørgensen siger et udtryk for en surrealistisk sag, som er »langt ude.« Det er desværre udtryk for en mainstream-tankegang, og nogle gange bliver det afsløret, men som oftest bliver det ikke.

Hvordan har medierne reageret på spinregimet? Medier, der lever af at fortælle sandheden, kan naturligvis ikke leve med blot at viderebringe manipulerede og strategisk udtænkte politiske budskaber og begivenheder. Derfor har de måttet ansætte politiske oversættere - analytikere, iagttagere, politiske kommentatorer, og de fylder mere og mere. Når Helle Thorning-Schmidt holder en kongrestale, Lars Løkke Rasmussen en åbningstale eller Søren Espersen indrykker en provokerede annonce, så træder oversætterne til: Hvad er det i virkeligheden, de siger? Vi ved, at en af spinregimentets hovedsætninger er, at det ikke gælder om at have ret, men om at få ret. Vi ved, at tal, statistikker, beregninger og undersøgelser bliver vendt på hovedet, hvis det er nødvendigt, og lykkes det ikke overbevisende, så går man efter manden i stedet for bolden.

Kan vi leve med et spindemokrati? Kan vi leve med, at vælgerne ikke stoler på deres politikere, og at deres handlinger behøver oversættelse? Før eller siden falder regimet sammen. Hvis ikke skandalen om jæger-bogen bliver historiens vendepunkt, så kommer det senere. Det store spørgsmål er, hvad der kommer efter? Findes der en måde, hvorpå politikerne kan genvinde deres troværdighed og personlige integritet? Hvis ikke, så bliver politik mere og mere ligegyldigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Finn Årup Nielsen

Man kan fortælle denne historie som en historie kun om spin, - men så mangler man osse li'e at fortælle historien om IT-kyndigheden hos politikere - og hos journalister. Dorte Toft har skrevet en udemærket kommentar om dette. At bogen allerede er tilgængelig på arabisk når den er offentligtgjort på Internettet på dansk bør ikke være en overraskelse for nogen med blot en lidt kendskab til Internettet: moderne søgemaskiner og deres oversættelsesværktøjer er altså ganske effektive. Det tager mig i omegnen af 44 sekunder at finde og oversætte teksten.

Fremragende leder af Bent Winther:..

Nogle begivenheder er så markante, at de i historien kommer til at markere enden på en epoke. I eftertiden vil man se tilbage og sige: Det var der, det skete, det var der, det gik op for alverden, at noget var ravruskende galt, og det blev indledningen på en selvransagelse, og en ny æra begyndte. En sådan begivenhed kunne Forsvarets oversættelse af den omstridte jæger-bog til arabisk gå hen at blive.

Not.

Men jeg forstå hvor du kommer fra. Engang troede man også at tsunamien i... øh, hvornår var det nu det var... ville indvarsle en ny epoke af mellemmenneskelig forståelse og tårevædet, international forbrødring. Dengang sagde jeg til en vantro bekendt, at den ville være glemt i løbet af tre måneder.

Og dette er ikke en tsunami. Folketinget åbner snart, hvis der er nogen, der stadig husker denne sag om en måned, er det fordi de er manikere, der trænger til at komme ud i den friske luft.

Glemmer på kort sigt, så man kan pleje sit eget liv, ja.

Men :

En dag for mange år siden, steg Igor Stravinsky op på podiet, for at dirigerer sit eget værk....

Han var blank, helt og aldeles kortsluttet.

Førsteviolonisten ser straks katastrofen, og lister op til podiet, spørger hvorledes han kan hjælpe.

Giv mig den første tone, hvisker Stravinsky.
Han modtager den, og vupti, så er hele værket i hans hukommelse.

Sådan er det også med politik.

Spin er ikke bare spin, der er en årsag til at spinne. Enten vil man fremme noget, eller skjule noget, eller begge dele.
For at forstå dette hjørne af historien må man først opklare hvad hele foged-cirkusset gik ud på.
Hvorfor blev der pludselig en sag ud af jægerbogen, efter ingen havde set farer
de sidste 6 måneder?
Gik nogen i panik.?
Blev den brugt i et internt magtspil?
Hvad er den militære vinkel, og hvor er den politiske? Og er der nogen sammenfald mellem disse?
Er den arabiske vinkel bare et forsøg på at dække over foged-fiaskoen, eller er den en videreførsel af den oprindelige årsag?
Er dele af pressen bare nyttige idioter, eller spiller de en mere aktiv rolle?

Plus alle de andre ubesvarede spørgsmål.

I øvrigt ligner forløbet mere og mere politiets forsøg som spinnere i sagen fra Brorson Kirke.

Og endelig er det jo før set at spindoktorene tror de kan gå på vandet - de kan som regel kendes på de våde fodspor.

oversættelse af den omstridte jæger-bog

Den er ikke blevet oversat. Den er bare kørt gennem babelfish. Det er en stor tragedie, at folk kan spinnes. Ligeledes er det en stor tragedie, at alle forholder sig totalt ignorante overfor, at den bog hele tiden har kunnet oversættes af hvemsomhelst på et splitsekund.

Forsvaret kan beskyldes for at føre folk bag lyset med en løgn om, at bogen er blevet oversat. Og så kan folk jo også passende beskyldes for at føre sig selv bag lyset ved at tage argumentet om oversættelsen seriøst.

Ja dansk politik har i en årrække været forsvundet i spin og fup og fiduser. De smarte reklamedrenge har styret showet.
Det har ikke været politikernes konfrontation med vælgerne eller hinanden , der har været dagsorden, men spinpiger og -drenge, der har fightet for, at være mest opfindson. Mit ord kan slå dit og vi vælgere har måbende set til og bedt politikerne om, at finde deres ideologi frem igen.
Spindrengene i USA , hvorfra denne uskik kommer fra, har set resultatet af faren ved spin, men herhjemme bliver politik stadig slået op som en reklame fra Superbrugsen.

Når spinregimet har fået lov til at overtage, skyldes det først og fremmest den politiske dovenskab i befolkningen, der har fået den til at fravælge medlemskab i partiforeninger eller endnu værre: det at danne nye partier med moderne dagsordner, der bedre kan afspejle vor tids problemer. Af samme dovenskab fødes så partier, der ikke er i stand til at svare på vor tids nye problemer.
Der tales meget om, at folk skal tage ansvar - og i et demokrati er det ansvar, der skal tages, deltagelse i samfundets dannelse - i alle betydninger af ordet.
Demokrati er folkestyre, og det kan kun opretholdes, når en vidende og ærgerrig befolkning styrer gennem sine repræsentanter, fremfor at blive styret af dem.

Søren Kristensen

Spin er lidt ligesom tv-reklamer i farver, det er kommet for at blive.

Jimmi Thøgersen:

."Tværtimod har de netop bekræftet, at man kan slippe af sted med hvad som helst - selv når medierne for en gangs skyld tager fat."

Gør medierne da det? Hvis det går som det plejer, så har medierne om en uge glemt alt om at Sørens Gade er den øverste politiske ansvarlige for en af de største skandaler i den nyere danske politiske historie.

Det skal nærmest et mirakel til, hvis en minister fra VKO vil blive presset til at leve op til sit ansvar af de danske medier.

Hvis Søren Gade havde været en socialdemokratisk minister, havde han for længst været tvunget til at tage sin afsked...

Måske oplever vi bagsiden af Murens fald? Den faldende politiske interesse er givetvis udtryk for en resignation, opstået som følge af manglende håb om en reelt ændret samfundsorden.

Jimmi Thøgersen

Per Thomsen:

Gør medierne da det? [tager fat]

I forhold til mange andre glimrende muligheder de har haft, ja. At det ikke tilnærmelsesvis ligner mediernes bid bare så sent som i 90'erne er noget andet.

Den relativt store fokus på spin de senere år har selvsagt gjort, at borgerne er blevet mere opmærksomme på mediernes rolle i politik - inkl. den måde de får sat den politiske dagsorden.

Men dermed også mere opmærksomme på, at medierne også spinner - og har gjort det i meget længere tid og i højere grad end de folkevalgte politikere. Bevidste om, at dagblade og TV kan flytte et parti under spærregrænsen eller afsætte ministre.

VK-ogikkemindst-O har da også sørget for at påpege det forhold, så ofte de kan - og sørget for at nedgøre så mange som muligt af mediernes kritiske tolkninger og spørgsmål som - mediernes spin. Uanset at de ofte repræsenterer en stor del af befolkningens tolkninger og spørgsmål. Det "morsomme" er, at borgerne køber dette - politikernes spin...

Foghs og VKO-regeringens samlede mediestrategi, og deres alt for hyppige brug af "der er ikke noget at komme efter"-metoden, har klart fået en del journalister til simpelthen at "give op", men derudover har jeg også en fornemmelse af, at medierne går mindre til den helt af sig selv, af frygt for at blive set som "utroværdige og med egen politisk dagsorden", fordi befolkningen siger "vi ved godt, hvad I har gang i" - ganske som politikerne har lært dem..

Dermed ikke sagt, at vi altid ved det. Politiken leverede et glimrende eksempel på dette i Jægerbog-sagen, hvor hvad jeg kun kan se som et forsøg på at sætte en dagsorden for den offentlige debat (som jeg endda mener, der var brug for, men som desværre mislykkedes), af mange blev betragtet som et kommercielt stunt, uanset at det ville være det mest tåbelige kommercielle stunt siden "New Coke".

Søren Kristensen:

Flintøksen gik da af mode.

Problemet er ikke så meget spin som censur. Med fare for igen at blive anklage for at spamme, vil jeg godt lige gen-poste noget jeg skrev i en anden tråd:

Min påstand om medier er, at det står journalister ganske frit for at forfølge deres emner med al den integritet, seriøsitet og sandfærdighed som de er i stand til at mønstre, undtagen hvad angår nogle (ikke helt) få emner, hvor de reelt, eksplicit eller implicit, får mundkurv på fra redaktionen.

Dette gælder uanset avisens kvaliteter hvad angår ukontroversielle (eller fake kontroversielle) emner. De eneste aviser jeg læser med nogenlunde regelmæssighed er Ekstrabladet og Weekendavisen, begge aviser af høj kvalitet, omend i hver deres marked. Sidstnævne brød faktisk eet af de store tabuer i dagspressen for et par måneder siden: de afslørede, at den globale middeltemperatur har været faldende de sidst ti år. Til gengæld har de slettet et par kontroversielle og ganske glimrende artikler fra deres website: en konfrontation mellem Flemming Rose og Tariq Ramadan og et interview med Abu Labans efterfølger, der nægtede at give den kvindelige journalist hånden og indirekte kaldte hende luder, fordi hun ikke gik med tørklæde.

Masseødelæggelsesvåbnene er et udmærket (men ikke perfekt) eksempel. Det er rigtigt at man med jævne mellemrum kunne læse artikler, der var kritiske overfor historien, men dette er næsten ligeså slemt som hvis man bare var ukritis mikrofonholder for magthaverne, fordi også disse artikler antog den dagsorden, som spinmaskinen i Washington havde dikteret. Så een og anden journalist har nok stillet sig op og udtrykt tvivl overfor historien, men ingen går længere end det, man stopper ved at konstatere at casus bello er utroværdig, man begynder ikke at undersøge, hvad det er for en casus bello røverhistorien skal dække over.

Et perfekt eksempel er Grønland. Dækningen været så godt som ikke-eksisterende og har begrænset sig til et format der ligner et nyhedstelegram.

Et andet eksempel er Afghanistan, som nogle sikkert kender min holdning til, en holdning som aldrig bliver præsenteret nogen steds i medierne, til trods for at min analyse er akademisk mainstream på politologiske institutter verden over og til trods for, at det er den analysemetode journalister og historikere konsekvent bruger, når de analyserer krige fra før 1914.

Global opvarmning: Uanset hvad der er op og ned i den sag - og det skal jeg ikke gøre mig klog på, selv om det nogen gange lyder sådan - så præsenteres er det billede som så godt som den samlede dagspresse præsenterer entydigt alarmistisk, typisk langt over hvad IPCC selv har profeteret. Dissidenters synspunkter præsenteres i en let ironisk tone og altid i følgeskab af en artikel, hvor en klimaortodoks giver svar på tiltale. (Aldrig omvendt) Undtagelsen er som nævnt, WA.

Et andet emne er Rusland/Georgien. Jeg ved ikke om folk fulgte med i dækningen, men som jeg skrev et andet sted, så var mediebilledet de første to-tre dage af konflikten helt entydigt: Georgien havde åbnet ballet. Men pludselig - vupti - drejer samtlige journalister højre om og går taktfast den modsatte vej. Nu er det store, stygge Rusland, der har overfaldet et lille, demokratielskende folk.

Indtil i dag, that is. Ligesom med masseødelæggelsesvåbnene, er der nu kommet officielt tilladelse til at skrive det, som enhver nysgerrig avislæser med blot en trevl af langtidshukommelse tilbage, har vidst hele tiden:

Og det er jo ikke fordi den gode historie mangler i disse eksempler, tvært imod.

Peter Hansen

Ja vælgerne er for dovne, men det er politikerne også.

Hvordan et godt uddannet folk, kan hoppe på alt det øregas er mærkværdigt.

Jeg har det med politik , som jeg har det med reklamer; nå de vil bare have mine penge. Udskift penge med min stemme.

Sorry, glemte liinket:

http://www.information.dk/205807

Jimmi Thøgersen:

."Politiken leverede et glimrende eksempel på dette i Jægerbog-sagen, hvor hvad jeg kun kan se som et forsøg på at sætte en dagsorden for den offentlige debat."

Problemet med de borgerlige avisers indignation i forhold til VKO er, at den så hurtigt fuser ud. Det er rigtigt at både Politken, Information og Ekstra Bladet er meget kritiske overfor forsvarsministeren, men, der er absolut ingen vilje til at følge op på alle skandalerne.

Indignationen fuser ud. Vi så det i sagen med de irakiske asylansøgere, hvor tisusnder af danskere demonstrerede, men hvor sagen allerede nu synes at være glemt.

Søren Gade er taget på ferie, for han er udmærket klar over at om en uge vil aviserne være mere optaget af hvem der vinder i "Vild med Dans", end at at embedsmændene med eller uden hans viden har fabrikeret falske beviser for at vildlede offentligheden og oppositionen.

Derfor er det også fuldkommen talentløst at SF og De Radikale i øjeblikket venter at se tiden an med hensyn til hvad de skal mene om Søren Gades ministeransvar.

Lige nu er der momenten i sagerne. Lige nu er der i befolkningen en oprigtig indigantion over at militæret lyver og bedrager.

Dette momentum vil for længst være forsvundet når alle auditørerne og eksperterne har bekræftet alt det vi allerede ved eller kan regne ud.

Når auditørernes rapport en gang kommer vil det være en meget gammel nyhed at forsvarministeren ikke har rent mel i posen, og til den tid vil ingen drømme om at drage ham til ansvar.

Slettet Bruger

Med hensyn til spin som når der føres en stille kold krig imod egen befolkning, så er det i sagens natur svært at sige præcist, hvornår det startede. Noget er måske løbende blevet smuglet over grænsen f.eks. via amerikanernes jubelidiotiske kampagnedemokrati eller indgået som følge af kulturen i de danske partiers ungdomsafdelinger, hvor man i årtier har dyrket idoler og eget behov for identitet mere end politisk substans. En del er ikke væsentligt forskelligt fra, hvad man kan opleve andre steder i samfundet med fodboldtosser, og skulle nogen blive taget i svinestreger, så hører det med til sporten som de elsker den, hvorfor mange medlemmer ufortrødent jubler videre, mens andre kaster sig over skudtræning og konstruktion af nye (bort)forklaringer.

Intet er helligt. Heller ikke demokratiet, som man ellers gerne bruger som ammunition til at angribe andre overalt. En medvirkende årsag til optrapningen og den politiske forråelse er nok, at mange tidligere fanatiske forkæmpere fra tiden i ungdomsafdelingerne, de er nu blevet fremtrædende politikere. Desværre er de selv opvokset i en forskruet sort/hvid epoke under den kolde krig, hvorfor de nu forsvarer og bruger statsapparatet til indoktrinering, manipulationer, krigsløgne, kulturkampe, kreativ omgang med videnskab og statistik, undergravning af retssamfund og demokrati etc.. For er man tilstrækkeligt hjernevasket og tror sig grundlæggende oppe imod Hitler og Stalin, så er alt tilladt.

Med hensyn til spin, politik, medier og fodboldkampe, skal man nok høre en del sandhed fra bænkevarmerne. Spritterne på torvet, som i årtier har vidst, hvad Bent Winter her analyserer sig frem til, nemlig at politik bliver mere og mere ligegyldigt.

Jimmi Thøgersen

Per Thomsen:

”Politiken leverede et glimrende eksempel på dette i Jægerbog-sagen, hvor hvad jeg kun kan se som et forsøg på at sætte en dagsorden for den offentlige debat.”

Med dette mente jeg nu reelt Politikens tryk af bogen, ikke resten af sagen - der i øvrigt også synes tilstrækkeligt forplumret af alskens forskellige issues -- fra ophavsret og ytringsfrihed over "rigets sikkerhed" (gah) og spin til ministeransvar og DK som krigsførende nation -- til at befolkningen opgiver at følge med, opfatter det hele som "en og samme sag" og føler at medierne "skamrider" den.

Derudover er vi rørende enige om problemet i mediernes vedholdenhed. Hvilket netop var pointen med min kommentar om deres eget tilbagetog af frygt for at opfattes "utroværdige". Folkestemningen, som den er blevet opbygget af politikerne, er netop, at forfølger en avis en sag mere end et par dage, så har den en skjult dagsorden, den er ude på et korstog, den er i selvsving etc.

Med hensyn til spin som når der føres en stille kold krig imod egen befolkning, så er det i sagens natur svært at sige præcist, hvornår det startede.

Sig navnet! Tony Blair!

Og vælgerne belønnede ham, så det er ikke så underligt at han bliver efterlignet. Ærlige politiker bliver jøvnt hen slagtet ved valgurnerne. Vi ligger som vi selv har redt, bortset fra, som sagt, hvad angår den direkte, ovenfra dikterede censur og ensretning, der beviseligt finder sted i hele den danske medieverden.

Og spinmeisteren over dem alle: Obama!

Manden er aldrig blevet fanget i at udtale eet eneste konkret udsagn og verden elsker ham.

Det ironiske, det næsten helt ubærligt smertefulde er, at Bush-administrationen var een af de ærligste i USA's historie. Enhver kunne gå ind på de neokonservative websites og sort på hvidt læse om, hvordan man havde tænkt sig at undertvinge hele verden militært og bemægtige sig al olie i Mellemøsten og omegn.

De neokonservative troede jo, at de med Sovjetunionens sammenbrud, allerede havde vundet, så de følte ikke længere det store behov for at føre folk bag lyset, men nærmest pralede med, at nu ville der snart stå en amerikansk soldat på hvert eneste gadehjørne i verden.

Fremragende anmeldelse af Forsvarets teatergruppes seneste forestilling ... og den er ikke engang forbi, forestillingen altså.

Erik Bramsen:

"Det ironiske, det næsten helt ubærligt smertefulde er, at Bush-administrationen var een af de ærligste i USA’s historie. Enhver kunne gå ind på de neokonservative websites og sort på hvidt læse om, hvordan man havde tænkt sig at undertvinge hele verden militært og bemægtige sig al olie i Mellemøsten og omegn."

Det kan godt være de skrev dette på deres hjemmeside, men når det drejede sig om udtalelser i interviews og pressemøder foruden brug af "eksperter" og nyhedsleaks så var Bush regeringen da uden tvivl et af de mest spinnede til dato (muligvis kun toppet af Obamas regering, da formlen i moderne politik tilsyneladende er "mere spin = mere magt").

Morten Kjeldgaard

Fogh-Rasmussen har -- som nævnt inspireret af Tony Blair -- indført nye tilstande i dansk politik.

Opskriften er enkel, og vi kommer snart til at se den i brug igen:

Regeringsmagten kan gøre hvad de lyster i mellem valgene. Føre landet i krig, nedlægge amterne, sylte hospitalernes ventelister, forringe uddannelserne, lade offentlige ejendomme forfalde, en uretfærdig skattereform,

Alt er ligegyldigt og uden helt konsekvenser, for i en hektisk 3-ugers valgkamp kan alt spinnes væk. Sort gøres til hvidt, krig til fred og nat til dag. Vælgernes kollektive hukommelse er... ikke eksisterende.

Så ja "kold krig mod befolkningen" er den helt korrekte betegnelse. Men det virker. Og demokratiet er magtesløst.

Lidt inspiration ang. spin:

http://www.slate.com/id/2131768/

Sune:
Det er rigtigt, men det gælder for alle administrationer, ikke mindst vores allesammens elskede Clinton, der med Kosovo, til hele verdens begejstrede klapsalver, tørrede sig i røven med FN's charter.

Forskellen var, at med Bush KUNNE man faktisk få sandheden råt for usødet, hvis man ville.

Så ja “kold krig mod befolkningen” er den helt korrekte betegnelse.

Som Warren Buffet (frit efter hukommelsen) sagde: "Jo, der findes klassekamp i USA og min side har startet den. Og vi er ved at vinde."

Det samme gælder i Danmark, hvor man i ly af den velsignede finanskrise har overført astronomiske summer fra skatteborgerne lommer til transnationale selskaber.

Slettet Bruger

Hvad angår amerikanske præsidenter, kan jeg ikke lade være med at tænke på det enorme spin i forbindelse med optakten til Irak krigen. Selv de danske nyhedsudsendelser flød dagligt over med propaganda, løgn og fjendebilleder.

Erik Bramsen "sandheden råt for usødet" mener du den med masseødelæggelsesvåben i Irak? Det var jo ikke sandhed vel.

Kirsten:
Nej, med det mener jeg papers som f.eks. 'Rebuilding Americas Defences' og lignende programmatiske erklæringer, som jeg ikke længere husker navnet på, og som kunne downloades fra Det hvide Hus' hjemmeside.

Heri blev det uden nogen form for omsvøb forklaret, at nu var USA klodens eneste supermagt, og derfor var det tid til at opruste som aldrig før, så man kunne sikre sig verdensherredømmet. Første skridt på vejen var at sikre sig de 'strategiske ressouircer', dvs. olien i Mellemøsten og Kaukasus, hvilket også blev sagt helt eksplicit. Og disse papers blev offentliggjort før 9/11.

Så det er hvad Krigen mod Terror handler om: verdensherredømme, no less.

"Slut med spin" Ja tak ...

Er det ikke en kærkommen lejlighed til at foretage en tilbundsgående turn-around i hele menageriet på overførselsindkomst i milliardklassen ...

Oprettelse af et Krigsministerium, udnævnelse af en Krigsminister og etablering af en Angrebskommando - med hurtig efterfølgende nedlæggelse af hele dette livstruende set-up.

Ville det ikke være mere i overensstemmelse med et "kantiansk imperativ" - den evige fred - i dette bizarre neo-liberale tilbud til den danske befolkning og andre værgeløse folkeslag, ramt af denne Demolition Capitalism fra"over there" med alt, hvad den efterhånden indebærer af indskrænkninger i bl.a. den personlige frihed mv. ...

Slut krigsmageriet nu ...

Og selv i medierne, fremstod de neokonservative langt mere ærlige end Clinton-administrationen. Det er derfor, at folk væmmes ved en mand som Cheney: fra tid til anden fortalte han faktisk den chokerede amerikanske offentliged, hvad der stod på menuen og han blev megaflamet for det.

Sagen er nemlig, at grunden til at politikerne lyver, i hvert fald hvad angår emner som Irak og Afghanistan er, at den vestlige offenlighed lever i et silkepolstret drømmeland, og derfor er alt, alt for skrøbelige til at kapere sandeden om denne hårde og ubarmhjertige verdens udelikate realiteter.

Og:

http://en.wikipedia.org/wiki/Project_for_the_New_American_Century

PNAC er Bush-administrationens intellektuelle bagmænd.

Slettet Bruger

Nu kender jeg i sagens natur ikke til nogle endegyldige sandheder og kan derfor ikke afgøre hvem, der har været mest ærlige. Det kunne hurtigt vise sig, at disse netop var de dygtigste lystløgnere. Men omkring Irak krigen, som den udspillede sig i medierne mellem linjerne, så var der meget der tydede på stor forskel mellem, hvad CIA vidste (de er vel heller ikke amatører) og på hvad forskellige landes politikere efterfølgende udtrykte i medierne.
For resten hændte det også, at Bush/Powell for åbent tæppe talte stik imod offentliggjorte CIA rapporter om Irak, og at Powell for verdenspressen udpegede en landsbyskole som værende bombefabrik.
Mon ikke også CIA vidste, at der ikke eksisterede masseødelæggelsesvåben ligesom at nogle løse historier om atomvåben var pure opspind. Hvis der havde været substans i vedvarende udsagn om den slags våben og terrorister, så var det måske heller ikke overvejende fornuftigt via en krig at spille dem i hænderne på Al-Qaeda, som man en overgang også påstod eksisterede i Irak. Spin, spin, spin.

Besynderligt forekom det også herhjemme, at Irak årene kort forinden var blevet erklæret som et sikkert land at vende hjem til, men pludselig skulle angribes og at man senere, i lyset af de manglende MØ våbenfund, efterrationaliserede det som en krig udelukkende motiveret af en grusom diktator (i et ellers sikkert land at vende hjem til). Udover mange skift i argumentation blev ønskerne om en undersøgelse af forløbet affejet med, at ”vi vurderer selv løbende”. Og forsvarsstaben kreerer beviserne kunne man tilføje i dag!

Omkring spin, så var det også sådan mellem stridende præsidenter med krav om dokumentation for destruktion af våben. Noget med 10.000 dokumenter som Irak overdrog til FN, men som på mystisk vis blev bortført fra FN’s hovedkontor i New York.

Når det nu handler om spin, krig og England er blevet nævnt, så mener jeg også at have læst – men det kan jo selvfølgelig have været andres spin – at der i England var en efterretningsofficer og ekspert i kemiske våben, en David Kelly som i juli 2003 i BBC afslørede, at den britiske regering havde forvansket de oplysninger, den havde fået fra efterretningsvæsenet. Påstanden om masseødelæggelsesvåben havde ifølge historien ikke bund i efterretninger, men i regeringens politiske behov for at legitimere krig. Sagen kostede Kelly livet og tvang efter høringer premierminister Blairs spindoktor, Alistair Campbell til at gå af. Men det kan jo også være en vandrehistorie, for hvad skal man efterhånden tro andet end, at man konstant bliver fyldt med løgn af mennesker, der vil have ens stemme. Nu buldrer de videre med Iran og atomvåben før sandheden om Irak er kommet frem.

Maria Francisca Torrezão

Om vi nogensinde kommer ud af denne spin suppedas er uvist, men vi kunne måske en gang imellem bare høre efter, hvad politikerne rent faktisk siger. Det er f.eks. meget klar og sigende, hvad Søren Gade ytrer her:

http://www.information.dk/114235

Og nedenstående er også interessant læsning:

http://www.information.dk/114243

Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på det? Vi er helt tilbage i 2007, så mon ikke de fleste af os var taget ud at shoppe? Eller vi overhørte det måske, fordi Søren Gade er (som det bliver understreget gang på gang) sympatisk!

Hvad kan vi lære af det?

1. I al almindelighed: Vi skal gøre os umage og vi skal høre godt efter.
2. I tilfælde af sympatiske ministre/politikere: Vi skal gøre os ekstra umage og vi skal høre ekstra godt efter.

Og i øvrigt – just follow the money – det er der desværre hunden som regel ligger begravet… men det ved vi jo godt alle sammen.

Maria:

Meget relevante links du nævner for dem med kort hukommelse - frit oversat:: - Gade som nyttig idiot i "Demolition Capitalism" ...

Slettet Bruger

Erik Bramsen

Jeg mener stadigvæk, at MØ var en ret central løgn, som ikke tyder på at Bush var en ærlig mand, og der er gode grunde til at begynde at foretage grundig undersøgelse af hele forløbet, hvis det ikke allerede er sat i værk, men også at det er yderligere bekymrende, fordi man ikke ved, hvornår der er virkelig fare på færde (Iran f.eks.) og fremtiden bliver ikke mindre kompliceret, hvad angår flere forskellige trusler.

Ellers bør man vel i nogen grad prøve at tage politikerne og deres udtalelser alvorligt, hvis man ønsker at påpege, hvad der ikke lader til at hænge sammen, ligesom når ikke regeringsvenlige journalister indimellem afprøver nogle udsagn som i den verserende sag.

Jeg har ikke haft lyst til at læse, hvad Bush administrationen eller nogle neo konservative skrev på deres websites om - ”at undertvinge hele verden militært og bemægtige sig al olie i Mellemøsten og omegn”. Det lyder måske ikke usandsynligt og passer meget godt til, hvad andre herhjemme hævdede, men om ordene så er udgået direkte fra Bush administrationen, så er det vel stadigvæk at regne for omhyggeligt spin og ikke nogen endegyldig sandhed, ligesom at krigen kan have haft andre eller vigtigere bevæggrunde som at samle en stor gruppe nyttige idioter omkring sig, skabe patriotisme, bevare magten, henlede opmærksomheden fra andre problemer, hævn, vennerne i våbenindustrien etc.

PNAC var central i Bush-administrationen og omfattede medlemmer som f.eks. Richard Cheney med mange flere, deres lister over medlemmer, støtter og bidragydere er som en Kraks vejviser over Bushadministrtionen.

Nu er Bush-administrationen jo historie, men din indstilling om, at du ikke har lyst til at læse hvad de har sige, gør dig til den ideelle samfundsborger.

Personligt er jeg pissehamrende ligeglad med, hvordan og hvorledes løgnen om masseødelæggelsesvåbnene blev til og blev dissemineret, det er en flare, en historie der er designet til at være beskæftigelsesterapi for politiske modstandere, noget de kan sidde og pille i, så de ikke bruger deres energi på at formulere ægte, kritiske spørgsmål.

Og jeg kan forsikre dig om at Rebuilding America's Defences bestemt ikke er spin. Det er helt rene ord for pengene.

Henrik:

"Jeg har ikke haft lyst til at læse, hvad Bush ..."

Så kunne denne måske friste: Naomi Klein: "Disaster Capitalism in Action".

Henrik et al.:

Her kunne man igen tilføje et link

http://www.information.dk/147359

Slettet Bruger

Erik Bramsen

Jeg er altid skeptisk når nogle er fuldstændig sikre på at de kender sandheden.

Om jeg er nogen god samfundsborger, det tror jeg næppe. Men der vide grænser for, hvad jeg har tid og lyst til at læse, ikke mindst fra amerikanske lystløgnere. Jeg savner simpelthen gode grunde til at tro de skulle tale sandt. Ikke mindst toppen af kransekagen.
I øvrigt er det ren terror i danske medier, når der er valgkamp derovre, og personligt savner jeg at møde en repræsentant, som ikke opfører sig overdrevent eller indstuderet.

Jan Weis

Tak, jeg vil starte med at læse omtalen, men det er vist lidt af en mursten?

Spin! - Verdens bedste taburetlim.
...Går aldrig af mode.

Bjørn Herring

For en gangs skyld vil jeg kommentere uden sarkasme og ironi.

Bent Winthers leder er noget af det mest betydningsfulde jeg har læst i Information på længe.

Helt siden Informations skabelse efter nazitiden er hans synspunkter essentielle for vores fortsatte eksistens som en demokratisk og folkelig enhed.

At magten i stigende grad er dybt latterlig gør ingen sommer. At mennesker i stigende grad er ligeglade gør intet demokrati.

Spin og "damage control" ser ud til at være de folkevalgtes foretrukne redskaber, hvilket underminerer selve det system de vil forsvare.

Problemet er: Hvis vi mistër tilliden til vores folkevalgte politikere vil folket måske kaste deres tillid til totalitære partier.

Og så vil vi for alvor være på skideren.

Så hvad med lidt ærlighed og åbenhed?

Jeg ved godt at den ovenstående sentens er naiv og latterlig.

Men hvad siger dette om vores politiske system?

Anders F. Theut:

."Hvad har ændret sig?"

Meget har ændret sig de senest par uger Anders Theut. Miltæret har faktisk mistet rundt regnet 95% af sin troværdighed.

Fremover vil enhver statement fremsat af forsvarsministeren eller af Forsvarskommandoen af befolkningen blive opfattet som rendyrket Komiske Ali.

Som den gode Abraham Lincoln en gang sagde:

.”You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can not fool all of the people all of the time.”

Den militaristiske udenrigspolitik har længe været under pres, og den nuværende skandale kan meget vel være dråben, der får bægeret til at flyde over...

Anders F. Theut

Per,

Jeg tillader mig at lave en skelnen og sige at forsvarets øverste ledelse med rette har mistet en god portion troværdighed.

Hvorvidt det også gælder ministeren, kommer for mit eget vedkommende til at afhænge af om en undersøgelse påviser at han har været indblandet. Uanset hvad, bør han nok se sig om efter nogle embedsmænd med højere integritet.

Mvh, og god nat,

Anders F. Theut

Anders F. Theut:

."Hvorvidt det også gælder ministeren, kommer for mit eget vedkommende til at afhænge af om en undersøgelse påviser at han har været indblandet."

Undersøgelser mig her og undersøgelser mig der. Søren Gade har det øverste politiske ansvar for den ufattelige rodebutik, der lyder navnet "Forsvaret", og derfor burde han opføre sig som et mandfolk og tage sit ansvar inden en masse undersøgelser tvinger ham til det. Han taburetklæberi er ynkeligt og patetisk.

Så enkelt er det.

Sider