Leder

Lykkeland

Debat
24. oktober 2009

MENINGEN VAR sådan set god nok. Tv-værtinden Oprah Winfrey ville gerne bakke sin gode ven, den amerikanske præsident, op i hans forsøg på at indføre en ordentlig sygesikringsordning i USA, så også fattige amerikanere kan blive behandlet. Hendes show når ud til 44 millioner seere i hele verden, heraf 10 i USA, altså noget, der batter. Til det formål havde hun udset sig Danmark som et strålende eksempel, og i 22 minutter viste hun, hvor fantastisk et land, Danmark er med hele velfærdspakken: Gratis sygesikring, gratis uddannelse, dagpenge under arbejdsløshed, gratis hospitalsophold, betalt barselsorlov, osv. Alt sammen noget, mindre velhavende amerikanere kun kan drømme om. Det har de haft godt af at se derovre. Hun kaldte os tilmed for »verdens lykkeligste folk«.

Lykkeligste folk? Bvadr! Vi kan være stolte over vores velfærdssamfund, men vi kan højst føle os socialt og til en vis grad økonomisk sikret. I et polynesisk øsamfund kan beboerne føle sig mere lykkelige, selv om de har meget mindre. Med lykken forholder det sig så uberegneligt, at den ikke automatisk følger med materiel og social velfærd. Historien har mange eksempler på rige, som er dybt ulykkelige. Lykken er en finke. I det hele taget er de latterlige, de undersøgelser, der jævnligt bliver offentliggjort, og som viser, at danskerne ligger højt på lykkeskalaen.

TYDELIGVIS havde hun skrevet sin drejebog hjemmefra. Vi skulle partout være lykkelige, hvad enten vi er det eller ej. Til formålet havde hun udvalgt et typisk, dansk hjem. Hvis hun havde kaldt det et typisk, dansk arkitekthjem, ville det være mere korrekt. Ganske vist var der ikke så mange kvadrat- meter som i Oprahs eget hjem, og børneværelset var ganske lille, indrettet på en slags hems. Men det var så smukt og æstetisk indrettet i stilen, at ikke mange danskere vil kunne genkende sig selv i det.

Oprah var også vild med dansk rugbrød. »Det er ligesom at spise jord«, sagde hun, hvilket jo egentlig ikke lyder så rart, men hun hævder, at hun nu spiser en skive hver morgen. Jordspiseren var ikke til at stoppe i sin begejstringsrus.

EN AF DE medvirkende, en høj, lys, køn kvinde - typisk dansk - fik da også åndelige tømmermænd efterfølgende - eller second thoughts, som man siger over there. Måske var hun kommet til at fremstille det hele lidt for lyserødt over for tv-værtinden. Hun havde haft gamle Danmark i tankerne og ikke Anders Fogh Rasmussens og Lars Løkke Rasmussens Danmark, hvor noget af glansen er blevet pillet af velfærdssamfundet. Man kan deraf slutte, at hun nok var kulturradikal.

Udsendelsen påstod også, at vi ikke har hjemløse, men de 10.000-12.000, vi skønsmæssigt har, burde vel være nævnt - ligesom de 250.000, der lider af depression, de 200.000 alkoholikere og de 600 selvmordere, vi har om året her i Løkkeland, som vi mere korrekt kan kalde vores såkaldte lykkeland.

Det er en ommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristen Bjørnkjær:

."Til det formål havde hun udset sig Danmark som et strålende eksempel, og i 22 minutter viste hun, hvor fantastisk et land, Danmark er med hele velfærdspakken: Gratis sygesikring, gratis uddannelse, dagpenge under arbejdsløshed, gratis hospitalsophold, betalt barselsorlov, osv. Alt sammen noget, mindre velhavende amerikanere kun kan drømme om...Det er en ommer. "

Er det? På trods af mange års VKO regimente er Danmark stadigvæk et af de lande i den vestlige verden der har den største økonoiske lighed, og hvorfor må amerikanerne ikke høre om det?

Anders Fogh Rasmussen var simpelthen helt pjattet med at få lov til at køre på cykel og spise morgenmad sammen med sin gode ven George W. Bush. Tingene kunne simpelthen ikke blive neokonservative og amerikanske nok.

Det er da kun rart og rigtigt, hvis inspirationen og beundringen for en gangs skyld ogsås kan gå den modsatte vej...