Leder

Mangel på visioner

Debat
27. oktober 2009

DEN FORHENVÆRENDE forbundskansler og socialdemokratiske landsfader Helmut Schmidt udtalte engang, at mennesker med visioner bør holde sig langt væk fra politik. I stedet bør de søge læge for at blive kureret.

Men hvad ville Schmidt mon sige til en ny tysk regering, der langt om længe befinder sig på magtens tinder og stadig ikke har præsenteret skyggen af en borgerlig vision for Tysklands fremtid? I weekenden kunne Angela Merkels kristendemokrater og det liberale FDP endelig sætte punktum for de langstrakte forhandlinger om et fælles regeringsgrundlag og præsentere ministerlisten for den nye tyske regering.

Det er ikke uden en vis ironi, at Merkel og FDP's Guido Westerwelle som henholdsvis østtysk kvinde og erklæret homoseksuel står i spidsen for den første rent borgerlige regering siden Kohl. Som ventet fortsætter Merkel som kansler, mens Westerwelle overtager posten som vicekansler og udenrigsminister fra den detroniserede socialdemokrat Frank-Walter Steinmeier.

På trods af det komfortable borgerlige flertal er der stadig ingen store armbevægelser at finde i det nye regeringsprogram. Ingen omfattende reformer, ingen storstilet kriseplan, ingen ny udenrigspolitisk linje. Merkel har haft held med at kyse et kampberedt FDP, hvis valgløfter om skattelettelser i det store og hele forbliver uindfriede. Indtil videre har man kunnet enes om mere af det samme: en forlængelse af løbetiden for tyske atomkraftværker, en mindre reform af sundhedssystemet og endelig symbolske skattelettelser i omegnen af 24 milliarder euro.

SAMTIDIG VIL CDU korrigere sociale uretfærdigheder i de upopulære arbejdsmarkedsreformer, som SPD og De Grønne indførte under navnet Hartz IV. De laveste ydelser skal i fremtiden sættes op, hvilket ikke ligefrem er borgerlig ønsketænkning. Ved at lægge op til en mere socialt ansvarlig profil forsøger Merkel imidlertid nu at trække tænderne ud på den socialdemokratiske kampagne, der i den kommende tid vil fremstille SPD som den eneste troværdige garant for social retfærdighed. Under valgkampen udlagde CDU de seneste fire års samarbejde med Steinmeiers SPD som en politisk spændetrøje, der forhindrede ægte kristendemokratisk politik i at komme til fuld udfoldelse. Det var nok for vælgerne, der øgede Merkels politiske bevægelsesfrihed ved at sende socialdemokraterne til tælling med et historisk ringe valgresultat. Merkels politiske liv er grangiveligt blevet lettere efter SPD's deroute, men indtil videre har kansleren ikke benyttet sig af den nyvundne frihed til at føre markant borgerlig politik.

Det nye regeringsgrundlag er langt hen ad vejen en forvaltningsteknisk justering, der hverken har tilfredsstillet forventningerne om en omfattende reform af socialstaten hos de mere forhåbningsfulde liberale vælgere eller adskiller sig afgørende fra den politik, som CDU førte med SPD som regeringspartner. Før eller siden må Merkel som kansler vove at trodse Helmut Schmidts pragmatiske råd og anskaffe sig nogle politiske visioner. heeg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her