Leder

Svimmelhed af succes

Det var et georgisk angreb på Sydossetien, der i august 2008 udløste en krig om de to georgiske udbryderrepublikker Sydossetien og Abkhazien. Det hævder en EU-undersøgelseskommission. Det kunne enhver, som har fulgt med i udviklingen i Nordkaukasus, have fortalt kommissionen på forhånd
Debat
2. oktober 2009

Det var et georgisk angreb på Sydossetien, der i august 2008 udløste en krig om de to georgiske udbryderrepublikker Sydossetien og Abkhazien. Det hævder en EU-undersøgelseskommission. Det kunne enhver, som har fulgt med i udviklingen i Nordkaukasus, have fortalt kommissionen på forhånd. Det samme gælder kommissionens anden konklusion, nemlig at Rusland dels på forhånd havde provokeret georgierne for at destabilisere situationen i området, dels svarede igen på det georgiske angreb med overdreven magt. Russerne brugte deres sædvanlige virkemidler i form at talrige soldater og kampvogne til at besætte store dele af selve
Georgien. Besættelsen ophørte først, da en våbenhvile blev forhandlet på plads via hjælp fra den franske præsident og hans udenrigsminister.
Det mest overraskende i forbindelse med kommissionens rapport er, at begge parter erklærer sig tilfredse med konklusionerne. Russerne er glade for, at georgierne bliver betegnet som dem, der udløste krigen. Georgierne er tilfredse med, at russerne bebrejdes for at have besat dele af landet.
Ingen af dem synes at have noteret sig, at begge parter er skyldige i krigen, som kostede flere hundrede mennesker livet, titusindvis af flygtninge, og førte til Sydossetiens og Abkhaziens selvstændighed, selv om den kun anerkendes af Rusland, Nicaragua og Venezuela. Realiteten er, at stormagten Rusland har misbrugt sin stormagtsstatus og faktisk markeret sin kontrol over de to republikker ved at tirre den til skrigende håbløshed uduelige og uforudsigelige georgiske præsident Mikhail Saakasjvili – Vestens ’darling’ i området, der kan noget så sjældent på de kanter som at tale engelsk. Rusland har udnyttet den overmodige georgiske ledelses blinde og forfejlede tro på, at Vesten ville komme til hjælp, til at markere sin magtposition i Kaukasus.
Saakasjvili, der længe blev betragtet som demokratiets forlængede arm i det ellers autoritære postsovjettiske rum, har med krigen og med sine overgreb imod opposition og medier demonstreret total fallit. Han er ikke værdig til demokratiske landes støtte og den russiske repræsentant ved EU, Vladimir Tjizjov, har ret i, at Saakasjvili burde være gået af for længst.
Men i Moskva er der heller ikke grund til at klappe i de olieglinsende hænder. Nok lykkedes det at sætte den russiske vilje igennem både i forhold til Georgien og Vesten, men der er ingen grund for Putin og Medvedev til at tro, at den hellige grav er vel forvaret, så de kan gå videre med lignende konfliktløsninger i andre postsovjetiske oprørsområder, som f.eks. Nagorno Karabakh, Pridnjestrovje og Krim.
Det ved de også godt i Moskva, der næppe har glemt, at en række russiske områder også er krudttønder – Tjetjenien, Ingusjetien, Dagestan og
Balkarija, som alle ønsker selvstændighed. Moskva bør huske på Stalins berømte ord til sine produk-
tive bødler: »Pas nu på, I ikke får svimmelhed af suc

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Denne artikel afbrydes et interessant sted; som var der nogle pointer webmasternissen har glemt i skyndingen. Som den opmærksomme læser (mig) allerede havde gættet ved overskriften, så er der tale om en allusion til Stalins berømte tale/skrift "Ør af succes", som også kunne oversættes med "svimmel af succes", evt. "rundtosset af succes". "Svimmelhed" synes mig en sproglig omvej til det mundrette og ikke rigtigt i pagt med Stalin, som var en udemærket retoriker.

Blot en bemærkning mens vi venter på den fuldbårne artikel.

EU bør fare frem med stor omhu, forståelse og historisk indsigt, hvis man vil blande sig i de russiske forhold - med mindre altså EU ønsker en truende opstilling af de russiske tanks og missiler.

Sovjetunionen blev som bekendt opsplittet i 15 selvstændige stater med over 200 etniske grupper, og det er vel kun forventeligt, at der hen over de næste årtier vil ske visse modersmålsbetinget og etnisk betinget tilpasninger af grænserne. Der findes et utal af mindre folkeslag og sproggrupper, som er blevet delt af de grænser, der før var grænser mellem republikker i Sovjetunionen, men som nu er grænser mellem selvstændige stater.

De sydrussiske og Kaukasiske folkeslag har til alle tider kæmpet for deres bjergdale og deres selvstændighed. Eksempelvis har de Sydossetiske bjergbønder siden vikingernes tid betragtet Sydossetien som et autonomt område.

Efter at mensjevikkerne havde placeret sig i Georgien, samarbejdede de Sydossetiske bjergbønder med Bolsjevikkerne og Den Røde hær. I 1921, efter mensjevikkernes nederlag, oprettedes den Sydossetiske autonome provins. Osseterne har deres eget sprog (Ossetisk), mens Russisk og Georgisk blev administrativt sprog. Der blev undervist på Ossetisk i skolerne. Sydosseterne har gang på gang afvist Georgisk hegemoni, blandt andet ved to selvstændige folkeafstemninger i henholdsvis 1992 og i 2006.

Hvis man vil prøve at forstå disse Sydrussiske og Kaukasiske folkeslags ubændige selvstændighedstrang, kan jeg anbefale at man læser "Stille flyder Don" af den legendariske Mihail Sjolokhov.

http://politiken.dk/udland/faktaudland/article550189.ece

Niels-Holger:
Hvis jeg kender Stalin ret, er der sikkert på det oprindelige russisk en underforstået hentyding til, at de risikerer at miste hovedet.

Det var et georgisk angreb på Sydossetien, der i august 2008 udløste en krig om de to georgiske udbryderrepublikker Sydossetien og Abkhazien. Det hævder en EU-undersøgelseskommission. Det kunne enhver, som har fulgt med i udviklingen i Nordkaukasus, have fortalt kommissionen på forhånd. Det samme gælder kommissionens anden konklusion, nemlig at Rusland dels på forhånd havde provokeret georgierne for at destabilisere situationen i området, dels svarede igen på det georgiske angreb med overdreven magt.

Ja, det var i hvert fald ret præcist herværende forums konklusion tre dage efter krigens start.

Så kom rapporten, fra EU- undersøgelseskommission, som vi har ventet på i spænding. Konklusionen er åbenbart, at Georgien startede krigen og at det var Ruslands skyld. Lyder naivt og manipulerende, men det er faktisk hvad jeg læser! Jeg har tyret en snes netaviser igennem fra forskellige steder på jorden, og de er nogenlunde enslydende (med undtagelse af de russiske aviser forstås) – russerne provokerede. Ingen af dem omtaler, at der befandt sig 3000 amerikanske elite soldater ( militære rådgivere i det officielle sprog) i Georgien, og at flere af dem var involverede i kamphandlingerne. Det forties også, at GUUAM i dagene op til Georgiens angreb på Sydossetien afholdt en stor militær øvelse i grænseområdet ind til Sydossetien. Ligesom ingen har påpeget, at GUUAM er en regional NATO-styret militær alliance. Ligesom våbnene der blev anvendt i den, af NATO overvåget øvelse var NATO våben. Det der i virkeligheden skete var, at den store militær manøvre gradvis skred over i en regulær angrebs krig, hvor Georgien i parentes anvendte klyngebomber imod civile mål. Alt dette er selvfølgelig ikke provokerende set fra EU- undersøgelseskommissions synsvinkel.

Niels-Holger Nielsen

Det er mig en gåde, hvorfor Stalin og hans forhold til kollektiviseringen af det sovjettiske landbrug skal blandes ind i denne internationale affære seks og halvtred år efter Stalins død???????????? Det er temmelig komisk, at USAs og natos rolle ikke berøres i denne leder; uanset hvad der nu har stået i bemeldte rapport. Bortset fra visse undtagelser er Information en lorteavis.