Leder

Et tragisk skæbnefællesskab

9. oktober 2009

På papiret var det en god nyhed for det italienske demokrati - den første i meget lang tid - da forfatningsdomstolen onsdag aften forkastede en lov, som suspenderede alle igangværende retssager mod statens fire øverste embeder, deriblandt ministerpræsident Silvio Berlusconi. Men i praksis ser det anderledes ud, for det grundlæggende problem er uløst: Berlusconi er stadig uegnet til at regere Italien.

Som konsekvens af kendelsen er Berlusconi nu igen tiltalt i to retssager vedrørende henholdsvis bestikkelse af et vidne og skattesvindel i forbindelse med køb af tv-rettigheder. Desuden vil en arkiveret sag om bestikkelse af politiske modstandere muligvis blive genåbnet, og Berlusconi risikerer endvidere at blive inddraget i flere mafia-relaterede retssager. Det er dog uden tvivl sagen om bestikkelse af den britiske skatteadvokat David Mills, som i foråret blev idømt fire og et halvt års fængsel for at have afgivet falsk vidneudsagn i to sager vedrørende Berlusconis offshore-selskaber, der vækker størst bekymring. Den sag vil løfte sløret for, hvordan Berlusconi har finansieret sine forretningsmæssige og politiske aktiviteter, og kan således føre flere andre sager med sig.

Ifølge ni af de 15 dommere strider loven bl.a. mod §3 i Italiens forfatning, som lyder: »Alle borgere har lige social værdighed og er lige for loven uanset køn, race, sprog, religion, politiske holdninger og personlige og sociale forhold.«

I sin forsvarstale indrømmede Berlusconis advokat Niccolò Ghedini, som også er medlem af deputeretkammeret, at loven er skræddersyet til ministerpræsidentens behov. Ifølge Ghedini kan Berlusconi som ministerpræsident altid påberåbe sig force majeure for at slippe for at møde i retten: »Loven er lige for alle, men det er dens applikation ikke altid.«

Denne paradoksale argumentation peger på et grundlæggende paradoks: Berlusconi har altid gjort politik til et privat anliggende, og derfor er anklagerne mod ham reelt en anklage mod den gældende politiske orden i Italien. Således befinder Italien sig nu i en slags undtagelsestilstand, der indtræffer, når nødvendigheden sætter den juridiske orden ud af kraft. Berlusconi kan ikke regere landet, hvis han samtidig skal forsvare sig mod de meget alvorlige anklager. Så langt har hans forsvarere ret. Men netop derfor burde han aldrig stille op.

Et nyhedstelegram, som blev udsendt blot en time inden forfatningsdomstolens afgørelse, kan måske forklare, hvorfor situationen er så vanskelig. Ifølge nyhedsbureauet ANSA fortalte den angrende mafioso Nino Giuffré onsdag eftermiddag i et retslokale i Rebibbia-fængslet i Rom, hvad mafiabossen Bernardo Provenzano sagde, da Berlusconi for 15 år siden gik ind i politik: »Vi er i gode hænder hos Forza Italia, i løbet af ti år vil vores problemer være løst. Vores kontakt er Marcello Dell'Utri.«

Dell'Utri, som er medstifter af Berlusconis parti, er blevet idømt ni års fængsel for ekstern medvirken til mafiakriminalitet ved første retsinstans. Selv om Berlusconi ikke er direkte involveret i appelsagen, som netop er begyndt ved retten i Palermo, kaster den en mørk skygge over hans regering. I et heftigt raserianfald anklagede han forfatningsdomstolen for at være politisk forudindtaget og beskyldte republikkens præsident, Giorgio Napolitano, for at have holdt ham for nar ved at underskrive loven. Respekten for magtdelingen, som er fundamental i ethvert demokrati, er til at overse. Hvis en dom eller en kendsgerning er ubehagelig for Berlusconi, er den pr. definition politisk. Den overbevisning kan han ved hjælp af sine tv-kanaler udbrede i befolkningen, og derfor risikerer forfatningsdomstolens kendelse at gøre det splittede og uregerlige land endnu mere splittet og uregerligt.

EU-parlamentet har i disse dage diskuteret sanktionsmuligheder i forhold til Italiens brud på unionens regler om mediepluralisme. Ingen lande ville kunne blive optaget som nye medlemmer, hvis pressefriheden var lige så begrænset, som den er i Italien. Derfor bør EU aktivt bekæmpe Berlusconis grundlæggende interessekonflikt som medieejer og regeringsleder. Et resolutionsforslag kommer til afstemning i Strasbourg sidst på måneden.

Berlusconi er således under pres både juridisk og politisk, privat og offentligt, indenrigs- og udenrigspolitisk. Alligevel har han ingen intentioner om at gå af, men er tilsyneladende fast besluttet på at trække landet med sig i faldet: »Italienerne får at se, hvilket stof jeg er gjort af, « sagde han. Forfatningsdomstolens kendelse bekræfter, at Berlusconi ikke har kontrol over alle samfundets institutioner, og i den forstand er den en stor sejr for det italienske demokrati.

Men reaktionen fra Berlusconi og hans nærmeste folk var så voldsom, at man kan frygte, at vi endnu ikke har set det værste: »Leve Italien, leve Berlusconi,« sagde ministerpræsidenten for at understrege skæbnefællesskabet. Hvor længe kan det blive ved?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu