Leder

USA og Rusland på rette vej

USA's UDENRIGSMINISTER Hillary Clinton og præsident Barack Obama får smæk fra mange sider for at være for bløde over for Moskva. Alt er forkert. Obamas administration er eftergivende med hensyn til raketskjoldet, som selv amerikanske eksperter mente var uden betydning og ikke rettet imod 'slyngelstater' men imod Rusland...
17. oktober 2009

USA's UDENRIGSMINISTER Hillary Clinton og præsident Barack Obama får smæk fra mange sider for at være for bløde over for Moskva. Alt er forkert. Obamas administration er eftergivende med hensyn til raketskjoldet, som selv amerikanske eksperter mente var uden betydning og ikke rettet imod 'slyngelstater' men imod Rusland. USA svigter Polen, Tjekkiet, Ukraine og Georgien, der alle med historisk, understreget historisk, begrundelse, frygter russiske aggressioner. Obamas regering taler for lidt om menneskerettigheder, fri presse og demokrati i Rusland. De lytter for lidt til den russiske opposition, som hævder, at Obamas nye linje over for Moskva af russerne bliver betragtet som et svaghedstegn og vil føre til en skærpet russisk linje og nye krav fra Putins og Medvedevs Kreml.

MEN DET ER uretfærdigt. Obamas 'restart' i forholdet til Rusland efter præsident Bushs langvarige konfrontation og cowboylinje bærer tydeligt frugt. Hillary Clinton har netop været på officielt besøg i Rusland i tre dage. Og sjældent har noget officielt amerikansk besøg i Moskva været så vigtigt og så afslappende. Hvad var det egentlig hun gjorde i Moskva? Hun sagde til udenrigsminister Sergej Lavrov og præsident Dmitrij Medvedev, at der er en masse, som de to lande kan samarbejde om i stedet for at konfrontere hinanden. Men hun undlod ikke at kritisere Ruslands mangelfulde demokrati, manglende støtte til menneskerettighedsbevægelser, frie medier, og frie domstole. Tværtimod gav hun sit eneste interview til Ruslands i dag vigtigste frie medie Radio Moskvas Ekko om netop disse evner, hvor hun kraftigt opfordrede den russiske ledelse til at satse på demokrati, menneskerettigheder og uafhængige domstole. Men uden tidligere tiders løftede pegefinger og trusler om hurtigt at trække seksløberen. Tværtimod siger Clinton til både den russiske ledelse og befolkningen, at USA ønsker samarbejde, dialog og fællesskab. Og det får de, hvis de ønsker det. Hillary Clinton har taget Rusland med storm, stemningen er en anden end for blot et år siden, konflikten mellem Moskva og Washington er ved at dø ud til fordel for et tillidsfuldt samarbejdsklima. Det har - som så meget andet i Obamas agenda - endnu ikke ført til afgørende konkrete resultater, men det ser lovende ud. Rusland og USA vil - siger både Clinton og Ruslands udenrigsminister, Lavrov - nå frem til hidtil uhørte nedrustningsplaner inden 5. december. Rusland vil være med til at banke Iran på plads for at hindre en ny atomoprustning. Rusland vil hjælpe Vesten i kampen mod den fælles terrorfjende i Pakistan og Afghanistan. Og USA's nye satsning på diplomati frem for seksløbere vil også bringe positive resultater i forholdet til de mange konfliktzoner i det postsovjetiske rum, Georgien, Ukraine, Moldova, Nagorno-Karabakh. Obamas. Clintons linje og tone over for Moskva er den helt rigtige. Det er den eneste vej frem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er historisk reduktionisme at sige: Polen, Tjekkiet, Ukraine og Georgien har historisk begrundet frygt for Rusland. Hvis det er rigtigt, så har vi også en historisk begrundelse til at frygte Sverige. Polen, Tjekkiet, Ukraine og Georgien har en ligeså stor historisk begrundelse til, at takke Rusland og især Sovjetunionen for at de, overhoved eksistere i dag som selvstændige nationer.
De pågældende lande blev genopbygget i samarbejde med Sovjetunionen under (tænk på at polakkerne i Sovjet udrustede en hær på 100000 mand som medvirkede ved Polens befrigelse), og efter 2. verdenskrig. Denne historiske kendsgerning har man efter murens fald forsøgt, at fordreje og fortie, samtidig med at man har lavet en ny historie, hvori Polen, Tjekkiet, Ukraine og Georgien passivt lod sig koste omkring af Sovjet, indtil den store dag hvor USA kom og redde dem over i kapitalismens moderlige favn! Det er en historisk løgn som er så gennemskuelig, at en gris må græde!

Der kom intet konkret ud af Clintons besøg i Moskva. Det var en opvisning af amerikansk slaphed, og russerne gav selvfølgelig ingen løfter.