Leder

11. september for retten

23. november 2009

»Det var den sværeste beslutning, jeg indtil videre har taget i min tid som justitsminister.«

Sådan sagde den amerikanske justits- minister Eric Holder i sidste uge, da han annoncerede, at Obama-regeringen i 2010 agter at stille fem terrormistænkte fanger fra Guantánamo Bay på Cuba for retten i New Yorks sydlige distrikt.

Beslutningen om at gå rettens vej og dermed give de terrormistænkte - herunder manden, der anses for at være manden bag terrorangrebet den 11. september 2001, Khalid Sheikh Mohammed - samtlige de retsgarantier, der følger med det føderale strafferetsystem, i stedet for at fortsætte retshandlingen inden for de tidligere anvendte militære tribunaler, har vakt vild debat i USA.

Som det fremgik af en artikel i weekendens Information, har især pårørende til ofrene for 9-11, republikanske politikere samt en stribe prominente jurister fra det amerikanske efterretningsmiljø været ude med riven. Kort fortalt angriber de Obama-regeringen for at spille hasard med USA's nationale sikkerhed, fordi den omfattende bevis- førelse i den kommende retssag med sikkerhed vil omfatte fremlæggelse af dokumenter, der i dag er fortrolige, og indkaldelse af vidner, der kan blive afkrævet redegørelser, som kunne misbruges af f.eks. al-Qaeda, der menes at følge tæt med i, hvad der sker i det amerikanske retssystem.

Dertil kommer, mener kritikerne, en mistanke om, at justitsminister Holder har valgt det føderale system af politiske grunde for at demonstrere, at USA's retssystem er moralsk overlegent over for terrorister. Og som sidegevinst også er ude på at demonstrere, at man adskiller sig fra Bush-regeringens udskejelser - fra Guantánamo over Abu Ghraib til anvendelse af tortur.

Endelig mener kritikerne, at de terrorsigtede ikke fortjener de rettigheder, en anklaget normalt har, fordi de selv har erklæret, at de er i krig med USA og er stolte over 9-11. Hvorfor så ikke stille dem for et militærtribunal, som er i overensstemmelse med den amerikanske forfatning, og som tilmed er blevet forbedret af Obama, der har givet de anklagede bedre rettigheder. Tribunalerne er netop indrettet til krigsforbrydere. Hvorfor give disse modbydelige mennesker lov til første klasses retssikkerhed og give dem en global medieplatform, som det vil ske, når retssagen mod Khalid Sheikh Mohammed begynder, og hele verden kan følge hans dundertaler mod USA? Det er en hån mod ofrene for 9-11, spild af penge og endelig at gøre New York af alle steder til et muligt terrormål igen - mener kritikerne.

Til alle disse forståelige indvendinger er svaret imidlertid nej. I demokratiske retsstater er det ikke nødvendigt at stille terrorsigtede ringere end andre sigtede. Terrorister er ikke soldater. Det er at give dem for meget kredit. De er simple forbrydere og kriminelle mordere.

Det forholder sig faktisk nærmere omvendt. De islamistiske terrorister, der selv fratager deres fanger alle basale rettigheder (Khalid Sheik Mohammed har pralet af, hvordan han stod for halshugningen af den amerikanske journalist og jøde Daniel Pearl for åbent videokamera i 2002), er netop ude på at føre værdikamp. Det er derfor afgørende, at de vestlige magter, der er målene for islamisternes dødelige terror, ikke giver efter og benytter sig af metoder, der matcher terroristernes niveau. Gør vi det, har vi tabt. Så er vi blevet som dem og har svigtet de muslimer, som netop kæmper demokratiets sag i autoritære regimer overalt i den islamiske verden. Så har vi hjulpet deres fjender og hældt mere benzin på al-Qaedas bål.

Dette er det principielle standpunkt. Og de fleste vil kunne forstå de efterladte familiemedlemmer, som ønsker en hurtig retssag og dødsstraf - som Obama-regeringen under alle omstændigheder vil kræve, også ved retssagen i New York. Især fordi de mistænkte allerede har tilstået med stolthed.

Men man kan ikke bygge et retsvæsen på personlige tab og ønsket om hævn - kun på kølig jura og bevisets stilling. Og desuden er der sandsynligvis rigeligt med bevismateriale til domfældelse i denne sag. Også uden at skulle bruge beviser. der er fremkommet under forhør, hvor nu ulovlige metoder som waterboarding - simuleret drukning - har fundet sted, og som ikke vil kunne accepteres i en føderal retssal.

Og endelig er dødsstraf en umenneskelig straffeform. I dette tilfælde falder det også nærliggende at fremhæve, at de sigtede heller ikke fortjener døden. Det er nemlig det, de selv har ønsket sig: martyrdøden og udsigten til de 72 jomfruer i Paradis. Fængsel på livstid er på sin vis en hårdere straf, og de maksimalt sikrede amerikanske super-fængsler, der i dag huser andre dømte terrorister - f.eks. den kendte såkaldte shoe bomber Richard Reid - er ikke så langt fra at være helvede på jord. Som må være tæt på det, de sigtede fortjener, når de formentlig bliver dømt for at have planlagt 9-11.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Det var den sværeste beslutning, jeg indtil videre har taget i min tid som justitsminister.«

Det er trist, deprimerende faktisk, at justitsministeren i landet, som ofte - med urette, anses som menneskerettighedernes gyldne tempel,.finder det svært at bestemme sig for, at mistænkte skal have en fair retssag.