Leder

For 25 øre ansvar

Debat
2. november 2009

De stod i kø for at rose sig selv.

»Europa viser vejen med disse dristige forslag,« sagde den britiske premierminister Gordon Brown.

»EU har en meget stærk position, nu da nedtællingen til København er startet. Det er en beslutning, der gør EU i stand til fortsat lederskab i forhandlingerne,« sagde Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt.

»Nu er vi klar. Man kan nu rejse verden tynd med besked om, at der er penge på bordet,« sagde Danmarks Lars Løkke Rasmussen.

»Dette var et vigtig gennembrud, som giver ny fremdrift,« sagde EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.

De talte alle om den passage i teksten fra fredagens EU-topmøde i Bruxelles, som siger, at »EU er klar til at påtage sig sin fair andel« af den klimabistand, der skal ydes u-landene som led i en klimaaftale fra COP15 i København. EU-lederne skønner, at u-landene i 2020 får brug for 100 mia. euro årligt til klimabeskyttelse og -tilpasning.

Kun 22-50 mia. euro heraf skal imidlertid ydes som officiel bistand fra de rige lande, og hvad EU’s ’fair andel’ af dette beløb er, siger EU-lederne ikke noget om. Hvis man – som antydet af Tysklands kansler, Angela Merkel – gætter på, at EU’s andel bliver en tredjedel af beløbet, så indebærer det, at den gennemsnitlige EU-borger om godt 10 år skal til at lægge mellem 25 og 75 øre om dagen til u-landene. I tiden indtil da vil beløbet være betydeligt mindre. Omkring en 10-øre de første år. Og så fremgår det end ikke af teksten, om det faktisk skal være nye bistandspenge, eller om de kan tænkes modregnet i de beløb, vi allerede betaler i u-landsbistand.

Det ynkeligste ved topmødemeldingen er ikke, at EU’s stats- og regeringschefer fortsat ikke formår at sige, hvad EU faktisk vil betale, og således fastholder tvivlen og mistilliden hos forhandlingspartnerne fra u-landene. Der ligger stadig ikke – i modsætning til, hvad Lars Løkke siger – én håndgribelig euro på bordet, og derfor optrapper EU-lederne hasardspillet og risikoen for sammenbrud i København.

Det ynkeligste er for så vidt heller ikke, at det beløb, man så kan gætte sig frem til, er for lavt i forhold til fagfolks vurderinger af behovet og nærmest en hån i forhold til det historiske ansvar, de rige lande har for de klimaændringer, der nu rammer de fattige. ’Værsgo’, her har I en daglig 25-øre som tak for, at vi i generationer har fået lov at holde fossil forbrugsfest og ødelægge jeres levevilkår med opvarmning, oversvømmelser, tørke, havstigninger etc.’

Det ynkeligste er forstillelsen. Forstillelsen og selvtilfredsheden hos de EU-ledere, der stillede sig op og talte om gennembrud og store bedrifter. Det er hyklerisk og ildevarslende for Københavns-mødet, at man skamløst forsøger at bilde egne borgere og verdensoffentligheden ind, at der er udrettet imponerende præstationer. Man ser allerede for sig, hvordan nøglepersonerne ved klimatopmødets afslutning bag lukkede døre vil drøfte, hvilken af de to eneste mulige karakterer, man skal hæfte på en aftale: ’En succes’ eller ’en meget stor succes’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

EU's sørgelige nedjustering af klima-ambitionerne det seneste år er desværre et alt for godt eksempel på det vi allerede har set og fremover vil se overalt i verden:

Når det gælder klima står de gode intentioner i stor kø ved hoveddøren, men når det kommer til konkret udmøntning og handling bliver køen endnu større ved nødudgangen.

Lag mig prøve :

10 øre om dagen, lad mig nu bare sige 20 øre om dagen, hver dag indtil 2020 giver sådan cirka 720 kroner per dansker.

Har lige læst andet sted, at Reform Lenes gave til Roskilde Bank vil koste 5.000.000 danskere 2000 kroner.