Leder

En dag at mindes

Det var igår ét år siden, at en lille gruppe tungt bevæbnede mænd angreb den indiske megaby Mumbai, dræbte 166 mennesker og skabte et hidtil uset grotesk stykke terror-teater, der minut for minut blev fulgt verden over
Debat
27. november 2009

Det var igår ét år siden, at en lille gruppe tungt bevæbnede mænd angreb den indiske megaby Mumbai, dræbte 166 mennesker og skabte et hidtil uset grotesk stykke terror-teater, der minut for minut blev fulgt verden over. To luksushoteller, en pop-ulær restaurant for rygsækrejsende, et jødisk center og en stor togstation blev sprængt i luften og skudt i sønder.

Hvert år er der utallige terrorangreb i Indien, men det i Mumbai var anderledes. Derfor blev det også kaldt Indiens 9/11. Og på et national-psykologisk plan er der da også sammenligninger. Det rystede det indiske samfund, at nogen med så tilsyneladende lethed kunne angribe midt i landets finansielle hjerte. Og det var, som angrebene på World Trade Center, et angreb på hele verden, med de mange forskellige nationaliteter, der var blandt ofrerne og det svært definerbare formål. Det viste, at ingen kan føle sig sikker, og at gerningsmændenes fjender er enhver, der ikke er som dem: Rabiner, rygsækrejsende eller rickshaw-chauffør.

Men på et helt helt afgørende punkt er der ikke nogen som helst lighed: Indien gik ikke i krig. Og det viste sig endda, at landet, blot et halvt år efter, kunne gennemføre et valg, uden at fremmedhad og brug af skræmmebilleder fik lov til at overtrumfe det problem, der udgør en langt større trussel for 99,9 procent af inderne end terror: Økonomien.

Men Indien reagerede. Det aflyste planlagte møder i den løbende fredsprocess med Pakistan. Og selv en elefants tålmodighed løber ud. Godt nok har pakistansk politi så sent som i onsdags anholdt yderligere syv mennesker med tilknytning til den pakistansk baserede gruppe Lashkar-e-Taiba, som mistænkes for at have tilknytning til angrebet. Men usikkerheden om, hvorvidt Pakistan faktisk gør nok for at forhindre nye angreb, består. »Jeg har advaret Pakistan,« sagde den indiske inderigsminister P. Chidambaram. »Hvis terrorister fra Pakistan igen forsøger at udføre angreb i Indien, vil de ikke bare blive bekæmpet. De vil opleve modangreb.« Modangreb betyder angreb på pakistansk jord. Angreb på pakistank jord betyder krig mellem to atommagter. Som den indiske avis The Hindu skrev i gårsdagens leder: »Intet rationelt menneske ville gå efter sådan et resultat, men endnu et angreb kunne generere en aggressiv offentlig stemning i Indien, som ingen politiker ville kunne modstå.«

Indien diskuterer i disse dage, hvorledes den interne sikkerhed kan styrkes. Men end ikke de fineste våben, det mest toptunede efterretningsværen eller de mest frihedsindskrænkende terrorlove kan afholde galninge fra at lægge til i en båd igen. Der ligger en kæmpe udfordring for de pakistanske myndigheder i at gøre alt for at forhindre en gentagelse. Men der hviler også et enormt ansvar på Indien – og andre lande, der vil opleve noget lignende – for ikke at lade terror føre til krig mellem nationer. En mindedag kan også minde om, hvad det fører til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg husker at det danske forsvar kort efter udleverede automatvåben fra Slagelse kaserne, svarende til bevæbning af 10 Mumbai-terrorgrupper...

...gad vide om alle våbene er blevet fundet igen?