Leder

Mager sultehjælp

Vi nåede for nylig et uendelig trist historisk landemærke: For første gang nogensinde er der over en millard mennesker, der sulter
19. november 2009

Vi nåede for nylig et uendelig trist historisk landemærke: For første gang nogensinde er der over en millard mennesker, der sulter. FN skønner, at der i dag er 1,2 milliarder mennesker verden over, der lever i akut fødevarenød, 17.000 børn dør af sult hver dag. Og mens medierne og politikerne i den rige del af verden har fablet om finanskrise er to millioner mennesker blevet kastet ud i sult - alene på to år. Og der bliver stadig flere munde at mætte. FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, advarer om, at yderligere 370 millioner mennesker vil leve i sult i 2050, hvis ikke landbrugsproduktionen øges med - hold fast - 70 procent. Det er de kontante tal, som verdens ledere, der i disse dage er samlet til Food Security Summit i den italienske hovedstad, Rom, må se i øjnene. Og FAO har da også et bud på, hvordan vi løser det: 44 millarder dollar øremørket til landbrugsudvikling i den fattigeste del af verden.

Men det stod ingen steder i den sluterklæring, der mandag blev fremlagt til forhandlinger, og det faldt FAO's chef Jacques Diouf,for brystet. »Jeg er bestemt ikke tilfreds med den kendsgerning, at der ikke er nogen forpligtelse i forhold til tidsplan, beløb og betingelser,« sagde han, i hvad analytikere har betegnet som 'usædvanlig hårde vendinger' for en embedsmand - på topmødets førstedag.

For et forpligtende beløb var ikke det eneste, der manglede. De forsamlede - hvoraf lederne af de rige G8-lande glimrede ved deres fravær - havde heller ikke lyst til at komme nærmere ind på en dato for den endelige udryddelse af sult. En halvering af antallet af mennsker, der sulter i 2015, turde man på førstedagen forpligte sig til at diskutere. Hvem bliver de 600 millioner heldige?

Den omsiggribende sult har mange årsager, men når det kommer til løsninger, har den rige del af verden - herunder Danmark - systematisk overset den sektor, der brødføder de fattige: Landbrugssektoren i udviklingslandene - ikke mindst den gigantiske del af den, der udgøres af småbønder. Udviklingsbistanden har det seneste kvarte århundrede negligeret landbruget i et sådant omfang, at sektoren i dag modtager under fire procent af den samlede udviklingsbistand, hvor det for år tilbage var omkring 20 procent. Og den fejlprioritering erkendte den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) også i sin tale i Rom. »Vi er i stigende grad bevidste om, at landbruget i udviklingslandene skal have en større bevågenhed,« lød Kjers forsikring. Godt set. Det, må vi så forvente, bliver startsskuddet for en seriøs omlægning af den danske bistand. Topmødet om dem på bunden og deres ret til mad blev endnu et årsmøde uden de store resultater. Lad os så håbe, at lederne af de rige lande - hvis de kan finde tid til at komme i København til december - ikke gør landbruget i Den Tredje Verden yderligere sårbart ved heller ikke der at sætte penge af til den nødvendige klimatilpasning og teknologioverførsel. Der er en smertegrænse for magre resultater i en sultende verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan slet ikke tro, at den kære Eva fra fødevareministeriet vil ofre en kvart gris på at nedtone den overproduktion af svin i Danmark, som gør sit til at de fattige lande ikke kan brødføde sig selv.
Heller ikke at hun overhovedet vil betænke sig på at fortsætte sin strategi med at gøre danske svineproducneter konkurrencedygtige med resten af Verdens griseavlere. Igen på bekostning af fattige bønders chancer for at dyrke og sælge egnede fødevarer i fjerne lande.
Bare de danske svineproducenter får tilstrækkeligt med billigt foder fra andre lande og kan afsætte deres svinekød til dumpingpriser i hele Verden er hun tilfreds.

Så at hun vil kigge på landbruget i udviklingslandene skal man nok ikke lægge for meget i.

Ja, produktion og transport af fødevarer til den kommende generations ekstra 3 milliarder borgere bliver på flere måder en udfordring, praktisk, politisk, økonomisk og miljømæssigt. Yderligere hvis det flere steder besværliggøres af den globale opvarmning eller ved at landbrugsarealer i stigende grad anvendes til produktion af brændstof. Men også om så det skulle lykkes at mætte alle munde (evt. via succesfulde eksperimenter med genteknologi mv) og eliminere den værste fattigdom, eftersom ’mætte’ lande belaster miljøet i større grad, medmindre noget nyt sker.

Her holder det næppe længe med de sædvanlige hensigtserklæringer eller forskellige topmøder med fotosessioner og politiske aftaler, som tørrer ud før de kan sælges og politikerne skal genvælges under andre forhold. Udover de pt sultne bliver vi 6 millioner flere hver måned...

Hvis dansk know-how kunne bruges i nogle ulande (uden at være super intensivt og forurenende), så kunne der være god fornuft i at bidrage på denne måde ligesom at vindmøller til Kina produceres bedst på stedet.

PS Det påstås at Danmark også i EU har forsøgt at tale for større fokus på landbrugsudviklingen i disse lande, men uden større succes - måske ikke så overraskende i dette forum?