Leder

Sære sidespring

Debat
20. november 2009

TILLIDSFULDT AFGAV vælgerne deres stemme i tirsdags. Lige siden har de valgte været godt i gang med at tære på den tillid. De mest mystiske mesalliancer er indgået om deling af rovet: borgmesterjob og udvalgsformandsposter. Forbundsfæller har fældet hinanden; partigrupper er sprængt; enkeltmedlemmer er gået givtig enegang; ideologiske modpoler er smeltet uskønt sammen.

De bjergsomme besmykker ofte deres intriger med: 'Det drejer sig om at få mest mulig indflydelse.' Jovist, det gør det da. Men det drejer sig nu også om at gafle de bedst aflønnede hverv.

Den politiske drøm hos en del byrødder synes at gå ud på at blive fuldtidsaflønnet af deres medskatteborgere - at leve som levebrødspolitikere.

TRAGIKOMISK blev udfaldet i Københavns Borgerrepræsentation, hvor Klaus Bondam (R) endte med at forbrødre sig med Dansk Folkeparti, som han havde ført sin valgkamp imod. Dansk Folkeparti så taktisk sit snit til at straffe de konservative ved at give Bondam den borgmesterpost, som Rød Stue ikke ville lade ham beholde. Rød Stue havde ellers gjort sit bedste for at affodre Bondam. Som overborgmester Frank Jensen (S) forklarer i dagbladet Politiken:

»Vi brugte over to timer på at finde en ny platform for Klaus Bondam, så han fik forskellige udvalgs- og bestyrelsesposter, så han også økonomisk kunne fortsætte som fuldtidspolitiker.«

KLUDDER ER der også førhen gået i de kommunale konstitueringer. Men når dette valg sætter nye rekorder - også med indgåede aftaler, som underskriverne bagefter lokkes til at løbe fra - har det flere årsager:

Kommunalreformen har fjernet politikerne fra det nære samfund, der ellers ville stille dem til ansvar for deres troløshed. Og partierne har mistet deres ideologiske forankring. Helt præcist hvad adskiller Socialdemokraterne fra Dansk Folkeparti? Hvorfor så ikke en lille bekvem aftale?

Hertil kommer medlemsflugten fra partierne. De har ikke en imponerende talentmasse at øse kandidater af. For at komme i nærheden af at opstille en fuld liste (d.v.s. fire flere, end der kan vælges i alt) er partierne tilbøjelige til at indlade sig med personer, hvis troværdighed det opstillende parti reelt ikke kan stå inde for. Oveni er der i mange kommuner en personkreds, der fra valg til valg hopper fra den ene liste til den anden. Deres loyalitet over for andet end egen ambition kan let fristes på afveje.

Når det ikke går helt så galt med fordelingen af poster efter folketingsvalg, skyldes det, at partierne er nødt til at samle sig om at aflevere seriøse og værdige regeringsdannelsesbud til Hendes Majestæt Dronningen, som ville kompromitteres, hvis det hele koksede. Måske burde der i hver kommune være en lille dronning, som partierne pænt måtte søge foretræde for. Noget skal i hvert fald gøres anderledes.

Serie

Kommunalvalg 2009

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

"Tillidsfuldt" - nej, nej, kære David Rehling.