Leder

Snyltere

12. november 2009

Det hævdes, at verdens suverænt største nyhedsformidler ikke er en avis. Det er heller ikke en tv-station, en radiostation eller et traditionelt nyhedsmedies internetversion. Langt fra. Verdens største nyhedsformidler er Google News.

Faktisk er danskernes tidsforbrug på internationale internetsider alene fra 2008 til 2009 steget fra 29 procent til 52 procent. Heraf udgør trafik, der er genereret via Google News en ikke ubetydelig del, mens trafikken på danske internetsider i samme periode er faldet fra 70 til 48 procent.

Og hvor mange journalister har Google News så ansat?, vil nogen måske spørge. Svaret er et rundt nul. Ingen, for Google News lever sammen med Facebook, Youtube og andre lignede medier af at videreformidle det, andre laver. Og så naturligvis af at linke, registrere, indeksere og så videre, så de, når mennesker i hele verden søger på internettet, dukker op som den eller en af de første.

De snylter med andre ord. Google News udgør derfor en udfordring for alle de nyhedsmedier, som stadigvæk bruger endog mange penge hver dag på at producere nyheder og anden journalistik og samtidig poster enorme ressourcer ind i udviklingen af deres webmedier. For ordentlig journalistik koster. En udfordring, der ikke bliver mindre af, at fænomenet følges af en anden logisk tendens, nemlig at annoncekronerne søger hen, hvor trafikken er størst. Da ingen medier, der ser det som sin primære opgave at producere journalistik, kan sige sig fri for at være afhængig af annoncekroner, befinder de traditionelle medier sig i noget af en klemme. Det gælder ikke mindst dagbladene. Internettets annonceomsætning i Danmark er på 10 år steget fra 85 millioner til 3,4 milliarder, mens dagbladenes er faldet fra 3,3 til to milliarder. Det taler vel for sig selv.

Eksemplet med Google News er illustrativt for, hvordan mediebranchen og medieforbruget udvikler sig i disse år, især for dagbladene, der med få undtagelser, blandt andet herværende dagblad, oplever massiv oplagstilbagegang. Samtidig er en stor del af annoncemarkedet som nævnt flyttet på nettet, uden at det er lykkedes aviserne at få annoncerne til at følge med ind på deres egne internetsider. Derfor står mange dagblade i den situation, at omsætningen fra avis- og annoncesalg falder, uden at det er lykkedes at skabe tilstrækkelig ny omsætning på nettet, samtidig med at man stadig har ambitioner om at skabe troværdig og grundig, men også omkostningstung journalistik, som andre så flittigt snylter på. Sådan forholder det sig, selv om mange sikkert ikke er klar over det. Men ønsker man det bekræftet, er der netop kommet videnskabeligt belæg for kendsgerningen.

Tidligere på ugen offentliggjorde medieprofessor Anker Brink Lund sin store undersøgelse af den danske nyhedsformidling i en bestemt uge. I uge 46 2008 registrerede professoren og hans team samtlige daglige redaktionelle enheder af nyhedskarakter. Det samme blev gjort for 10 år siden. Dengang registrerede man 32.000 enheder, mens tallet nu er mere end fordoblet til 75.000 redaktionelle enheder om dagen.

Det siger intet om kvaliteten af de enkelte enheder, men afspejler blot antallet af versioneringer, opdateringer og viderebearbejdninger - ikke mindst til nettet - af de enkelte historier. Af denne enorme produktion står dagbladene stadig for 72 procent af de oprindelige nyhedshistorier, og selv om det er et fald i forhold til for 10 år siden på ni procent, må man slå fast, at dagbladenes suveræne position som hovedleverandør i den journalistiske fødekæde er intakt. Samtidig er de elektroniske - herunder også statsfinansierede tv-stationer - og netbaserede mediers snylteri steget radikalt. Men det stopper ikke der, for de traditionelle medier forsøger stakåndet at følge med for ikke at tabe i konkurrencen til de nye medier. Så selv om antallet af journalister på de traditionelle danske medier ikke er steget de sidste 10 år, er kravene til den enkelte journalists produktion mere end fordoblet, fordi man i dag skal levere til alle platforme og i adskillige versioner.

Vi står med andre ord midt i en uprioriteret nyhedseksplosion, hvor medierne - også de traditionelle - af frygt for at være sidst med det seneste, tænker i kvantitet som succeskriterium, mens sandheden er, at danskerne i dag husker klart mindre fra dagens nyhedsstrøm end for 10 år siden.

De traditionelle medier tror, de dør, hvis de ikke kaster sig ind i den endeløse, ureflekterede og uperspektiverede reproduktion af nyheder, sladder og særheder og kræver produktion til en, to, tre eller endnu flere platforme af deres journalister. Det gavner dog hverken den journalistiske troværdighed eller kvalitet. Tværtimod bør der satses mere på kvalitet, sortering og dybde frem for at lade sig styre af antal citater og klik. Den konkurrence kan man passende overlade til de andre, der så må finde ud af, hvor de vil få deres nyheder fra. Måske tempoet ville blive lidt lavere og journalistikken lidt bedre. Til alles bedste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer