Leder

Tilbagetogets helt blev svigtet

7. november 2009

I JUBLEN OVER 20-året for Murens fald melder sig mange med krav på at være helte. I bannerviftningen af selvglæde kommer man let til at overse, hvem det egentlig var, der den gang havde modet til at bringe Europas deling til ophør.

De sande helte er i to grupper: Den ene er de østeuropæiske borgere, der med fare for liv og helbred trodsede det kommunistiske regimente og afslørede dets hulhed og løgn. Tankevækkende er det, at langt de fleste af de modige - kunstnere, videnskabsfolk, miljøaktivister - blev fejet til side, da først Muren var væk. Den politiske magt i øst blev overtaget af dem, der havde bøjet nakken under diktaturet eller været dets medløbere - eller havde været undertrykkere og nu iførte sig demokratiske gevandter.

Den anden gruppe af helte er det let at sætte ansigt på, for den består frem for alle af én: Mikhail Gorbatjov - Sovjetunionens leder fra 1985 til Sovjetunionens ophør i 1991.

»EN AF ÅRHUNDREDETS store.« Den betegnelse har den tyske kulturkritiker Hans Magnus Enzensberger sat på Gorbatjov. Det har Enzensberger gjort i et essay med titlen Tilbagetogets helte. Enzensberger citerer den tyske militærstrateg Clausewitz for, at tilbagetoget er den vanskeligste af alle operationer. Det gælder også i politik, fremhæver Enzensberger: Den fornemste dåd er at rømme en stilling, der er blevet uholdbar.

Om Gorbatjov skriver Enzensberger: »Han demonterede det 20. århundredes næstsidste monolitiske imperium uden vold, uden panik, uden krig.«

Hvad drev Gorbatjov? I en international kommentar i gårsdagens Information skriver han selv: »Den erkendelse bredte sig, at det bolsjevistiske eksperiment havde ført det sovjetiske samfund i en historisk blindgyde.«

For at komme ud af blindgyden drejede Gorbatjov skarpt mod reformer: Perestrojka - ombygning af sovjetsamfundet - og glasnost - åbenhed.

NOK SÅ VÆSENTLIGT gav Gorbatjov afkald på 'Brezjnev-doktrinen'. Den var opkaldt efter Gorbatjovs forgænger og indebar, at østblok-lande, der afveg fra Sovjetkursen, måtte regne med 'broderlig bistand' i form af militær besættelse.

Den frygt behøvede østlandene ikke længere at have. I den seneste udgave af det amerikanske tidsskrift 'The Nation' forklarer Gorbatjov i et interview: »Den dag, jeg blev Sovjet-leder - i marts 1985 - havde jeg et særligt møde med lederne af Warszawa-pagtlandene, og jeg sagde til dem: 'I er uafhængige, og vi er uafhængige. I er ansvarlige for jeres politik, og vi er ansvarlige for vores. Vi vil ikke blande os i jeres forhold; det lover jeg.'«

DET LØFTE VAR med til at vælte Muren. Gorba-tjov har troet, at Østeuropas kommunistregimer - frigjort fra lænken til Sovjet - kunne reformere sig nok til, at deres befolkninger ville affinde sig med dem. Det formåede de ikke. De var bankerot, økonomisk, politisk og moralsk.

Fire år senere var den sandhed begyndt at gå op for Gorbatjov. Under oktober 1989-festlighederne i anledning af DDR's 40 års fødselsdag nøjedes Gorbatjov ikke med et give DDR-lederen Erich Honecker et kys. Gorbatjov sagde - nærmest truende - til Honecker: »Den, der kommer for sent, bliver straffet af livet.«

Som det i dagens avis fremgår af fortællingen 'De kom begge for sent', var der en ironi i Gorba-tjovs advarsel. DDR-styret faldt 32 dage senere, da Sovjettropperne ikke greb ind for at beskytte regeringen mod befolkningen. Lige så lidt som Sovjettropperne greb ind mod folkeopstandene andre steder i Østeuropa.

Den grummeste ironi var, at Gorbatjov selv kom for sent. Hans reformer kunne ikke redde Sovjetunionen. Bankerotten var for fremskreden.

NÅR ØSTLANDENE kunne slippe ud af Sovjetunionens greb, og Sovjet selv opløses, uden at det kom til krig, skyldtes det den forståelse, som Gorbatjov mente, han havde med Vesten: At Vesten ikke ville udnytte situationen til at fremskubbe sine egne militære positioner.

Sin vrede over at være blevet svigtet giver Gorbatjov udtryk for i det omtalte interview. Han udbryder: »Et nyt Europa og en ny arkitektur for gensidig sikkerhed! Det forsvandt alt sammen. I stedet blev det foreslået, at NATO's råderum skal udstrækkes til hele verden.«

Så megen foragt som nutidens russiske ledelse har for Gorbatjov og hans 'opløsningspolitik', deler den dog hans bitterhed. I et længeresigtet historisk perspektiv kan man spørge, hvor klogt det var at strække et i forvejen anspændt NATO længere østpå end Tyskland. Russisk forfølgelsesvanvid og hævngerrighed er blevet næret derved.

Det sande 'fredens projekt' kunne have samlet sig om at få hele Europa i EU - og ikke i NATO. Det ville have været et heltemodigt tilbagetog.

Serie

Seneste artikler

  • Tysklands 9.11.

    18. november 2009
    Den 9. november er en tysk lettelsens dag. Men ikke kun.
  • Muren og Ivan Lendls fald

    11. november 2009
    Tjekkoslovakken Ivan Lendl var verdens bedste tennisspiller i 1980'erne. Han fremstod som en overvældende overmagt, der var umulig at ryste, men alligevel lykkedes det aldrig for ham at sejre i Wimbledon. Da Berlinmuren faldt, rindede Ivan Lendls æra ud
  • En følelse af at blive snydt

    7. november 2009
    20 år efter Murens fald står det klart for mange østberlinere, at markedsøkonomien ikke ledte hen til det lovede paradis. Og både nynazister og kommunist-nostalgikere står klar i kulissen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu