Leder

Guantánamo light?

Debat
17. december 2009

LEDER | Som de fleste vil huske, var en af de allerførste beslutninger, den nyvalgte Barack Obama tog i sin første uge som præsident i januar i år at bebude lukningen af den amerikanske militære fangelejr Guantánamo på Cuba. Lejren var kommet til at stå som et »globalt symbol på uretfærdighed«, lød det fra den nye leder

Obama fremhævede - som han også gjorde i sidste uge, da han modtog Nobels fredspris i Oslo - at selv når USA står over for en principløs fjende, der ikke følger nogen spilleregler og ikke holder sig tilbage fra barbariske handlinger, så er det fortsat nødvendigt for USA at holde den moralske fane højt:

»Det er, hvad adskiller os fra dem, vi kæmper imod. Det er kilden til vor styrke. Det er derfor, jeg har forbudt tortur. Det er derfor, jeg har bebudet Guantánamo lukket. Og det er derfor, jeg har bekræftet Amerikas forpligtelse til at overholde Geneve-konventionerne. Vi taber os selv, når vi kompromitterer de samme idealer, som dem, vi kæmper for at forsvare. Og vi gør de idealer ære, når vi lever op til dem, ikke bare når det er nemt, men når det er svært.«

De konkrete planer for lukningen af fangelejren løb imidlertid hurtigt ind i vanskeligheder. Kongressen vedtog før sommerferien et regulært forbud mod at huse nogle af fangerne på amerikansk grund. Begrundelsen var delt; republikanerne ønsker ikke Guantánamo lukket og vil derfor gerne gøre det så svært for præsidenten som muligt at overholde sit løfte. Samtidig mener de, at fangerne udgør en sikkerhedsrisiko for USA, som politikerne ikke vil lukke ind på eget territorium.

Demokraterne hæftede sig mere ved, at hverken de juridiske, bureaukratiske eller politiske spilleregler for lukningen var på plads. Der eksisterede for de fleste af fangernes vedkommende ikke engang nogle sagsmapper eller anklageskrifter, som klargjorde hver enkelt fanges sag. Magtkampe mellem CIA, Pentagon, Justitsministeriet og FBI havde sandet processen yderligere til.

Disse vanskeligheder er nu overstået. Under ledelse af Justitsministeriet har en tværgående arbejdsgruppe banet vejen for en løsladelse af en gruppe fanger, som der forhandles om lige nu. Visse er frigivet til bl.a. østaterne Bermuda og Palau og en række mindre europæiske lande. Der foregår endvidere intense drøftelser om de 90 fanger fra Yemen, som muligvis skal udleveres til et rehabiliteringsprogram i Saudi-Arabien og senere mulig retsforfølgelse. Men en gruppe på omkring 75 fanger resterer. Og de skal, blev det meddelt tirsdag, til næste år overføres til et fængsel i byen Thompson i staten Illinois. Forbundsregeringen agter at købe fængslet og anbringe fangerne der.

»Med denne handling fjerner vi Guantánamo som et symbol, der er blevet brugt af terrorister til rekrutteringsformål,« sagde Obamas nationale sikkerhedsrådgiver James Jones i går.

Beslutningen blev i går som forventet kritiseret sønder og sammen af republikanerne.

»Det er en farlig og uforsvarlig vej,« sagde f.eks. Liz Cheney, datter af den tidligere vicepræsident Dick Cheney. Lederen af republikanerne i Repræsentanternes Hus, John Boehner mente, at Obama-regeringen »åbenbart har glemt 9-11.«

Det Hvide Hus slog tilbage og demonstrerede, hvor sikkert fængslet vil blive, og lokalbefolkningen i Thompson, der er hårdt ramt af arbejdsløshed, var ganske tilfreds med udsigten til hundredvis af nye arbejdspladser.

Men også fra borgerrettighedsorganisationerne lød der bekymrede røster.

»Det er udmærket at lukke Guantánamo, men regeringen kan ikke overflytte fangerne til amerikansk grund og så undlade at stille dem for en domstol,« sagde f.eks. direktøren ved Human Rights Watch, Joanne Mariner, til Washington Post, og fortsatte: »Hvis ikke det sker, har præsident Obama blot flyttet Guantánamo til Illinois.«

Lignende protester lød fra American Civil Liberties Union (ACLU) i anledning af, at Det Hvide Hus forbeholder sig ret til at tilbageholde de fanger, man vurderer som farlige, men som ikke kan dømmes i en retssal på grund af manglende beviser, og stille dem for de kontroversielle militære tribunaler. Og det duer ikke. Uanset at man kan forstå de amerikanske bekymringer over at slippe potentielle terrorister på fri fod, og uanset at der vil rejse sig et ramaskrig, hvis løsladte fanger senere bliver afsløret i nye terroraktiviteter, så er det fortsat sådan i ethvert retssystem, at man er uskyldig, indtil man er dømt, med mindre man er krigsfange, hvor særlige regler gælder.

De sidste fanger må derfor behandles i det amerikanske retssystem med alle de rettigheder til de anklagede, det medfører. Ingen har formuleret det bedre end præsidenten selv: »Vi taber os selv, når vi kompromitterer de samme idealer, som dem vi kæmper for at forsvare. Og vi gør de idealer ære, når vi lever op til dem, ikke bare når det er nemt, men når det er svært.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her