Leder

Et ophedet klima

Der var engang, hvor oceanografer, meteorologer, fysikere, glaciologer og andre fagfolk bedrev deres videnskabelige forskning om havet, atmosfæren, vejrsystemerne og isen i nogenlunde fred og ro
2. december 2009

Der var engang, hvor oceanografer, meteorologer, fysikere, glaciologer og andre fagfolk bedrev deres videnskabelige forskning om havet, atmosfæren, vejrsystemerne og isen i nogenlunde fred og ro. Havde de kommunikeret via e-mails dengang, ville indholdet være domineret af tørre, for lægfolk både kedsommelige og uforståelige, udvekslinger af data og praktiske oplysninger om forskningens tilrettelæggelse og koordinering. I dag kaldes de alle sammen klimaforskere og befinder sig pludselig i centrum af et højspændt, stærkt polariseret politisk drama. Hvis ikke det har været tydeligt et stykke tid, blev det for alvor krystalklart, da digitale forbrydere i forrige uge brød ind i en server hos klimaforskningsenheden CRU på University of East Anglia og stjal over 13 års mailkorrespondance mellem forskere hos og uden for CRU.

Computerindbruddet understreger i sig selv det digitale samfunds sårbarhed. Fremover må forskere, myndigheder, politiske partier, virksomheder, medier, ngo'er og klimaskeptikere være forberedt på, at deres elektroniske fortroligheder, jargon, frustrationer og konspirationer kan blive allemandseje via skruppelløse hackeres gerninger. CRU-lederen Phil Jones og hans kolleger må - ligesom andre e-mail-brugere - indstille sig på, at frisprog kolleger imellem må saneres bort fra fremtidig elektronisk sprogbrug, fordi det kan både misforstås og misbruges, hvis det ender i det offentlige rum.

Det kan føles utåleligt, men er i denne sag det mindste problem. Alvorligst er det dilemma, som offentliggørelsen af de mere end 1.000 e-mails afdækker som en del af mange klimaforskeres virkelighed i dag. De oplever at være blevet brikker i en politisk strid, der også omfatter manipulation og misbrug af videnskaben til fremme af den dagsorden, der hedder 'Der er ingen menneskeskabt global opvarmning og derfor ingen grund til at ændre på dagens teknisk-økonomiske praksis, baseret på fossil energi.'

En række videnskabelige institutioner og fagfolk har de seneste dage erklæret, at der intet er i de afslørede CRU-mails, der rokker ved selve billedet af alvorlige, tiltagende og menneskeskabte klimaforandringer. Til gengæld rokker mail-korrespondancen ved et par forskeres renommé. Phil Jones og Co. har i frustration lagt råd op om, hvordan man kunne hindre publicering i videnskabelige tidsskrifter af materiale, som de vurderede var underlødig videnskab fra klimaskeptikeres hånd. Det lykkedes de ikke med - til gengæld havde de ret om materialet - men manøvren, nu afdækket, kan svække billedet af forskere som uhildede sandhedssøgere af høj moral.

Den amerikanske videnskabshistoriker Spencer Weart siger i Washington Post, at sagen afspejler, hvordan hårdtarbejdende klimaforskere i dag føler sig bragt kollektivt under anklage af kræfter, der bare vil have klimasagen til at gå væk. Herunder store selskaber fra den fossile industri, der betjener sig af både beskidte tricks og betalte, klimaskeptiske 'eksperter' med tvivlsomme baggrunde. Forskerne må ifølge Weart »bruge mere og mere af deres tid på at besvare kritik af allerede veletablerede videnskabelige resultater, kritik overvejende baseret på uvidenhed, fejlagtige ræsonnementer eller bevidst vildledende påstande. På det seneste har de også måttet bruge stadig mere tid på at forsvare deres personlige renommé mod ignorante eller ærekrænkende angreb.«

Spencer Weart gør opmærksom på, at det i klimasagen er første gang nogensinde, at nogen anklager et helt videnskabeligt samfund for at deltage i en bevidst konspiration mod offentligheden.

I lysET af hacker-sagen diskuterer forskermiljøet nu med sig selv, hvordan man skal forholde sig til den skeptiker-strategi, der går ud på at fastholde klimatvivl i offentligheden og samtidig binde klimaforskerne i et endeløst, opslidende og forskningshæmmende hundeslagsmål om ofte obskure påstande. Dr. Judith Curry, fremtrædende klimaforsker fra Georgia Institute of Technology der selv »har aftjent sin værnepligt i klimakrigens skyttegrave«, peger på tre måder at forholde sig på: Kryb tilbage i elfenbenstårnet - det gør de fleste forskere, siger Curry - dan vognborg og isoler fjenden ved at holde på data og nægte ham publicering eller - som tredje mulighed - gå i dialog med skeptikerne på deres præmisser, vær åben, læg alle data og metoder frem. Curry mener, at option tre er eneste vej frem. Det tager tid og kræfter, men til slut vil det blive klart, hvor sandheden ligger, argumenterer hun.

En kollega, professor Steve Easterbrook fra University of Toronto, svarer, at han under normale omstændigheder ville være helt enig.

»Men man kan ikke klare sig mod en PR-maskine bare ved at være åben og ærlig - den vil damptromle dig flad,« mener han og efterlyser derfor en fjerde strategi. Klimavidenskabens dilemma i december 2009 er, at truslerne mod planetens klima har udløst en samfundsmæssig strid med stærke værdimæssige og ideologiske overtoner. Den skingre anklage er, at klimadebatten handler om at lægge en 'Blå planet i grønne lænker', som titlen lyder på den klimaskeptiske tjekkiske præsident, Vaclav Klaus', nye bog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu