Leder

COP16-succes op til EU og USA

Debat
26. januar 2010

Rygterne ville vide, at de fire store udviklingsøkonomier Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika – forenede i den nye magtfulde BASIC-alliance – ikke ville skrive under på papiret fra klimatopmødet i København, The Copenhagen Accord, da de trådte sammen på ministerniveau i New Delhi i søndags. Så sent som lørdag kunne den indiske avis The Hindu citere både kinesiske og indiske kilder for en forventet afvising af opfordringen til underskrift.

»Med udskydelsen af deadline vil vi ikke underskrive nu,« sagde den kinesiske kilde, mens den indiske spurgte, hvorfor i alverden Indien skulle forpligte sig, når sandsynligheden for en amerikansk forpligtelse via vedtagelsen af en klimalov i Kongressen bliver stadig mindre.

Det var derfor en positiv overraskelse, da de fire BASIC-landes miljøministre søndag eftermiddag udsendte en fælles erklæring, hvori de »udtrykker deres intention om at give information om deres frivillige klima-tiltag til FN’s klimasekretariat den 31. januar 2010.«

Dermed kommer de før både EU og USA med den officielle tilkendegivelse af tilslutning til København-aftalen. I sig selv betyder tilslutningen ikke alverden. Hverken aftalens tekst eller de klimamål, landene måtte melde, er forpligtende. Og aftalen skal ikke engang danne grundlag for de fortsatte klimaforhandlinger. Faktisk gør BASIC-gruppen en del ud af, at forhandlingerne må baseres på de to hidtidige FN-spor: Kyoto-sporet om fortsatte juridiske forpligtelser for i-landene samt sporet om langsigtede handlingsplaner for alle. Altså den demokratiske, involverende, men også meget tungt malende arbejdsgruppeproces, som det danske COP15-formandsskab på ikke særlig heldig vis forsøgte at kortslutte i Bella Center.

Det vigtige ved BASIC-landenes melding er derfor selve det, at de ikke læner sig tilbage og afventer i-landenes udspil, men går offensivt på banen og bl.a. henstiller til Danmark – der stadig er COP-formand – at sætte fart på den internationale proces. BASIC vil have mindst fem forhandlingsmøder i år for at muliggøre vedtagelsen af en substantiel klimaaftale under COP16 i Mexico i december.

Derudover sætter Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika de rige lande under pres ved at forlange klimapenge på bordet straks. Det drejer sig om de 10 mia. dollar pr. år i perioden 2010-12, som er nævnt i København-aftalen som de rige landes ’starthjælp’ til klima-indsatsen i de fattigste og mest udsatte u-lande.

»Beviset på deres beslutsomhed, deres troværdighed vil være demonstreret, hvis de 10 mia. dollar flyder som lovet. Gør de ikke det, tror vi ikke på, at i-landene er seriøse omkring klimaforandringerne,« sagde den indiske miljøminister, Jairam Ramesh, efter mødet i New Delhi.

Så nu ligger bolden igen hos de rige lande. Hos EU, USA og andre.

Hvad EU angår bokser landene stadig med ordlyden af brevet til FN’s klimasekretariat om tilslutning til Copenhagen Accord. Nogle landes ambition om at sætte det gode eksempel ved med det samme at hæve EU-målet fra 20 til 30 pct. CO2-reduktion i 2020 er droppet. De 30 pct. vil fortsat kun gælde, hvis andre store lande forpligter sig tilsvarende ambitiøst. Så nu skændes EU-forhandlerne indbyrdes, om de 30 pct. skal nævnes i en parentes i skemaet over EU’s klimamål eller alene i en fodnote under skemaet. Hvor småt kan det blive, må man spørge ved denne tragikomiske udstilling af EU’s manglende evne til at spille sin vigtige rolle på den globale scene?

Afgørende i processen frem mod Mexico-mødet er – igen – USA. Vil Kongressen i tide vedtage en klimalov, der sætter ambitiøse mål for CO2-reduktion og dermed gør det mere realistisk at opnå de store u-landes deltagelse i en ambitiøs COP16-aftale? Der er gode objektive grunde til, at Kongressen burde rykke. De nyeste meningsmålinger viser flertal i USA’s befolkning for en energi- og klimalov. Olieprisen er fordoblet det seneste år og vil på sigt undergrave USA’s sårbare økonomi yderligere, hvis ikke man skifter til andre energiformer. Og verdens nye supermagt Kina satser aggressivt på at sætte sig på det ny globale marked for grønne energiløsninger. Kina vil agterudsejle USA på bekostning af amerikanske jobs, hvis Kongressen ikke kender sin besøgelsestid. Om den gør det, er højst usikkert. Barack Obama har ikke længere det demokratiske flertal på 60 stemmer i Senatet, der kan bære en klimalov igennem. I håb om alligevel at skaffe et flertal åbner de demokratiske forhandlere nu for nye amerikanske olieboringer offshore, for støtte til atomkraftindustrien og for at udvande den centrale ’cap&trade’-ordning, der skulle sætte en grænse for CO2-udledningerne. Der tales om at nøjes med en ren energilov i 2010 og udskyde den kontroversielle klimadel til efter midtvejsvalget i november, dvs. reelt til 2011.

Skulle det blive udgangen, kan COP16 blive et rædselsfuldt deja-vu af COP15 med en verden, der én gang til står splittet og handlingslammet i Mexico, fordi den historisk største CO2-udleder ikke har fået papirerne i orden og hverken kan forhandle eller forpligte sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Sådan i stil med COP15, så kunne man måske på COP16 indføje i Mexico City Accord-teksten, at man på COP17 og fremefter gør det frivilligt for landene frivilligt at melde tilbage om de overhovedet vil deltage i klimamøderne. Bare et forslag.

Benjamin Bro-Jørgensen

Synes virkelig taktikken er helt forket, synes det er dumt at have USA og Canada med i aftalen, hvis det betyder det bliver en uambitiøs aftale (hvilket jeg tror).

Tror det er langt bedre at prøve at lave en aftale hvor man fryser USA og Canada ude (grundet deres farligt lave ambitiøs niveau). Synes Europa skal satse alt på at få Kina med de andre nationer til at lave aftale uden om USA og Canada. Og så må man presse USA og Canada med boykot af deres varer... For de er tydeligvis blevet en korrupt nation af alle de penge, som svømmer ind i deres kul og olie industri! Hvis den amerikanske befolkning skal komme i omdrejninger, må de have at vide at EU ikke længere er deres ven i klimadebatten, og at EU ikke gider at lege med dem mere!

I Bali blev der sagt noget ala det her til USA:
"If you are not ready to lead, then get out of the way"
De er jo stadig sabotører i klimaforhandlingerne, hvorfor er Lars Løkke, så så torske dum at lave et draft paper med dem.