Leder

Danmarks Radios bestyrelse

Danmarks radio er og bliver en samfundsejet virksomhed, der både som medieinstitution og kulturinstitution skal fungere som hele Danmarks kulturjournalistiske og kulturproducerende institution
7. januar 2010

Regeringspartierne Venstre og Konservative ønsker en professionel bestyrelse i Danmarks Radio. Ønsket blev forleden luftet af Venstres mediepolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby, og i går sluttede kulturminister Carina Christensen fra de konservative sig til. Med de udfordringer, som hele Danmarks public service-forpligtende medieinstitution står over for, vil en professionel bestyrelse kunne sikre en stærk kompetence, mener ministeren forud for de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, uden at hun kommer nærmere ind på, hvilke kompetencer hun savner i den nuværende bestyrelse, eller hvad det er for udfordringer, Danmarks Radio står over for.

Intet tyder imidlertid på, at forslaget får særlig lang levetid, idet hverken Socialdemokraterne, SF eller regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, bakker op om det. Forslaget bør dog af mange grunde heller ikke have gang på jord.

I dag er ni af bestyrelsens 11 medlemmer udpeget politisk. Seks udpeges af de politiske partier, mens de øvrige tre udpeges af kulturministeren, og den struktur er af mange grunde værd at bevare. Også selv om DR's bestyrelseskonstruktion, som den tager sig ud i dag, er et dilemmafyldt farvand at sejle i, hvor der hurtigt og nemt kan åbnes for unødige tosserier og politiseren uden hensyntagen til det nødvendige armslængdeprincip.

Hvis det var de mest ideologiske udfald mod Danmarks Radios indholdsproduktion fra diverse bestyrelsesmedlemmer, som Ellen Trane Nørby og Carina Christensen ville til livs, kunne man måske forstå det. For naturligvis har DR og danskerne krav på, at medieinstitutionen har en professionel bestyrelsen forstået som en bestyrelse, der består af kompetente mennesker med forståelse for institutionens opgaver, udfordringer og særlige vilkår. Men det er ikke det, de to politikere ønsker. Nej, de vil have en professionel bestyrelse bestående af 'fagfolk' med branche- og medieindsigt, hvilket i sig selv er absurd, idet det må betragtes som mere eller mindre selvindlysende, at det er vanskeligt at finde fagfolk i landet, der ikke på en eller anden måde står i et konkurrenceforhold til Danmarks Radio og derfor vil have svært ved på et uafhængigt grundlag at forholde sig til institutionen. Man må med DF's medieordfører Karin Nødgaard slå fast, at »DR er hele statens medieorgan, og vi sikrer altså bedst den folkelige forankring ved, at vi folkevalgte udpeger bestyrelsen«.

Regeringens forslag om at udstyre Danmarks Radio med en professionel bestyrelse er ikke nyt. Allerede i 2002 havde den nuværende regering det på sin mediepolitiske dagsorden. Ved den lejlighed var daværende generaldirektør for DR, Christian Nissen, ikke tilhænger af forslaget, og det er der heller ingen grund til at være i dag. For man må give DF'eren ret, selv om man ikke skal være blind for, at VK-regeringen og DF i forhandlingerne om et nyt medieforlig fra hver sin side af bordet kæmper om magten over Danmarks Radio, hvorfor Ellen Trane Nørbys udspil også er et strategisk indlæg i den kamp.

Danmarks radio er og bliver en samfundsejet virksomhed, der både som medieinstitution og kulturinstitution skal fungere som hele Danmarks kulturjournalistiske og kulturproducerende institution. Danskerne har krav på, at DR inden for nyheder, debat og almen oplysning er uomgængelig og nødvendig som den mest markante aktør, både hvad angår nyheder, kulturoplysning og kultur- oplevelser. Seer- og lyttertal betyder naturligvis meget, men det skal først og fremmest være målt på kvalitet og kreativitet, at Danmarks Radios public service-forpligtigelse skal stå sin prøve. I en institution, der med den siddende bestyrelsesformands ord er »en del af staten«, sikres det ved, at Danmarks Radio er underlagt Folketinget som en selvstændig offentlig virksomhed med en bestyrelse, der repræsenterer både virksomheden og ejerne, i sidste ende det danske folk, som over licensen betaler driften af alle DR's vidtforgrenede opgaver. Hvis man valgte en professionel bestyrelse i den forstand, som medieordføreren og med hende ministeren åbenbart ønsker det, ligner det et helt andet Danmarks Radio, hvor det er nærliggende at tro, at ratings, seertal og så videre vil blive et styrende parameter. Til gengæld er det også nærliggende at tro, at den politiske kontrol, som dermed ikke længere ville foregå gennem bestyrelsen, ville komme til at bestå af en detailstyring af den anden verden gennem public service-kontrakter og andre former for målbare foranstaltninger.

Sporene skræmmer, ikke mindst fra TV 2's såkaldt professionelle bestyrelse. Man må i stedet erkende, at Danmarks Radio er politisk, og bestyrelsen er på godt og ondt politisk udpeget. Det betyder ikke, at man ikke skal stille krav om, at Danmarks Radio har en bestyrelse, der - omend den er politisk udpeget - opfører sig professionelt og forstår, at den skal overlade udviklingen af indholdet til en professionel ledelse, der skal kunne arbejde kreativt, kritisk og uafhængigt til glæde for danskerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu