Leder

Debatten, der blev væk

16. januar 2010

»Vi har vores egen danske drøm. Om et frit, et lige og et retfærdigt Danmark. Om et respektfuldt og tolerant Danmark, hvor der er plads til hver enkelt. På hver enkeltes egne præmisser (...) Om blot en generation vil omkring en halv million danskere have en ikke-vestlig baggrund. Vi får brug for hver eneste af jer.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i nytårstalen

»Det mest uhyggelige for mig er, at vi har en hel generation af børn, der er vokset op i det her debatklima. De mørke børn er vokset op i et miljø, hvor de er blevet omtalt på den værst tænkelige måde - og det får en betydning. Så selv om vi ikke taler om det mere, er det der hele tiden. Vi ser det bare ikke.«

Integrationskonsulent Manu Saaren

DET VAR IKKE mange ord, statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin første nytårstale ofrede det, der ellers har været det helt dominerede tema i tre på hinanden følgende valgkampe. Det blev kun til ganske få ord om indvandrere og integration, og de, han brugte, var hovedsageligt positive. Parallelsamfund skal bekæmpes, sagde han ganske vist, men hvem kan på den anden side være uenig i det?

Ellers var talen, som citatet ovenfor antyder, en stor altomfattende invitation til at træde indenfor i den danske drøm og den danske sammenhængskraft. Der er brug for alle kræfter, og alle skal kunne være her med deres særheder og individualitet. Statsministeren fremdrog sågar fremmede kulturers ære for noget så 'dansk' som guldalderen, juletræet, balletten og den kgl. danske arbejderbevægelse.

Efter snart et årti, hvor bølgerne er gået højt i den danske integrationsdebat, så højt, at tonen hele tiden har måttet skrues en tand op, hvis man ville høres, var det nye toner. Efter et årti, hvor Dansk Folkeparti, der ikke har kunnet se en tangent i debatten uden at skulle ud ad den, hele tiden har skubbet grænsen og til sidst tyede til grotesk manipulerede og manipulerende annoncekampagner om burkaklædte dommere og krigeriske minareter for at vinde nye domæner, var Lars Løkke Rasmussens anslag en indikation af, at det nye årti måske også indvarsler en ny dagsorden. For spørgsmålet er, om indvandrerkortet, selv om det længe virkede for Dansk Folkeparti, der fik hele det politiske landskab inklusive oppositionspartierne til at flytte med, virker længere.

NU ER DET slut, siger en række kilder samstemmende i en artikel i Refleks i dagens avis. Man må håbe, de har ret. Ikke ret i den forstand, at det skal være slut eller forbudt - når det er relevant - at diskutere eller for den sags skyld fordømme Hizb ut-Tahrirs drømme om at indføre kalifatet i Danmark, kvindesynet i islam, imamers budskaber og indflydelse eller de store kulturforskelle, der vitterlig er, og som skaber både frivillig og ufrivillig isolation. Det er nødvendigt at diskutere.

Men forhåbentlig er det slut i den forstand, at der ikke længere i samme grad er politiske sejre forbundet med konstant at gøre tonen mere skinger og ophøje groteske generaliseringer til sandheder om befolkningsgrupper, der ofte ikke har andet til fælles, end at de bekender sig til den samme religion.

Forklaringer og årsager er der sikkert mange af. Lars Løkke Rasmussen er en anden type politiker end forgængeren og har langt fra værdi- og kulturpolitik øverst på dagsordenen. Den økonomiske krise har for alvor flyttet både dagsordenen og politikernes og befolkningens opmærksomhed. Hvad man end måtte mene om den, har VK-regeringens udlændingepolitik også virket i den forstand, at man har begrænset antallet af familiesammenføringer, flygtninge og asylansøgere og i dag i langt højere grad bestemmer, hvem Danmark vil lukke inden for sammenhængskraften. Integrationen er også for alvor begyndt at virke. Som Information tidligere har beskrevet, er den i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet efterhånden så stor en succes, at ingen - hverken oppositionen eller V, K eller DF - har nogen interesse i at fortælle historien, fordi de fra hver deres synsvinkel har levet af at fastholde myten om, at det ikke fungerer.

Men det går den rigtige vej, endda med store skridt. Samtidig er den politiske debat om emnet efterhånden udtømt, fordi samtlige partier - når der ses bort fra Enhedslisten - har bredt sig ind over udlændingespørgsmålet og dermed paradoksalt nok gjort det mindre, selv om det har virket større, fordi debatten netop lever af, at nogen skal mene, den er farlig.

Og endelig er der noget, der kunne tyde på, at befolkningen har nået et mæthedspunkt. Den gider ikke mere, og som Ekstra Bladets debatredaktør kan fortælle, afsluttes indvandrerdebatter, der tidligere kunne køre helt af sig selv i månedsvis, nu efter få dage. Så måske ligger håbet i, at det er en mæt og mere nuanceret befolkning, der får politikerne til at indse, at det med 00'erne bag os er på tide at reducere udlændinge- og integrationsdebatten til blot et blandt mange politiske spørgsmål.

weis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu