Leder

Demokrati i Ukraine

Debat
18. januar 2010

For Ukraines præsident Viktor Jusjtjenko var dagen i går kulminationen på en gigantisk nedtur, der har ført ham fra i 2004 at være Den Orange Revolutions store helt i både Ukraine og i udlandet til et forsmædeligt nederlag til både hans daværende hovedmodstander i præsidentvalget, Viktor Janukovitj, og til hans daværende kampfælle Julija Timosjenko. Jusjtjenko får efter de foreløbige prognoser kun ca. tre procent af stemmerne blandt de godt 30 millioner stemmeberettigede ukrainere.

Næsten alt er gået galt i Viktor Jusjtjenkos præsidentperiode. Han og den Orange Bevægelse har ikke formået at holde løfterne om integration i Europa, EU-medlemskab, NATO-medlemskab, bekæmpelse af korruption og økonomiske fremskridt for den hårdt plagede ukrainske befolkning. Tværtimod. Ukraine er i dyb økonomisk krise, forholdet til Rusland er på randen af krig, forholdet internt i Ukraine er på randen af borgerkrig mellem provestlige Vestukraine og prorussiske Østukraine, korruptionen er altødelæggende, og Vesten, der skamroste Den Orange Revolution som en spydspids for vestliggørelse, europæisering, demokratisering og reformering i flokken af postsovjetiske stater, er også godt og grundig træt af den nationalistiske ukrainske præsident med det vansirede ansigt efter en mystisk dioksinforgiftning.

Hvorfor er det gået så galt med noget, der lovede så godt? Først og fremmest fordi Vesten ikke har kendt sin besøgelsestid og derfor ikke har rakt Ukraine, et af Europas største lande med knap 50 millioner indbyggere, en seriøs udstrakt hånd. Og fordi Rusland under Putin har spillet sur over Ukraines selvstændighed og ønske om tilnærmelse til Vesten.

Moskva har på alle måder forsøgt at spænde ben for Jusjtjenko. Men han har heller ikke selv spillet sine kort godt med sin evige konfrontation over for Rusland i fælt fordrejet forvisning om, at Vesten nok ville komme ham til undsætning. Det skete ikke, konfrontationerne fortsatte på alle fronter, også den interne. Den største fejl i den Orange ledelse har imidlertid været evig kævl og bævl mellem Jusjtjenkos fløj og Timosjenkos. De har simpelthen blokeret for hinandens tiltag i årevis, og det har ført til et personligt hadforhold imellem præsidenten og premierministeren, som har blokeret for enhver form for reformpolitik.

Ja, faktisk har det i den senere tid set ud, som om Jusjtjenkos vigtigste mission i hans i øvrigt håbløse valgkamp har været at sikre, at Julija Timosjenko ikke vinder. Samtidig har befolkningen endnu engang mistet troen, håbet og illusionerne om en bedre fremtid.

Præsidentkandidat Viktor Janukovitj, valgsvindler fra 2004 og to gange fængslet for kriminalitet, nu med en chance for at generobre magten i Ukraine, kan derfor med en vis ret sige til sine vælgere: »Hvis I føler, at jeres liv er blevet bedre under Jusjtjenko, så stem på de orange, hvis ikke, så ved I, at jeg er her.«

Drømmene fra Selvstændighedspladsen i Kiev under Den Orange Revolution er for længst væk. Folk er trætte og lede ved politik og især politikere, hvilket da også viste sig ved det lave vælgerfremmøde i går. Og præsident Viktor Jusjtjenko bærer klart en del af skylden ved ikke at leve op til de forhåbninger, han selv var med til at fremmane i den ukrainske befolkning.

Men så dårlig har han nu heller ikke været. Ja faktisk, så har han et altafgørende resultat af Den Orange Revolution og hans egen politik at pege på: demokratiet har bidt sig fast i Ukraine. Det er nemlig paradoksalt nok sådan, at havde det ikke været for de orange og Jusjtjenko, så havde Janukovitj ikke haft en chance, så ville de udemokratiske og ulovlige metoder, som han selv brugte i 2004, nemlig være taget i anvendelse igen.

Derfor kunne Jusjtjenko med rette i går sige: »Ukraine vil nu igen vise, at det er er europæisk land, et frit land med et frit folk og frie valg.«

Det er det vigtigste resultat af Den Orange Revolution, som har bragt demokrati, frie medier, forsamlingsfrihed, kandidaters ens adgang til medierne og et voksende civilt samfund til Ukraine. I skærende kontrast til de andre tidligere sovjetrepublikker med undtagelse af de tre baltiske lande. Ukraine kan i dag med rette hævde, at det er et demokratisk land. Bevares, der var mange småforseelser under valget i går, men grundlæggende var det demokratisk. Ukraines naboer, Rusland og Hviderusland og de kaukasiske stater, kunne lære meget her. Fantastisk på disse kanter så har de 18 ukrainske præsidentkandidater haft lige adgang til medierne. Valgkampen har nok været beskidt hidtil, og den bliver formentlig endnu mere beskidt i de kommende uger op til anden runde den 7. februar. Men ukrainerne har i modsætning til deres naboer i Hviderusland og Rusland et reelt valg. Valget står på godt og ondt mellem fortidens ViktorJanukovitj og fremtidens JulijaTimosjenko.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Demokrati? Det lyder underligt, at 300 georgiske "valgobservatører" mellem 25 og 40 år sådan lige fik lyst til at deltage.
Hvad med valget i 2004? Kom lige med beviserne på, at det var Janukovitj, der snød og ikke de 300 millioner $ som kom fra USA. Og hvad er det valget står mellem? Bemærk lige, at det er oligarkerne eller deres folk, der kan vælges. Det er naturligvis også deres synspunkter, som kommer i medierne. Modsat Rusland, hvor oligarkernes rolle er inddæmmet.

Undskyld Per, du skriver, at valget den 17. januar var kulminationen på en gigantisk nedtur for den nuværende præsident. Det er ikke helt rigtigt. Det er faktisk gået fremad for præsidenten det seneste år. For ca. 1½ år siden lige før finankrisen var det præsidentens mening at udskrive parlamentsvalg i konflikten med premierminister Yulia Tymoshenko. Heldigvis for præsidenten kom finanskrisen. Et parlamentsvalg havde betydet, at hans parti ”Vores Ukraine” ikke var blevet repræsenteret i et nyt parlament.

Det store problem for den almindelige ukrainer er, om det lykkes at komme af med den nuværende præsident ved dette valg.

Du skriver, at Viktor Yushchenko er bedre end sit rygte. Som præsident har Yushchenko to gange smadre en regering af sine egne, han er løbet fra alle valgløfter, Da det kom til stykket, så var han været i lommen på oligarker, der tjener stort på skjulte mellemselskaber i gasaftalerne mellem Ukraine og Rusland. Nej, det er ikke den Orange Bevægelse der har fejlet, det er præsidenten, der har vist sig inkompetent. Førende Ukraine eksperter som f.eks. Taras Kuzio skriver faktisk, at de er i tvivl, om præsidenten er ved siden fulde fem.

Indtil nu har det været et valg mellem Idioten - den nuværende præsident, den kriminelle oppositionens kandidat Viktor Yanukovych og den ambitiøse nuværende premierminister Yulia Tymoshenko. Rigtigt mange er trætte af de 3 kandidater og leder efter nye ledere, derfor valget specielt den veluddannede bybefolkning den 17. januar at stemme på Serhiy Tigipko (13 %) og Arseniy Yatseniuk (7%).

Ukraine er ikke på randen til krig med Rusland og Ukraine er ikke på randen af borgerkrig. Det er det rene sludder! Har du været der? Der er et problem omkring Krim-halvøen og Den Russiske Sortehavsflåde og der er et problem med at betale den månedlige gasregning.

De store partier går fuldt ind for et Ukraine et sted mellem EU og Rusland. Herudover ser vi i disse år et skifte af dimensioner, hvor et stort antal af ukrainer går fra at tale russisk til at tale ukrainsk. Det ændrer ikke på, at der er to definitioner på at være ukrainsk. Den højst råbende, som har rod i vest, der var under det Habsburgske rige og polsk indflydelse, samt en mere afdæmpet version, der har rødder i Dombas-området og kosak-kulturen. Befolkningen i øst bryder sig ikke om af få fortalt, hvordan man skal være ukrainsk. Det har ikke noget at gøre med borgerkrig!

Jeg oplevede selv den sidste uge af valgkampen i Ukraines første hovedstad Kharkov i det nordøstlige Ukraine. Et sted jeg har været en del gange de seneste år. Det er blåt område der støtter Yanukovych. Mine venner havde kuglepen med ind i stemmeboksen. De ville være sikre på at ingen ændrede deres kryds.

Valgkampen har været meget populistisk og vi mangler direkte møder mellem de væsentlige kandidater. TV dækningen er præget af de forskellige stationer, der skiftedes lidt til at vise de forskellige kandidater i lange ensidige talkshows, hvor kandidater har lovet guld og grønne skove, hvis de bliver valgt. Her er et problem!

Ønsker du at læse mere omkring valgsnyd i Ukriane omkring Den Orange Revolution kan du læse Andrew Wilsons to bøger ”Ukraine's Orange Revolution” og ”Virtual Politics: Faking Democracy in the Post-Soviet World”. Jo, vi ved hvem der snød, men det er igen præsidenten som har valgt ikke at følge op på denne sag, så vi ikke 5 år efter har dømt de skyldige. Og det er også rigtigt at USA er indblandet, men det er med helt andre beløb end 300 mio. $. Under Clinton modtog Ukraine meget store beløb fra USA.