Leder

En stakket frist

11. januar 2010

Tysk økonomi, der som bekendt er bærende i europæisk sammenhæng, kom overraskende godt ud af 2009. Først og fremmest på grund af rettidige statslige indgreb i form af skrotpræmier til biler og rundhåndede redningsplaner for kriseramte erhvervs­giganter som f.eks. Opel, mens de tilsyneladende ubekymrede tyskere ikke lod sig trykke af krisestemningen og fortsatte forbruget. I årets sidste måned faldt arbejdsløshedstallet endda med 3.000. Mens andre landede stadig våndede sig under krisen, kunne Tyskland prale af en vækst, marginal, men dog en vækst på 0,8 pct., hvilket forbløffede økonomiske eksperter.

Under efterårets valgkamp sloges de tidligere regeringspartnere, Steinmeiers SPD og Merkels CDU om at tage æren for den vellykkede krisehåndtering, der i første omgang afværgede de frygtede rædselsscena­rier med fem millioner arbejdsløse. Velfærdsstatens sociale sikkerhedsnetgaranterede økonomisk og social stabilitet og viste sin berettigelse i sammenligning med lande som Spanien og USA, hvor arbejdsløshedstallet i visse sektorer var over dobbelt så højt.
Prisen for de massive tilskud til industrien var imidlertid, at staten gældsatte sig i et omfang, der ikke harmonerer med traditionel tyske nøjsomhed. Og tendensen fortsætter. I løbet af 2010, skriver Spiegel, har Tyskland således udsigt til at optage lån for i omegnen af 86 millioner euro, hvilket stiller store krav til husholdningen, hvis stabiliseringspagten i forhold til de øvrige EU-lande skal overholdes.

I 2010 er den tysk økonomi derfor tvunget til at vise den højt besungne ’omstillingsparathed’, der skal gøre landet ’konkurrencedygtigt’. Tyskland har længe brystet sig af titlen ’Verdensmester i Eksport’. Men det er en tvivlsom ære, når resten af verden er tilbageholdende med nye investeringer. Eksperter regner således med, at eksportafhængige kernesektorer som metal- og maskinindustrien, som ellers i Tyskland har været dygtige til at konkurrere med asiatisk arbejdskraft, i den nære fremtid må indstille sig på at nedlægge arbejdspladser i stor stil, såfremt konjunkturen ikke ændrer sig drastisk.

Situationens alvor efterlader den tyske stat med et massivt behov for alternative finansierings­kilder. Alligevel valgte vælgerne i efteråret at stemme de borgerlige partier til magten i den såkaldte ’drømme­koalition’, men ikke på grund af deres vilje til at spænde livremmen ind og føre en stram økonomisk politik, endsige på grund af detaljerede finansieringsplaner for de optagne lån. Valgets egentlige sejrherre var som bekendt det liberale FDP, hvis løfter om skattelettelser gik godt i spænd med borgernes ønske om at fortsætte privatforbruget. Indtil videre er det blevet til en momsfritagelse for hotelejere, og den liberalt-konservative regering har planer om yderligere skattelettelser for 20 milliarder euro. Klientpolitik, lyder det fra kritiske røster.
Indtil Merkel & Co. præsenterer en sammenhængende politik for den truede tyske økonomi, er man tilbøjelig til at give dem ret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu