Læsetid 2 min.

Atom-kulten Iran

13. februar 2010

IRANS præsident, Mahmoud Ahmedinejad er medlem af den messianske Hojjatieh-kult, som selv Irans revolutionsfader Khomeini var bange for. Kulten opererer med et apokalyptisk sammenbrud i nær fremtid, hvor shia'ernes forsvundne 12. imam vil vise sig og dømme levende og døde. I øvrigt i selskab med ingen ringere end Jesus, hvorfor Jerusalem skal 'befris' for islams fjender. Revolutionsgarden (Ahmedinejads magtbase) har en hel 'Jerusalem-brigade' til formålet, og at præsidenten notorisk leger med messianske fantasier, og f.eks. ikke har dementeret, at han stod under en 'glorie', da han talte til FN i 2006, er evident.

Men hvor meget af hans snak, der er populistisk kalkule, og hvor meget, han selv tror på, er umuligt at vide - men hans martyr-pludren spiller en rolle for f.eks. israelernes risiko-vurderinger, og er årsag til at de omtaler Iran som en 'eksistentiel trussel'.

Det er dog værd at bemærke, at martyr-snakken ikke spiller nogen rolle i det interne opgør om retten til Irans islamiske revolution, så vist som den er en del af shia-troens religiøse ballast. Det var heller ikke et problem for britisk politik, at Tony Blair var skabs-katolik, såvel som det ikke er et problem i dansk politik at Søren Krarup er ildsprudlende Blut und Boten-tidehverv. Det må de selv om.

HVAD der er vigtigt er at se på, hvem der truer hvem. Da Ahmedinejad på årsdagen for den islamiske revolution erklærede Iran for en'atom-stat', og at dersom Iran ønsker at fremstille kernevåben, ville han sige det 'uden frygt', var det udsagnets første led, der tog overskrifterne i Vesten. Nu regnes der på hvor lang tid iranerne skal bruge på at berige deres uran til de 90 pct., der kræves for fremstilling af bomben - et slag på ekspert-tasken siger ét til fem år.

Da bemeldte Blair blev afhørt i den tredje undersøgelse af optakten til Irak-krigen, benyttede han platformen til at udnævne Iran til aktuelt risiko-scenario. De verbale kanonader og den tilbagevendende sanktions-snak, som alle ved ikke kan blive til noget uden Kina - hvorfor den ikke bliver til noget, da Kina er afhængig af Irans olie - ligner til forveksling optakten til 2003-invasionen af Irak. Frygt for, at Iran måske og måske ikke pønser på at fremstille, er et led i en mental mobilisering af den globale offentlige mening. Parallelt mobliseres det militære isenkram.

USA har netop tilsendt Qataar, Bahrain, UAE (De Forenede Arabiske Emirater) og Kuwait batterier med Patriot-missiler. Saudi-Arabien og Israel har i forvejen samme våbentype, der kan skyde indgående missiler (fra Iran, forstås) ned. USA har 30.000 mand stationeret i Saudi-Arabien, der bevogter havne, militære installationer og olie-anlæg. Efter 2011 vil USA fortsat have 50.000 'rådgivere' i Irak, uanset at landet vil være regeret af Iran-venlige shia-partier. Bahrain har købt 80 F16-kampfly - ikke otte, som ville passe bedre til emiratets geografiske format.

Barack Obama har advaret Iran om 'voksende konsekvenser', hvis iranerne ikke indstiller deres atomprogram. Smag lige på den formulering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu