Leder

Business as usual

5. februar 2010

DANSKE BANK TJENER PENGE IGEN, den onde tid lakker mod enden, og finanssektoren er med snilde og behørige undskyldninger ved at få sig viklet ud af en truende krasbørstig regulering. I går fremlagde Danmarks største bank sit regnskab for 2009 med et lille overskud på 1,7 milliarder kroner. Som ord- førende direktør i banken Peter Straarup noterede, er Danske Bank kommet bedre ud af det værste kriseår i årtier, end man kunne forvente. På tabskontoen står 25,7 milliarder kroner, som banken har tabt på især små og mellemstore virksomheder og private låntagere, der i kølvandet på krisen ikke har kunnet betale deres lån tilbage. Til gengæld har det været et godt år for handel med værdipapirer og valuta. Her har banken tjent ikke mindre end 18,2 milliarder kroner. Det betyder, at gulddrengene i Danske Banks børsmæglerafdeling står til klækkelige bonusser, og selv om Straarup på grund af det magre resultat må vinke farvel til sin bonus, viser regnskabet, at der er hensat 61 millioner kroner til hans pension.

OG SÅ ER DER ifølge banken bedre tider på vej. Hensættelserne til tab er faldet over de seneste fem kvartaler, og det vil formentlig fortsætte, så mon ikke Danske Bank i løbet af nogle år er oppe på de tocifrede milliardoverskud igen. Det er i hvert fald målet - regnskabet er utilfredsstillende, men tilfredsstillende i lyset af de smalle tider, fastslår Straarup. Spørgsmålet er, om det er tilfredsstillende for samfundet og kunderne i banken, som på en eller anden facon kommer til at betale for de risikofyldte forretninger. Staten er trådt til med flere hjælpepakker og har holdt hånden under danske banker, selv Roskilde Bank var i dansk sammenhæng »too big to fail«. Bankpakkerne har været nødvendige, men det er ikke tilfredsstillende, for nu at blive i banksproget, at Danske Bank og andre lægger op til at fortsætte som hidtil. Krisen, som ramte bankerne, var en historisk ydmygelse af ikke mindst Danske Bank, men nu er de begyndt at tjene penge igen, og glemt er undskyldningerne, de nedslåede blikke og tiggergangen til finansministeren.

I SIDSTE UGE kom økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens udspil til regulering af bonusser. Et udspil, der er så svagt, at det er tvivlsomt, om det får den store effekt. I realiteten er der lagt op til, at pengeinstitutterne selv skal finde en regulering. Brancheorganisationerne skal finde frem til et kodeks for lønregulering i finanssektoren. Ja, hvem er bedre til at vogte hønsene end ræven, fristes man til at spørge.

Fra EU er der en skrappere regulering af bankerne på vej, men det går langsomt, og et intensivt lobbyarbejde er godt i gang. Med blot et lille kendskab til EU-systemets måde at arbejde på er det ikke noget dårligt gæt, at den pakke, der kommer ud i den anden ende, vil være udvandet og i detaljen tilpasset finanssektorens synspunkter. Livet går videre, bankerne tjener penge igen, og så snakker vi ikke mere om den onde tid - før næste krise viser sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mand oh mand. 61 millioner i pension (udover god løn i perioden indtil pensionen). Hensat på en højrentekonto i en bank vil det årlige afkast være omkring 2 millioner.

Det bliver en ynkelig pensionisttilværelse - husk lige det alle I arbejdende mennesker, der skal leve, arbejde og blive pensioneret for en brøkdel heraf - selvom mange af Jer udfører et arbejde, der er meget vigtigere og langt nyttigere end bankdirektøren og de bonusforgyldte pengeflytteren i finansafdelingerne.

Man må jo forstå at disse finansfolk skal have lov at lege med deres kasinoøkonomi. De skal have bonus, så de ikke flygter til andre lande, og de skal have lov at lege med finanserne.
Der var jo nok også brug for et kæmpe drop i aktiekurserne, så det igen er muligt at få bonus for aktiestigningerne.
Selvom denne leg har betydet at flere lande er på fallitens rand og millioner af arbejdsløse, men dette må jo kunne accepteres i fohold til finansfolkenes bonuser og leg.
At en stor del af verden (nok mest den vestlige) var på randen af en katastofe i 2008, hvor bankerne ikke ville kunne udbetale penge til almindelige mennesker.
Vi var i 2008 på randen i af et samfund der skulle fungere uden penge udbetalinger.
En sådan situation hvor ingen har kontanter til at betale for i dagligdagen, ville formentlig have givet masser af desperation, der kunne have endt i mere død og vold end nogen terrorister har formået.

Lennart Kampmann

Måske vil et højere solvenskrav og et forbud mod afdragsfrie lån hjælpe på situationen?

Forbud mod at sælge egne aktier til kunderne?

Alternativt at lade bankerne falde!

Desuden bør lån til husejere være "walk away" lån, hvor husejeren blot afleverer nøglerne og dermed bliver hus- og gældfri.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

61 millioner er hurtigt væk.

Et stort hus, lidt rejser, lidt middage og lidt juveler til konen.

En bil, hvis der er noget til overs...

Med venlig hilsen
Lennart