Leder

Dagpengereform efterlyses

23. februar 2010

Det er en logisk konsekvens af den hurtigt voksende ledighed og dagpengesatser, der ikke er fulgt med lønudviklingen, at industriens lønmodtagere nu har forhandlet sig til større tryghed. Men det, der er brug for, og som ville gavne både arbejdsmarkedet og dansk økonomi, er en reform af dagpengesystemet. Natten til i går indgik CO-Industri en toårig overenskomstaftale med Dansk Industri for 240.000 ansatte, og et vigtigt element i aftalen er en ny fratrædelsesgodtgørelse. I forbindelse med afskedigelser vil ansatte under industriens overenskomst modtage en pose penge i hånden svarende til forskellen mellem løn og dagpengesats minus 15 procent. Efter tre års ansættelse udbetales for en måned, efter seks års ansættelse to måneder og efter otte år udbetales for tre måneder. Godtgørelsen svarer for de fleste til en dækning i forhold til den hidtidige løn på 85 procent og er et lille plaster på såret for dem, der rammes af lavkonjunkturen. Men for det fleksible danske arbejdsmarked er det et tilbageskridt. I stedet for at udhule fleksibiliteten og trygheden bør den udbygges. Næste skridt i den danske model hedder mobication. Herom senere.
Den berømmede danske flexicurity-model bygger på, at det skal være let at hyre og fyre medarbejdere. Til gengæld for lave omkostninger og korte opsigelsesvarsler har danske lønmodtagere traditionelt haft en tryghed i et forholdsvis højt niveau for dagpenge. Når man i eksempelvis sydeuropæiske lande har set med misundelse på det fleksible danske arbejdsmarked, er det, fordi man der har forhandlet sig til meget lange opsigelsesvarsler. Den enkelte ansatte har dermed fået en meget nær – næsten livsvarig tilknytning til den virksomhed, de er ansat på. Men det har samtidig betydet, at virksomheden ikke har kunnet tilpasse arbejdsstyrken i nedgangsperioder. Det kan man i Danmark, hvor mange små- og mellemstore virksomheder forholdsvist nemt har kunnet tilpasse sig globaliseringen. Det er en kæmpe fordel hurtigt at kunne skifte produktikon i de enkelte brancher, når den hidtidige er flyttet til lande med lavere lønomkostninger eller erstattet af ny teknologi.
Men dækningsgraden for dagpenge er i dag for en almindelige LO-lønmodtager faldet til under halvdelen. En uventet afskedigelse betyder dermed, at den fyrede ret hurtigt må forlade sin bolig og omstille sit liv fundamentalt.
Trygheden er blevet mindre, og derfor er det naturligt at CO-Industri tager fat på at øge den igen – blot på den forkerte måde, som rammer virksomhedens fleksibilitet. Hvis virksomhedernes omkostninger i forbindelse med afskedigelser bliver større, så vil de tænke sig om en ekstra gang, før de ansætter nye. I lande som Italien og Frankrig har det betydet, at en meget stor andel af arbejdsstyrken nu ansættes på midlertidige korttidskontrakter, som løsarbejdere eller andet.
Indtil videre er det beskedne beløb, som er aftalt på industriområdet til fratrædelse, men ordningen kunne meget hurtigt gå hen og blive populær,
og når først den er etableret, bliver det nemmere ved næste overenskomstfornyelse at kræve den hævet.
Dansk økonomi er for tiden ramt af et voldsomt tilbageslag, og tabet af arbejdspladser er så stort, at det er tvivlsomt, om de nogensinde kommer igen. I sådan en situation er det vigtigt at holde fast i de fordele, dansk økonomi nu engang har i sammenligning med andre lande. I stedet for langsomt at afvikle den danske model burde regeringen og arbejdsmarkedets parter holde fast og udbygge den. I første omgang sker det ved at hæve dagpengeniveauet. Der kan tænkes mange forskellige modeller – mest indlysende er det at graduere dagpengeniveauet, så det er højere i den første tid, efter man er ramt af ledighed, en anden model er at afkorte den maksimale dagpengeperiode, som i dag er på fire år til gengæld for generelt højere satser. Begge modeller vil styrke beskæftigelsen og øge trygheden i forbindelse med fyringsrunder og omstillinger i industrien. Måske kunne man oven i købet gøre modellerne valgfrie for de ledige, så de første dag i a-kassen skulle vælge mellem forskellige pakker af dækning og varighed.
For nylig udgav to forskere Søren Kaj Andersen og Ove Kaj Pedersen fra henholdsvis FAOS og CBS et tankevækkende notat om, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel kan udbygges. Flexicurity beskæftiger sig først og fremmest med fleksibiliteten mellem job eller mellem job og ledighed. Mobication er en sammentrækning af mobility og education. For at styrke både trygheden og konkurrenceevnen vil en massiv satsning på videreuddannelse være vejen frem. Sikkerheden i jobbet kommer gennem øgede kvalifikationer i en lille omstillelig økonomi. Ved den forrige overenskomstfornyelse blev der afsat midler til at opbygge nye kompetencefonde, som skal understøtte efteruddannelsen af ansatte. Det er desværre ikke en vej, som
blev fulgt op af industrien natten til i
går. bew

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu