Leder

Forsvarsministeriet må undersøges

8. februar 2010

»Der var aldrig kommet en tamil-sag, hvis man havde haft et flertal med Dansk Folkeparti. Hverken Schlüter eller Nyrup havde støttepartier, der automatisk accepterede, at der ikke er noget at komme efter.«

- Mogens Lykketoft (S) i Information lørdag

DER SPILLES HØJT spil i den såkaldte lækage-sag eller Gade-gate, som den også er blevet døbt - historien om, hvem det var, der tilbage i 2007 forud for et møde i Udenrigspolitisk Nævn tippede TV 2 om, at man på nævnsmødet ville informere om, at danske jægersoldater i al hemmelighed skulle udsendes til Basra i Irak. Lækagen var en stor skandale, og regeringen med forsvarsminister Søren Gade (V) i spidsen mere end antydede dengang, at det måtte være et nævnsmedlem, der havde talt over sig, og ikke mindst Enhedslistens Frank Aaen blev mistænkt for at have talt over sig. Det hang imidlertid dårligt sammen, at det skulle være et nævnsmedlem, der havde videregivet oplysningen, når nævnet på det tidspunkt endnu ikke var orienteret om beslutningen. Det var der imidlertid ikke så mange, der opholdt sig ved, mindst af alle TV 2.

Men nu hævder filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen at ligge inde med et bånd, der udgør den rygende pistol, der kan afsløre, hvem der stod bag lækagen. Det gjorde Søren Gades pressechef Jacob Winther, siger instruktøren, der selv fik Forsvarsministeriets og ikke mindst Jacob Winthers kærlighed at føle, da han i filmen Den hemmelige krig i 2006 hævdede, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde vildledt Folketinget i forbindelse med fangeudlevering i Afghanistan. Nu er det så pay-back-time. Guldbrandsen, der har deponeret optagelserne hos sin advokat, har ved flere lejligheder fortalt, at lækagen stammer fra Winther, der stærkt ansporet af Dansk Folkepartis Søren Espersen har svaret igen ved at true med at anlægge en injuriesag mod Guldbrandsen. Det er nu mere end en uge siden, men intet er sket. Samtidig har et SF'eren Jonas Dahl anmeldt sagen til politiet, der har bebudet en efterforskning.

FORSVARSMINISTER Søren Gade tager det imidlertid helt roligt. Han kan ikke se noget formål med en tilbundsgående undersøgelse af ministeriet, og det kan han indtil videre også roligt mene, for så længe Søren Espersen og DF sikrer flertallet, er der, som det også fremgik af Information i weekenden, ingen fare. Flertallet har altid ret.

Men på demokratiets vegne er det stærkt foruroligende, at en sag, der indtil videre er fuldstændig åben for konspirationsteorier og i allerhøjeste grad svækker tilliden til Forsvarsministeriet, ministeren og hans spindoktor, er afhængig af en injuriesag, der lader vente på sig, og en politiefterforskning, man indtil videre har allokeret en enkelt medarbejder til.

Danmark har i godt otte år været krigsførende. Opbakningen til de danske soldater og den danske krigsdeltagelse er stadig imponerende høj, og Søren Gade har om nogen formået at drage nytte af denne opbakning. Hele landet har fra højre til venstre kunnet enes om, at han gennem sin folkelige, 'ærlige' og ligefremme kommunikationsstil er en af VK-regeringens absolut mest troværdige ministre, der står last og brast med de danske soldater på mission.

Desto større er derfor skandalen og kynismen, hvis det viser sig, at han og hans ministerium ikke bare én, men mindst to gange - den anden gang var i forbindelse med den arabiske oversættelse af den såkaldte Jægerbog - har valgt at sætte danske soldaters sikkerhed og liv i fare for at score nogle politiske point i medierne og flytte den negative opmærksomhed fra sig selv.

Det kan Gade og regeringen kun gøre, fordi det gennem de sidste mere end otte år har været muligt at nedfryse den politiske debat bag en blokpolitik, hvor den magtfuldkomne brug af spin og manipulation i virkeligheden har gjort det alt for let at gemme sig bag magtarrogancen og til enhver tid afvise, at der skulle være noget at komme efter.

Men det er der, hvis Christoffer Guldbrandsens rygende pistol ikke er ladet med løst krudt. Det bør sammen med Forsvarsministeriet undersøges til bunds, om det så bliver i form af en advokat- eller kommissionsundersøgelse. Som den pensionerede kommandør Axel Fiedler gjorde opmærksom på i en kommentar i Berlingske Tidende i lørdags, er antallet af ikke sikkerhedsgodkendte personer i Forsvarsministerens nærhed »sikkert ikke større, end at de kan tælles på én hånd, så det skulle være til at overskue at afhøre dem under vidneansvar. Rigets sikkerhed bør i hvert tilfælde ikke være afhængig af udfaldet af et privat anlagt injuriesøgsmål mellem en spindoktor og en journalist, men den skadelige muldvarp skal fanges af Staten i statens egen saks og uskadeliggøres.«

Det må både Søren Espersen og Søren Gade indse, også selv om det i sin yderste konsekvens kan koste sidstnævnte taburetten. Hverken ministeren, ministeriet og i særdeleshed det danske forsvar kan leve med den stank af råddenskab, der hænger omkring Forsvarsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Holm Knudsen

På den trykte avis' side 20 i Dagens citater tilskrives dette udsagn: »Rigets sikkerhed bør i hvert tilfælde ikke være afhængig af udfaldet af et privat anlagt injuriesøgsmål mellem en spindoktor og en journalist, men den skadelige muldvarp skal fanges af Staten i statens egen saks og uskadeliggøres.« kulturminister Carina Kristensen (K), mens Weis skriver det stammer fra den pensionerede kommandør Axel Fiedler. Hvem er ophavspersonen - og kan I blive enige på Information?

Citatet stammer fra Axel Fiedler, som citeret i artiklen, men er ved en fejl andetsteds i avisen blevet tilskrevet kulturminister Carina Christensen. Vi beklager.

Debatvært
Espen Fyhrie