Leder

Identitet og eksklusion

Debat
10. februar 2010

DET TRAGIKOMISKE og dybt forudsigelige ved den storstilede debat om fransk nationalidentitet, der blev officielt afsluttet mandag, er, at den endte i det rene ingenting:

»Sikke en fiasko! Således endte 'operation nationalidentitet', der skulle have rejst store og grundlæggende spørgsmål, i et tilbagetog til lyden af en knækket trompet,« ironiserer Libérations chefredaktør Laurent Joffrin.

Efter 350 offentlige møder over hele landet valgte premierminister François Fillon at overlade det svære spørgsmål om Frankrigs identitet til et ekspertudvalg.

Ikke engang forslaget om at franske skoleelever mindst én gang om året skal synge nationalhymnen, La Marseillaise, lykkedes det for debattens ordstyrer, ministeren for immigration, integration, nationalidentitet og solidarisk udvikling Éric Besson, at vinde opbakning til.

Det strandede på en pragmatisk indvending fra skolelærerne: Det har aldrig været en god idé at tvinge nogen til at synge.

EN EKSPERTKOMMISSION bestående af parlamentsmedlemmer, intellektuelle og historikere skal nu »uddybe debatten«.

Socialistpartiets tidligere leder, François Hollande, bemærkede, at debatten har »affødt en kommission, et instrument som Clemenceau under Den Tredje Republik brugte til at drille regeringer, der ikke vidste, hvad de skulle stille op med deres dårlige projekter«. De eneste synlige resultater af den månedlange debat er, at trikoloren fremover skal vaje foran alle skoler, og at menneske- og borgerrettighedserklæringen fra Den Franske Revolution i 1789 skal hænges op i alle klasselokaler.

Desuden skal »stoltheden ved at være fransk« opdyrkes med andre ceremonielle foranstaltninger.

Det er altså gået ligesom med debatten om burkaerne (både i Danmark og i Frankrig): Et kontroversielt emne, som appellerer til regeringens vælgere, bliver bragt i spil, men kan ikke udmøntes i lovinitiativer og må derfor parkeres i et udvalg, indtil offentligheden har glemt alt om det. I den sport tilhører regeringen i Danmark den europæiske elite.

EN FÆLLESNÆVNER for de europæiske lande er, at debatten om nationalidentitet bliver kædet sammen med spørgsmål vedrørende integration.

I lande som Danmark, Frankrig og Italien har højrefløjen i et årti domineret den politiske debat med en blanding af liberalisme og nationalkonservatisme.

De indlysende selvmodsigelser i denne blandingsideologi slår over i decideret nihilisme, når kontrakten med vælgerne skal fornyes. Både i Frankrig og Italien er der snart regionalvalg, derfor skærpes tonen.

Debatten i Frankrig blev til en parodi på sig selv, da vicefamilieminister Nadine Morano i ramme alvor betegnede det som ufransk at tage kasketten omvendt på. Præsident Nicolas Sarkozy venter med at udtale sig om debatten til efter regionalvalgene i marts.

I Italien står regeringspartiet Lega Nord for en mere håndfast linje med forslag om, at indvandrere skal optjene point gennem f.eks. tilegnelse af sprogkundskaber og kendskab til forfatningen. Hvis ikke indvandrerne i løbet af to år er blevet til mønsterborgere i Italien, får de et år til at indhente det forsømte. Ellers er det ud.

Det minder en del om forslag fra den danske regerings støtteparti.

PRÆMISSERNE for debatten om nationalidentitet i Frankrig er de samme som for kanondiskussionen i Danmark. Den danske eller franske nationalidentitet kan kun bekræftes ved at afgrænse sig fra det fremmede. Det gik først op for medlemmerne af regeringens kanonudvalg, da den daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) understregede sammenhængen mellem kanonprojektet og kampen mod »en middelalderlig muslimsk kultur«.

Prisen for at styrke den nationale identitet er, at de nye i fællesskabet lægges på is. Lega Nord betegner ganske sigende partiets vælgere som »la nostra gente« (vores folk).

På det seneste har man endda kunnet høre såvel Søren Pind som Silvio Berlusconi tage parti for indfødte kriminelle i konflikter med indvandrere. Pind støttede Hells Angels i kampen mod indvandrerbanderne ved at rose det såkaldte Sjakalmanifest, og Berlusconi støttede efter raceoptøjerne i Calabrien mafiaorganisationen la 'ndrangheta, da han i Europas mest kriminelle region udtalte, at »mindre indvandring er lig med mindre kriminalitet«. Mekanismerne er lige så banale som klikedannelser i skolegården, men har længe domineret det offentlige rum i de europæiske lande. Man kan håbe, at den eklatante fiasko for den franske debat om nationalidentitet skyldes, at franskmændene har fået nok af den kyniske juleleg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nogen burde sætte sig ned og slå 'germanentum' og 'blut und boden ideologie' op i historiebøgerne.

Så kunne man få jaget en sund skræk i livet på nogen der indlysende trænger til det!