LEDER: Ældrerod

I OKTOBER 2008 beskrev Dagbladet Information, at ifølge politiet trækkes op til 90 procent af alle politianmeldelser i Odense-bydelen Vollsmose tilbage for i stedet at blive afgjort af såkaldte ældreråd, der består af imamer og andre magtfulde mænd i området.

Den konkrete anledning var, at en mand i bydelen var under mistanke for pædofili. En familie havde optaget en telefonsamtale mellem manden og en 10-årig søn i den pågældende familie. Samtalen afslørede mandens interesse i drengen, og familien gik til politiet, hvilket fik flere andre vidner til at henvende sig.

Men få dage efter trak vidnerne i land, og ældrerådet i Vollsmose trådte i stedet sammen og afgjorde, at den pædofilimistænkte skulle forvises fra bydelen og sendes ud af landet. Der blev han imidlertid ikke længe.

Efter en måneds tid vendte han tilbage til Vollsmose, hvor han nu er blevet indblandet i en ny pædofilisag. Denne gang har den pågældende familie dog fastholdt sin politianmeldelse, hvorfor manden nu er varetægtsfængslet og mistænkt for seksuel omgang med en mindre dreng.

DER ER GRUND TIL at glæde sig over, at der derfor langt om længe lader til at blive taget hånd om den pågældende pædofilimistænktes sag inden for retssystemets rammer. Det ændrer blot ikke ved det fuldkommen forkastelige i, at et selvbestaltet råd, hvis eneste autoritet bunder i, at de enten er de ældste eller er de stedlige imamer eller begge dele, ifølge politiet tager sig af helt op til 90 procent af de sager, som burde anmeldes til politiet.

Det kan konstateres, at ældrerådene har stor indflydelse i indvandrerbydele som Vollsmose. Forsvarere fremhæver, at de har den betydning, at de som mæglere kan være med til at bilægge stridigheder, konflikter og banderelaterede problemer. Det er muligt, og det øvrige danske samfund skal naturligvis være åben for, at lokale autoriteter også kan være en ressource i løsningen af lokale problemer, netop fordi de har indsigt og forståelse for de særlige kulturelt betingede problemer, der kan opstå.

Men ikke meget tyder på, at denne ressource nødvendigvis skal bestå af ældrerådenes sammensætning af imamer og andre mænd, der kun er kvalificeret, fordi de qua deres embede eller alder udgør en autoritet.

Imamer i Danmark har som regel ingen formel teologisk uddannelse og er blot udvalgt eller udsendt på grund af deres evne til at udlægge og fortolke koranen.

Det er en nærliggende tanke, at deres hovedinteresse vil være at opretholde status quo i form af et patriarkalsk og traditionelt samfundssystem, hvor man benytter sin autoritet til at forhindre de lokale familier i at gå til myndighederne med selv alvorlige lovovertrædelser og på sin selvbestaltede måde er med til at dække over forbrydelser.

Det er med Asmaa Abdol-Hamids ord forkasteligt og skal ikke accepteres.