Leder

LEDER: Kostbar liberalisering

Debat
17. februar 2010

Liberaliseringen af det europæiske elmarked er en af de største mislykkede projekter i EU’s historie. Konkurrencen eksisterer ikke, og EU-Kommissionens redningsforsøg vil ifølge eksperter kun føre til endnu højere priser, uhæmmede monopoldannelser har ikke gjort markedet mere gennemskueligt, og regeringerne har mistet kontrollen med et af de vigtigste områder, når det gælder forsyningssikkerhed, udnyttelse af energiressourcer og ikke mindst nedbringelse af CO2. Information kunne i går på baggrund af nye tal fra Klima- og Energiministeriet fortælle, at elprisen for private kunder i løbende priser er fordoblet siden liberaliseringen af elmarkedet i 1998. Brancheorganisationen Dansk Energi be­tvivler tallene og mener, at de korrigeret for den almindelige prisudvikling og højere kulpriser ligger meget godt. Det skal ses i lyset af løfterne fra 1998, hvor EU’s direktiv om liberalisering blev implementeret i Danmark. Dengang lovede både Finansministeriet, Industrirådet og vismændene i Det Økonomiske Råd markante prisfald i kølvandet på liberaliseringen. Det er ikke sket.

Konklusionen efter 12 år med et frit elmarked er, at det forbrugerejede elsystem, som eksisterede i Danmark indtil liberaliseringen, var bedre til at sikre effektiv produktion af el til lave priser end de store private aktieselskaber. Forklaringen er, at de nye mastodonter på elmarkedet skal tjene penge på at sælge deres strøm, og den fortjeneste er nu lagt oven i prisen. Derimod er der ingen synderlige effektiviseringsgevinster at hente ved liberaliseringen som på andre områder. Som professor ved Ålborg Universitet Frede Hvelplund sagde til avisen i går: Tidligere var prisen på el lig omkostningerne, nu er prisen lig omkostninger plus fortjeneste. Hvis en liberalisering skal føre til lavere priser, så forudsætter det, at der eksisterer en konkurrence mellem producenterne, og det gør der ikke. Producenterne er de samme, de er blot blevet langt større gennem fusioner og opkøb, og den konkurrence, der foregår, finder sted på administrationsomkostninger og lignende. Bor man eksempelvis i en lejlighed i Vanløse, kan man i dag vælge mellem 70 forskellige leverandører, der er på årsplan godt 200 kroner at spare ved at skifte DONG ud med det billigste selskab, som er SEAS NVE.

Liberaliseringen af elmarkederne fulgte i kølvandet på den store dereguleringsbølge i 1990’erne. Det var en del af den Lissabon-proces, som EU-landene var enedes om skulle genrejse europæisk økonomi. Markedskræfterne skulle være med til at effektivisere de store offentlige eller offentligt regulerede sektorer – luftfart, telefoni, postomdeling og produktion af strøm. Men på det nye elmarked har forudsætningerne fra de økonomiske lærebøger om fri konkurrence ikke været til stede. Og de store energimonopoler DONG i Danmark, Vattenfall i Sverige, E. ON og RWE i Tyskland, franske EdF, italienske ENEl og spanske Endesa har stort set kunnet tage den pris, de ville for elekticiteten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Glemt ikke Enron, der på et tidspunkt fik monopol på levering af el til Californien, hvilket Enron udnyttede til at slukke for strømmen, da Californien ikke ville betale ågerpriser ... folk omkom i trafikken, på hospitaler - skrækscenarierne var mange.

Enrons direktør (der selv scorede et par hundrede mio dollars på salg af Enron-aktier):
- Hvad er forskellen på Taitanic og Californien?
- Taitanic gik ned med lyset tændt !

Kasper Elbjørn

Det er en god historie, I havde fat i her, men det er synd I tabte pointen i det fortærskede angreb på liberaliseringen af el-markedet.

Priserne er jo netop ikke steget. Hvis man korrigerer el-priserne for inflation, miljøkrav og stigende kulpriser, betaler danskerne reelt det samme for strømmen, som de gjorde for ti år siden.

Pointen er, at liberaliseringen ikke gjorde det billigere. Det er det, der er historien.

Problemet er vel snarere, at der ikke er liberaliseret nok!
Der er vel en årsag til, at konkurrencen på pris ikke fungerer til fordel for kunderne.
I praksis er det jo kun en meget lille del af elregningen, der er strøm. Det meste er afgifter og moms. Desuden er der transport af strømmen og målerafgiften, som ikke er udsat for konkurrence.
Så selvfølgelig skifter man ikke elselskab, hvos gevinsten ikke engang kan måles i en enkelt guldbajer mere til søndagsfrokosten.
Fjern afgifterne og tving monopolerne til at stille transportnet og målere til rådighed for kostprisen, så skal konkurrencen nok komme til at virke.
Synes i øvrigt at grønne afgifter er gået helt over gevind. Det er rene fiskale afgifter, som jo også sidste års forhandlinger om skattereformen dokumenterede ganske tydeligt.

Niels østergård

Ja, må give ovenstående debattører helt ret. Liberaliseringen har været en mega-succes.
Nu venter vi så bare på at vandforsyningen også bliver liberaliseret.

Pointen er, at liberalisering af el-markedet INTET har at gøre med demokrati, frihedsidealer, den kristne civilsations værdier, et humant retssystem, frihed, vækst, ytringsfrihed, fred, sikkerhed og velstand. Det er ren spin-off, et associativt trick, der gi'r penge i kassen.

Niels østergård

Jens Thorning,
Hold nu op.
Demokrati er noget vi hylder grundlovsdag, og det er altså ikke den 17. februar.

Et af argumenterne for bombardementerne under Kosovo-krigen fermføres her af dav. udenrigsminister Niels Helveg Petersen: "Vi* får markedsøkonomi og mange andre gode ting".

Altså er markedsøkonomi/liberalisering ligefrem et krigsgrundlag! El-liberalisering er ideologisk!

*Os