Leder

Målt kreativitet

Debat
11. februar 2010

Kan man teste kreativitet? Det mener Skolerådet, der i en ny rapport foreslår at indføre trinmål for elevernes alsidige udvikling i 3., 6., og 8. klasse via test i kreativitet, samarbejdsevner, sociale egenskaber, kommunikation og selvstændighed.

Spørgsmålet er ikke kun, om det kan lade sig gøre, men også om det virkelig fremmer, det man ønsker at fremme. Man kan under visse forudsætninger svare ja til begge dele. Før alle paraderne over for testspøgelset hejses, så kig med ud i virkeligheden. Her havde en 3. klasse for nylig projektuge, hvor de inddelt i grupper konkurrerede om at være de bedste til at samarbejde. Grupperne fik karakterer hver dag, og mange syntes, det var sjovt og en anderledes måde at have dansk på. Hvis Skolerådets forslag om at indføre projektopgaver til vurdering af, hvordan en elev ligger i forhold til trinmålene, kan man se af den ovennævnte 3. klasses forløb, at det burde kunne lade sig gøre. Hvis læreren vel og mærke har tilrettelagt undervisningen efter, at den alsidige udvikling skal vurderes. Desuden er det ifølge Skolerådet især i mellemgruppen, skolerne har svært ved at fastholde elevernes lyst til at lære. Projektskolen, hvor den alsidige udvikling er på spil, skal veksle med kursusskolen, hvor der terpes. Det er ikke enten eller.

Om eleverne så bliver bedre til at samarbejde, innovere og kommunikere af nye trinmål og test, er et langt mere kompliceret spørgsmål. Som Skole- rådet erkender, ved man meget lidt om, hvordan alsidige evner udvikles. De nye mål kan være med til at tydeliggøre og bevidstgøre lærere og skoleledere om, at disse evner skal vægtes på linje med de faglige. Det er fornuftigt oven på det massive fokus fagligheden har haft de senere år. Men hvad stiller man op med Jesper eller Omar, der ikke er så gode til at kommunikere og udvise selvstændighed som Carl? Her kan man frygte, at mål og test indsnævrer den personlige mangfoldighed, som skolen skal kunne rumme. Hvordan forsøger man at lave om på Jespers personlighed uden at støde samme? Det synes trods alt lettere at blive bedre til at læse end til at tilpasse sin personlighed til for snævre bløde værdier. Den norske socialantropolog Åsa Bartholdsson har i sin forsknings påvist, at skolerne selv er med til at skabe de mange urolige og diagnosticerede elever, som den i disse år kæmper med. Lærerne har i kraft af undermineringen af deres traditionelle autoritet påtaget sig at styre børnene via det, hun kalder 'den venlige magtudøvelse', der fordrer samarbejde via selvevaluering og selvdisciplinering. De elever, hvis personlighed ikke passer ind i rollen, som den gode og samarbejdende elev, bliver stemplet som utilpassede eller psykisk ustabile. Hvis man ikke er varsom, kan ingeniørkunst på personlighed være marginaliserende. Men den norske forsker påpeger også, at det utilpassede stempel er med til at fritage skolen for ansvar. Ser man forslaget om trinmål og test i alsidig udvikling i det lys, så kan det netop være med til at ansvarliggøre skolen over for en stærkt nødvendig og højt besungen værdi i den danske folkeskole. Og det er måske ikke så dumt endda.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dagens problem er vel, når alt kommer til alt, at det i dag er sådan, at man mener allæring kræver et mål. Uden mål ingen udvikling. Spørgsmålet er om det ikke snarere nogen gange sker på trods af målene.

http://utilstraekkeligheder.blogspot.com

Søren Kristensen

Learning by error, sker hele tiden, men mærkes tydeligst hvis man har et mål at gå efter. Mange store opdagelser og opfindelser er kommet til veje ved tilfældige "fejltagelser". Men siden det nu er grundskolen og ikke de videregående uddannelser vi taler om kunne det måske være hensigtsmæssigt at brede målet lidt ud. Børn er jo så forskellige - i starten.

1) Hvorfor skal elever i 3.klasse overhovedet konkurrere i grupper om at samarbejde?
2) Spørgsmålene 'hvor kreativ er du?' eller 'hvor gode var I til at samarbejde?' er nogle, som mange voksne mennesker slet slet ikke er i stand til at svare på. Hvordan kan man så forestille sig, at børn i 3.klasse skal svare på det her?
3) Den moderne hjerneforskning har påvist at unge menneskers hjerner ikke er fuldt udvilket før 22-25 års alderen. Og netop derfor risikerer man, at f.eks. elever i tredje klasse bare vil give lærerne en sludder for en sladder og sige, hvad de forventer, at lærerne gerne vil høre.
4) En af de største anslag mod læringen, som jeg ser det, er netop dette: opstilling af mål. (som så burde betyde mere effektiv undervisning, da man jo har nået målene - måske uden at eleverne har lært noget som helst).
5) Og ja, nogle af de største opdagelser sket ved at man har interesseret sig for det unormale, det aparte, bl.a. opdagelsen af penicillin...
6) Og ja, man kan godt gøre dette. Men det kræver, at elever i 3. og 6. klasse lærer, at der er forskellige roller i en gruppe, og at alle har en rolle, en vigtig rolle, at spille. Og at den lidt stille indadvendte dreng (eller pige) måske har en vigtig rolle som reflekterende praktiker. Og det er jeg ikke ganske sikker på, at børn i 3. eller 6.klasse er parate til at forstå.

7 og 8)
Det her forslag er udtryk for en eneste ting: opdragelse af staten til statens tjeneste, dvs. i princippet en statslig opdragelse af børnene til det som staten gerne vil have, at børnene (eleverne) skal blive - når de går i skole. Gode, nyttige mennesker, der er til gavn, ikke for samfundet, men for erhvervslivet. Og det nye i det er (fordi sådan har det selvfølgelig altid været) staten nu åbenbart har opstillet et ideal for, hvordan man er menneske. Og ve alle dem, der falder udenfor dette ideal.

Hvem er kreative ?
Hvad er kreativitet ?

En ting er sikkert, vi har haft en kreativ bogfører, som senere blev statsminister.

Så måske kreativitet er svindel og bedrag.

Man kan ikke måle abstrakter.

Kreativ kan kun tildeles en mål, og så er det kreative væk.

HALLO

* et mål

At i finder jer i det.

Gud fader en flok provinsielle dårskaber

Claes Pedersen

Jeg stillede mig selv det samme sporgsmol som Karstem Aaen med det samme om hvorfor skal born i 3 klasse konkurere om vare bedst, nor livet po so mange fronter er en konkurance.

Men ellers lare elever at samarbjde hvis de for mere idrat i skolen og 5 timer vil vare passende, og i holdsport lare man den intuitive og nonverbale mode at samarbejde po.

Men angoende at kommukere hvor mange kender ikke at side i gruppe med mennesker hvor kaften kore og kore men de siger endentlig ikke noget.

Og som et kiniske ord sprog siger fordi en hund er god til at go er det nodvendigvis ikke en klog hund.

Samt er mening med test at hjalpe mennesker, der af den ene eller anden orsag ikke klare sig so godt ikke at test skal vare en konkurance, og fordi eleverne i en klasse har vare glade er det nodvendigvis ikke givet de vil vare de i andre klasser eller laren vil brande specielt meget for det.