Injurieturisme

"....er det fuldkommen uacceptabelt, at en domstol i et andet land skal kunne dømme for noget, der er helt lovligt i henhold til dansk lovgivning. Det vil ikke bare være forkasteligt, men også en utilsigtet begrænsning af ytringsfriheden i Danmark".

Fuldstændig enig. Håber snart dette latterlige cirkus stopper.

Det er vel bare at forlange, at samtlige efterkommere kan dokumentere de nedstammer fra profeten. Så smuldrer den sag hurtigt.

Og så lav lige en sag mod alle muslimer om afbrændte danske flag, vi føler os krænket og folanger en undskyldning.

Måske værd at overveje at forlade EU mens legen er god.

Der er mærkeligt, at denne Yamani ikke er spor bange for at skade alle muslimer i DK., i fald han skulle gå hen og vinde retssagen. Det vil jo kun være vand på DF’s mølle.

Det siges i artiklen ; "....er det fuldkommen uacceptabelt, at en domstol i et andet land skal kunne dømme for noget, der er helt lovligt i henhold til dansk lovgivning".

Men vil vi ikke i Danmark gerne kunne dømme folk, der eventuelt rejser til udlandet for at have f eks sex med mindreårige, selv om det er tilladt efter det pågældende lands lovgivning?

Iøvrigt, så er det juridisk ikke bare lige at gå til, at få de danske aviser dømt ved en engelsk domstol i denne sag - sagsøgeren skal dokumenter en række forhold, og der er vel mere end 99% sandsynlighed for, at sagsøgeren taber.

Hvordan i alverden skulle Yamani, denne distanceblænder, som kun blænder Tøgerbassen, kunne få overbevist en engelsk domstol om noget som helst?

F.eks. at JyllandsPosten har rettet ærekrænkende beskyldninger mod konkrete, navngivne engelske borgere?

Den tror han da vist ikke engang selv på.

En overflødig leder, vil jeg mene.

Men ok, netop mod islam er man nødt til at være "på dupperne"

Det handler her ikke om, at den pågældende retssag ville kunne vindes eller tabes.

Det handler om undertrykkelsen af ytringsfriheden via pengenes magt.

En injurieretssag af den karakter koster meget let som minimum 1,5 - 2 mio. kroner at deltage i som den forsvarende part.

Der er en efterhånden skrækkelig lang liste af eksempler på hvordan korrupte, men velhavende, individer, virksomheder og dets lige har undertrykt ytringsfriheden i en lang række lande igennem den engelske injurieturisme.

I USA har flere delstater indført love, som forhindrer at dets indbyggere mv. kan retsforfølges i England med injurielovgivningen.

Vi burde omgående gøre det samme!

Som tilføjelse er det måske værd at understrege, at denne leder handler om injurieturismens trussel mod f.eks. det danske retssamfund.

Artiklen handler IKKE om at være pro eller kontra islam, Kurt Westergaard eller lignende.

Jeg læser nu Palle Weis's leder som et forsøg på at føre folkedomstol, til fordel for egen position, som parthaver i en retssag der muligvis bliver anlagt.

Hvad EU Kommissionen har med britisk retspraksis at gøre, har jeg ikke helt forstået.

Man skulle i øvrigt tro, at Lars Barfoed var for gammel og moden til at klage til Mor, når de andre ikke vil lege med de regler han ønsker.

Heinrich,

hvis du har nogle konkrete indvendinger mod artiklen, så ville vi, dit trofaste og lydhøre publikum, da gerne høre dem.

... for derefter at sable dem ned.

Problemet, Heinrich, i denne sammenhæng er netop, at de enkelte lande har forskellige regler om injuriesager.

Men hvor en injuriesag kan anlægges, afgøres derimod af EU-regler.

Mærkværdigt system.

Der var f.eks. en sag, hvor en engelsk kvinde (Shevill) blev omtalt mindre fordelagtigt i en fransk avis.

Fordi avisen blev solgt i England (230 eksemplarer ud af 230.000), kunne hun anlægge sag i England, men altså kun for den skade hendes rygte havde lidt i England, ikke i Frankrig eller andre steder.

I dette tilfælde er miss Shevill ikke blevet omtalt i f.eks. Information, så selv om Information er blevet solgt i England i 2-3 eksemplarer (hvilket jeg tvivler på), så kan miss Shevill eller andre (f.eks. hin og anden imam) næppe få medhold i en injuriesag.

For nogle år siden blev den svenske forfatter Liza Marklund interviewet til DR-TV i forbindelse med udgivelsen af hendes bog ”Nobels Testamente”, hvor journalisten spurgte Nordens krimidronning om, hvilket råd hun ville give til danskerne i forbindelse med den globale muslimske uro omkring de 12 karikaturtegninger fra Morgenavisen Jyllands-Posten i 2005.

”Danskerne må èn gang for alle forstå, at de ikke længere kan tage demokratiet og ytringsfriheden for givet. Vi lever i en globaliseret verden, hvor man skal tage hensyn til andre menneskers religiøse følelser”, sagde denne internationalt kendte forfatter til Danmarks befolkning, der siden 1849 har valgt demokratiet og folkestyret som politisk styreform.

Altså ...

Ifølge denne venstreorienterede svenske forfatter må vi danskere til at indrette os på, at vi skal underkaste os tilfældige selvudråbte repræsentanter for 1,4 milliarder troende muslimer i 57 islamiske stater, der nu prøver at knægte ytringsfriheden gennem et islamisk korrumperet retssystem i netop dèt England, som i samarbejde med USA sikrede danskerne friheden og demokratiet som fortsat politisk styreform ved afslutningen af anden verdenskrig i maj 1945.

Liza Marklund og mange etniske danskere fatter desværre ikke i deres egen selvforståelse, at uanset den enkelte borgers politiske og religiøse observans, er ytringsfriheden det tikkende hjerte i en hvilken som helst nation, der ønsker personlige frihedsrettigheder til sin befolkning, og hvor de politiske beslutningsprocesser gennemføres i simpelt flertal, der altid skal respekteres af mindretallet.

Hvad enten man bryder sig om lovene eller ikke.

Det må være indlysende logik for alle pragmatiske og frihedselskende demokrater, at hvis Danmark lader sig kue af islamiske diktaturstaters konstante angreb på ytringsfriheden gennem ”injurieturisme” ved engelske domstole, så mister vi de hårdt tilkæmpede personlige frihedsrettigheder, som vores forfædre har sloges for siden Grundlovens indførelse for snart 161 år siden.

Hvis ikke EU-kommissionen omgående fjerner den særlige forordning med, at medlemslandene konsekvent skal anerkende hinandens retsafgørelser på et så livsvigtigt område som ytrings- og trykkefriheden, bliver Europas demokratier omdannet til en totalitær fascistisk slamkule på linje med de islamiske og kommunistiske regimer, hvor politisk enhed og rå magtanvendelse styrer alt.

Mere end mange andre mennesker på denne klode burde alle nulevende danskere kunne forstå, at de er privilegerede sjæle ud af 6,8 milliarder, fordi vi er opvokset i et land med politikere, som vi selv vælger gennem hemmelig afstemning ved folketingsvalgene. Herhjemme kan man gå til valg i morgen, skifte folketingsflertallet ud og ændre lovene i simpelt flertal, men det kan man ikke i de islamiske og kommunistiske regimer på kloden.

Ej heller i det ”institutionelle demokrati” i EU.

Desværre har Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti voldtaget Grundloven fra 1849 med ratificeringen af Lissabon-traktaten (EU-forfatningen). Uden at spørge vælgerne har de afgivet omfattende national suverænitet. Hvilket er bedst dokumenteret med EU-parlamentet, som ikke har nogen som helst lovgivende magt, da alt styres af dekreter fra ikke-folkevalgte embedsmænd og kendelser fra ikke-folkevalgte dommere.

Men hvis ikke EU-kommissionen trods alt omgående får opstillet en stjerneklar konsensus om, at ytringsfriheden skal forsvares med næb og kløer af samtlige medlemslande, så foreslår jeg en omgående udmeldelse af EU og FN sammen med andre frihedselskende nationer, der ikke vil finde sig i, at islamiske diktaturstaters selvudråbte repræsentanter for jordens muslimer truer den livsvigtige pressefrihed og ytringsfrihed.

Jeg er på linje med Geert Wilders fra Holland på èt punkt:

- Grænsen for den ubegrænsede ytringsfrihed går ved, at man aldrig nogensinde opfordrer til direkte had og vold mellem andre mennesker. Uanset etnisk og kulturel samt religiøs baggrund. Men hvis vi først underkaster os ”krænkelses-fundamentalisterne” i de islamiske diktaturer, hvor millioner af sjæle dagligt hjernevaskes med Koranen som politisk lovreligion under tvang, er vi danskere og andre frihedselskende demokratiske individer dømt til kulturel og menneskelig undergang.

Chefredaktør Tøger Seidenfaden fra dagbladet Politiken har med sit forlig med en tilfældig religiøs advokat fra Saudi-Arabien, der påstår han repræsenterer profeten Muhammeds efterkommere, forårsaget det største angreb på demokratiet som politisk styreform, og mange er tilsyneladende enige med ham i udøvelsen af hans selvcensur, uden at tænke over de forfærdelige konsekvenser af mandens handling.

Tragisk nok kan eller vil mange danskere tilsyneladende ikke forstå, at nationen Danmark ender som en fascistisk nation med politisk og religiøs enhed under tvang på linje med de islamiske og kommunistiske diktaturer, hvis vi ikke kæmper for at bevare retten til at udtrykke os frit i skrift og tale gennem blandt andet den eksisterende presse eller som her på internettets politiske debatfora.

Er det virkelig så vanskeligt at forstå?

Det er fuldstændig korrekt at Storbrittaniens injurie-lovgivning er uhørt gunstig for sagsøger. Men det er en usædvanligt kedelig og provinsiel vinkel der bliver lagt på så vigtigt et spørgsmål. Det virkeligt alvorlige i den sammenhæng er ikke den til hudløshed fortærskede sag om JPs Muhammed-karikaturer (og du godeste hvor bliver det dog rart, når vi engang er færdige med at diskutere det emne, som mere end noget andet synes at formå selv begavede mennesker til at vrøvle insisterende...). Det virkeligt alvorlige er den praksis, som har stået på i årevis, hvor store foreninger og globale virksomheder helt systematisk undertrykker kritik, uanset dens berettigelse og beviselige sandhed. Den veldokumenterede sag McDonalds førte mod en lille gruppe aktivister der protesterede over virksomhedens praksisser i især markedsføring og personalepolitik (Google: Mclibel-trial) er et godt eksempel. Den igangværende sag mellem den britiske kiropraktor-forening og Simon Singh, som kom for skade at påpege at foreningen ikke kan dokumentere sine påstande om at kunne behandle bl.a. astma, er et andet godt eksempel. De er begge mere interessante, mere udfordrende og mere farlige end den petitesse som Weis endnu engang vælger at grave sig ned i.

Man kunne således godt ønske sig en lille smule mere overblik og udsyn fra Informations side.

Hans Jørgen Lassen:
"så ville vi, dit trofaste og lydhøre publikum, da gerne høre dem"

Jeg må så skuffe mit ellers trofaste publikum ved denne lejlighed. Jeg har ingen indvendinger med Palle Weis's leder, eller Lars Barfoeds intentioner.

Blot tillader jeg mig den frækhed, at nævne, at Palle Weis som chefredaktør for nærværende sprøjte, har en helt særlig interesse i anliggendet. Ikke at dette nødvendigvis er dubiøst, men uvildighed skal man jo ikke forvente i denne sammenhæng.

Det er op til britterne, selv at foretage ændringer i deres love og retspraksis, og det er da fint nok at Lars Barfoed klager sin nød. Blot et underligt forum at klage i, og også besynderligt, at den fortsatte saga om et muligt søgsmål mod nogle danske dagblade, kan optage landets justitsminister synderligt.

I Danmark plejer vi jo at hylde princippet om, at statsmagten ikke blander sig i mediernes virksomhed. Lige pånær når staten selv driver propaganda virksomhed, eller når medierne lægges på is når de ikke lefler tilstrækkeligt for magthaverne, og nu - som noget nyt - blande sig i et muligt civilt søgsmål mod medierne, der ellers loyalt har forsvaret Anders Fogh Rasmussens dekret om, at temaet for tegninger o.a. er ytringsfrihed.

Palle Weis er medansvarlig for genoptrykningerne af Kurt Westergaards modbydelige tegning, og dermed er Palle Weis i allerhøjeste medansvarlig for den systematiske mobning og forfølgelse af indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed der i årevis har foregået i Danmark.

Det burde være ulovligt, men er det ikke i Danmark.
Derfor er det en trøst at forfølgelse af sårbare mindretal og hatespeeech i det mindste er ulovligt i England.

Det viser at England i modsætning til Danmark er en ægte retsstat.

Må retfærdigheden ske fyldest!

skulle det utænkelige ske at han for held med at vinde en sag mod aviserne, stopper det jo ikke der. Det bliver starten.

Ole brockdorff skriver: ”Hvis ikke EU-kommissionen omgående fjerner den særlige forordning med, at medlemslandene konsekvent skal anerkende hinandens retsafgørelser på et så livsvigtigt område som ytrings- og trykkefriheden, bliver Europas demokratier omdannet til en totalitær fascistisk slamkule på linje med de islamiske og kommunistiske regimer, hvor politisk enhed og rå magtanvendelse styrer alt.”

Men det er vel ironisk, at den måske forestående injuriesag faktisk drager fordel af principper og en retstanke, som kendetegner vestlige liberale demokratiske tanker. Hvis vi levede i en ”totalitær fascistisk slamkule” ville en sådan retssag ikke kunne røre os det fjerneste- så ville vi bare ignorere det.

Derudover synes jeg at hvis man skal diskutere det principielle i at ytringsfriheden er i fare, så bliver man nødt til at se ud over den islamforskrækkelse, som det lader til mange fører debaten på. Ytringsfriheden, som princip, er og bliver en gradbøjet størrelse i vores samfund. En dansk avis må ikke tegne og trykke en tegning hvor der manipuleres med f.eks Nikes Swoosh-logo. Eller rettere, det må man godt, men så kan man forvente et søgsmål om brud på ophavsretten. Frej Klem Thomsen har så fuldkommen ret i, at hele debatten bør drejes væk fra karikatur-fetishismen.

Nu er lovgivningen om ophavsretten jo også helt i hegnet, så måske man hellere skulle se på den.

Der er jo utallige eksempler på at man latterliggøre kristendom,andre religioner og minoriteter, men da vi har en kulturel selvforståelse, er der ingen der råber op.

Plus fundamentalisme er på afmarch i den vestlige verden, måske med undtagelse af USA.

Så jeg ser ingen grund til at man skal imødekomme ekstremerne, og tilsidesætte ytringsfriheden.

Hvor tit er det lige advokat Yamani læser information? Det gør han nok ikke, så det virker unægtelig noget påtaget.

Så at sige det ikke har noget med islam at gøre, virker lidt underligt.

Jesper Wendt:

."skulle det utænkelige ske at han for held med at vinde en sag mod aviserne, stopper det jo ikke der. Det bliver starten."

Det må vi da sandelig håbe. Det ville være en sand lykke, hvis englænderne kunne hjælpe Danmark til atter at blive et retssamfund.

Vores nation har et voldsomt behov for udviklingsbistand, og hvis vi kunne få bistand fra englænderne til at udvikle en reel mindretalsbeskyttelse i vores land ville det jo bare være alle tiders.

Palle Weis:

»Herboende muslimer har tidligere anlagt lignende injuriesager ved danske domstole mod Jyllands-Posten, men har hver gang tabt. Det har hidtil ikke været muligt at få et svar fra advokat Yamani, om hvor han i givet fald vil anlægge sagen, men et temmelig realistisk gæt er, at det vil blive i Storbritannien. «

Den gruppe mennesker Palle Weis betegner som ”herboende muslimer” er en gruppe der er meget svag og som igennem femten år har måttet finde sig i systematisk forfølgelse og mobning fra magthavernes side.

Hermed menes at de ”herboende muslimer” er svage i betydningen, at de ikke råder over den samme mængde kapital og økonomiske ressourcer som deres modpart, og derfor er fuldstændig magtesløse overfor den hetz de bliver udsat for.

I denne aktuelle situation er der Palle Weis der sidder på pengene og har råd til at lade en landsdækkende avis advokere for hans usympatiske synspunkter.

De personer Palle Weis mobber har derimod ikke råd til at købe en avis til at udbrede deres budskaber, og derfor er det en ekstrem ulige og asymmetrisk kamp der foregår.

Pengemagt og pressemagt og dermed også politisk magt hænger uløseligt sammen i et markedsøkonomisk system som det danske.
Det er magthaverne der sidder på pressen og pengene og som derfor kan bruge samfundets institutioner som våben mod indvandrerne, hvilket blandt andet ses ved at magthaverne i den grad (mis)bruger en samfundsmæssig institution som den formelle ytringsfrihed i deres forfølgelse af mindretal.

Nu ser vi at magthaverne bliver mødt med deres egne våben. Det vi ser nu er nemlig at en gruppe mennesker med mange penge i ryggen har mulighed for at bruge de samfundsmæssige institutioner til at ramme deres modpart.

Når de danske islamofober rammer deres modpart gennem pressen er det udtryk for rå pengemagt på præcis samme måde som når internationale organisationer med mange penge i ryggen rammer de danske islamofober via injurielovgivning.

Det bliver i begge tilfælde, pengene der ender med at blive det afgørende for hvem der står stærkest i en politisk kamp. I denne sammenhæng er det et utrolig ynkeligt syn, at være vidne til hvordan magthaverne i Danmark piber, når de får lov til at smage deres egen medicin.

15 fragtskibe forurener hver dag lige så meget som alverdens biler tilsammen. Men da udsagnet ikke indeholder ordet islam, burka, indvandrer, muslim trækker det ikke kommentarer. Det er uvæsentligt. DF skriver melodien for det væsentlige - kommentatorerne synger med.

Heinrich skriver:

Hvad EU Kommissionen har med britisk retspraksis at gøre, har jeg ikke helt forstået.

Jamen, det skal jeg da gerne forklare dig.

EU har vedtaget fælles regler for blandt andet, hvor EU-borgere kan sagsøges, samt indbyrdes anerkendelse af domme afsagt i andre medlemsstater.

Disse regler findes blandt andet i den såkaldte Bruxelles I-forordning.

Det er i kraft af disse regler, at en dansk statsborger (eller et selskab) - når visse betingelser er opfyldt - kan sagsøges i f.eks. England.

Og det er i kraft af disse regler, at en dom afsagt over en dansker f.eks. i England kan fuldbyrdes i Danmark. Altså, en bøde idømt i England kan, under visse betingelser, inddrives i Danmark.

Derimod regulerer EU ikke, hvad der i det enkelte medlemsland regnes som krænkelser og injurier, eller hvordan en sådan skal føres, hvad der skal til af beviser, og hvem der skal fremskaffe dem og så videre. Her gælder national ret - som er forskellig fra land til land.

Så det er absolut relevant at henvende sig til EU for at få strammet op på mulighederne for søgsmål i andre lande end virksomhedens/personens hjemland. De er alt, alt for vidtgående.

Tak, Hans Jørgen,

så langt havde jeg dog forstået sammenhængene :-)

De EU regler der er besluttet om søgsmål på tværs af medlemslandene, har de grundlag i Maastricht traktaten, Schengen aftalen eller er det noget der er vedtaget helt udenfor nummer?

Da Maatricht-traktaten med snyd og næppe blev ratificeret i 1993, handlede det jo netop om at fjerne de restriktioner, der vanskeliggjorde samhandel mellem virksomheder og borgernes frie bevægelighed. Der ville de internationale søgsmålskompetencer jo have passet fint ind.

Knapt så elegant er tesen om, at søgsmålskompetencen blev udvidet, i forbindelse med det udvidede politimæssige o.a. samarbejde, mellem EU landene (Schengen).

Mulighederne for søgsmål der krydser grænserne, har vel været en situation, der har eksisteret i årevis, men som tilmed er blevet besluttet af EU lovgiverne. Når den danske regering er repræsenteret i EU Kommissionen, hvorfor så først nu beklage sig over det man selv har været med til at vedtage?

Og hvad er det i øvrigt Lars Barfoed dermed siger? Er det ikke, at det danske folketing og den danske regering også i denne sag, har forbrudt som mod GRL § 20, idet de nu erkender, at dansk suverænitet til at afgøre (via danske domstole og dansk lov) hvad der er ret, er afgivet? Ikke nok med at denne var afgivet i et nærmere, veldefineret omfang, med til et princip, der i praksis kan ende med det modsatte - nemlig, at der ikke var tale om et begrænset, veldefineret omfang, og at konsekvenser af princippet er uoverskuelige?

* forbrudt sig

Heinrich,

der er tale om Rådets forordning nr. 44/2001, og forordningen er vedtaget på grundlag af EF-traktatens artikel 65. Danmark har jo ganske vist et forbehold om det retlige samarbejde, men har altså valgt at tilslutte sig forordningen alligevel, separat.

Det store problem er, at ved en tilslutning eller vedtagelse generelt aner man ikke, hvad man går ind til. For EF-domstolen har det med at være endog meget fri i sin fortolkning af retsakter som f.eks. forordninger og direktiver. Hvad de kan pine ud af nogle få, uskyldigt udseende ord, er forbløffende.

Du har dermed ret, mener jeg, i, at der er afgivet suverænitet i fuldstændig ubestemt og uoverskueligt omfang.

Palle Weis er virkelig på herrens mark i og med denne sag. For hvorfor i alverdens rige og lande skulle man ikke kunne anlægge en sag mod aviser i Danmark ved en domstol i England!! At Lars Barfoed nu er på vej ud på samme mark overrasker vel ingen.

Det er EU og Danmark er som bekendt med i EU. Forureningen af naturen og miljøet er grænseoverskridende og som sådan også et område der kan bringes for andre domstole end i det land som forurener, det vil ingen synes er uretfærdig i dag. Hvorfor skulle krænkelser, fornærmelser, hån og spot, der rækker udover et lands grænser, så ikke også kunne behandles ved andre domstole end det land hvor selve landets regering og statsminister har sanktioneret danske avisers ret til at krænke, håne og spotte?

Der findes radikale og udemokratiske kræfter i denne verden, som ikke accepterer domstole og international lov og ret, men hvorfor skal Danmark nu med i den gruppe? På centrale forståelses områder, når det gælder den internationale forståelse og selve globaliseringen, lever vi danskere med Dansk Folkeparti ved roret forstås, stadig i middelalderen.

Kurt taler om:

krænkelser, fornærmelser, hån og spot, der rækker udover et lands grænser

Jamen, naturligvis, der er da tusindvis af muslimer i England, som abonnerer på Information, der blev dybt krænkede, fornærmede og følte sig hånet og spottet, da de netop den dag til morgenteen slog op på siden med tegningerne. Selvfølgelig skal disse abonnenter (og vi kan da også godt tage de mindre velanskrevne løskøbere med i pakken) have mulighed for på deres bopæl at sagsøge Information, som har forfulgt dem på denne helt uacceptable måde.

Måske skal de ligefrem have refunderet deres betaling for abonnementet, i hvert fald for den dags avis.

Chefredaktør Palle Weis er naturligvis medansvarlig for genoptrykningen af Muhammed-tegningen, men han kan aldrig nogensinde være ansvarlig for systematisk mobning af indvandrere i Danmark i almindelighed – og muslimer i særdeleshed – for det er en subjektiv påstand, som der trods alt ikke er konkret dokumentation for.

Titusinder af muslimer lever en tryg og fredelig tilværelse i Danmark, hvor de som andre danskere nyder sociale og økonomiske ydelser gennem overførselsindkomsterne fra bruttonationalproduktet, indtjent primært af etniske danske borgere, der årligt betaler verdens højeste skatter, så blandt andet sårbare mindretal kan blive livsforsørget hver måned.

Ligeså kan Palle Weis heller ikke være medansvarlig for, at religiøse fanatikere konstant tager 1,4 milliarder troende muslimer som gidsel i deres religionskrig mod den kristne verden med sine opbyggede demokratier, hvor man altid holder stat og religion adskilt for enhver politisk beslutningsproces, og hvor ytringsfriheden er det tikkende hjerte for alle frihedselskende mennesker.

Mange glemmer tilsyneladende også, at hverken OIC som de islamiske diktaturlandes repræsentant, aldrig nogensinde har vist de 12 karikaturer af Muhammed frem til klodens muslimer i fuld kontekst, så de selv kan vurdere om tegningen af profeten med bomben i turbanen nu også er så modbydelig og krænkende som påstået af flere.

Ligeledes fortrænger adskillige også den ubestridelige kendsgerning, at Palle Weis som de andre avisredaktører herhjemme udelukkende genoptrykte tegningen på grund af den journalistiske relevans, da muslimske fanatikere prøvede at slå tegneren Kurt Westergaard fra Morgenavisen Jyllands-Posten ihjel.

Det er muligt, at tegningen med profeten Muhammed virker modbydelig og krænkende på mange, men da tv-journalisten Karsten Kjær i 2007 fremviste de 12 tegninger for de muslimer i programmet ”De forbandede tegninger”, der havde ledet de voldelige demonstrationer og afbrændinger mod Danmark i Libanon og Gaza samt Iran i februar 2006, afviste de fuldstændig at der skulle være noget krænkende og sårende ved nogen af karikaturerne.

Endelig er det helt ude af proportioner, at betragte England som en ægte retsstat, når man tænker på den ubestridelige sandhed, at det muslimske samfund på det britiske kontinent, i årevis har terroriseret det engelske demokrati og lovgivningsapparat med sideløbende krav om 86 sharia-love, der er på linje med de islamiske diktaturstater.

Ole Brockdoff; Hans Jørgen Lassen m.f.

I kan blive ved herfra og til dommedag med jeres logiske argumenter for hvad der er rigtig og forkert for Jer og her i landet.

Problemet i denne sag er blo,t at sagen intet har med det problem at gøre. Det er komplet ligegyldig hvad vi her i landet mener om ditten og datten i denne sag.

Den er rejst fordi mennesker ude i den store verden føler sig krænket, hånet, spottet og hvad der er så forbandet vigtig i sagen - det var det udtrykte formål med de tegninger.

Så når sagen kommer i retten, hvor det end måtte ske, skal man ikke lede ret længe efter den rygende pistol - den er fundet i den tekst som som fulgte de tegninger.

Og der er ikke som Brockdoff påstår tale om en "systematisk mobning" i denne sag, der er tale om krænkelser, forhånelser og spot. Og jeg håber sørme ikke vi behøver flere beviser på, at de krænkelser, forhånelser og spot er blevet modtaget hos den målgruppe, de var vendt imod.

Se det er faktum i denne sag.

Jyllands Posten ligger som de har redt. Politikens chefredaktør, hvis IQ rager mange meter over gennemsnittet af danske avisers chefredaktører, har forstået denne sag og handlet klogt og indsigtsfuld derefter.

I denne sag og på denne tråd er det fornuften spørger sig selv - hvad pokker har fat i vores chefredaktør? Det var en smutter sidste gang, men denne leder er ikke en smutter, det er dokumentationen for, at vores avis desværre ikke har en fornuftig og indsigstfuld chefredaktør ved roret. Og det er mit eneste problem i denne sag.

Dagbladet Information har en glimrende chefredaktør, der bare ikke vil acceptere den ”krænkelses-fundamentalisme”, som en række selvudråbte repræsentanter for 1,4 milliarder troende muslimer påberåber sig med det ene formål, at få lukket ned for enhver religionskritik af islam, der modsat kristendommen fungerer som politisk lovreligion i blandt andet Saudi-Arabien.

Her er kristendommen som bekendt forbudt.

Palle Weis understreger med sin leder blot den ubestridelige kendsgerning, at den liberale og fordomsfrie debat om islam som lovreligion bliver en saga blot i fremtiden, hvis det lykkes en tilfældig advokat i Saudi-Arabien, at vinde en injuriesag ved retten i England, selvom der er afsagt frifindelse ved en domstol i Danmark.

Hvis bladtegneren Kurt Westergaard bliver myrdet i morgen af tilfældige muslimer, der føler sig nedgjort af bomben i Muhammeds turban, ja, så må dagbladet Information og andre medier på kloden ikke bringe tegningen for at illustrere over for læserne, hvad der var årsagen til drabet på manden, for det vil krænke 1,4 milliarder troende muslimer.

Jeg kan derfor kun opfatte mange af holdningerne fra de forskellige kommentatorer på denne blog derhen, at man er parat til at leve med omfattende pressecensur mod religionskritik af enhver art mod den islamiske verden i et demokratisk land som vores, der beviseligt anvender milliarder af kroner om året på livsforsørgelse og integration af muslimer.

Hvem viser os respekt for dèt?

Kurt skriver om:

mennesker ude i den store verden føler sig krænket, hånet, spottet

Ja, for satan, mennesker der aldrig har set disse tegninger. Jeg kan godt forstå, at de er pissesure.

Altså over, at de aldrig har fået lov til at se disse tegninger, som de er pissesure over.

Kurt Bertelsen Christensen

....jeg håber sørme ikke vi behøver flere beviser på, at de krænkelser, forhånelser og spot er blevet modtaget hos den målgruppe, de var vendt imod

Jeg forstår ikke hvorfor du og mange andre forsvarer og beskytter den mest højreorienteret og fascistoide del af islam. Den del, som også i denne sag vækkede vreden.

Hvis Ole Brockdoff har ret i sin påstand om, at hvis det forfærdelige skulle ske, at Westergaard blev myrdet pga. af de tegninger, så kunne Information ikke bringe de tegninger, ville jeg bakke helt og fuldt op om Informations chefredaktør i denne sag.

Men det er netop her vandene skilles. Jeg ved ikke om Palle Weis's grunde til ikke at beklage, modsat Politiken, er dette Brockdorffske argument, men hvis er det en præmis opfundet til lejligheden.

For selvfølgelig både skal og vil Information, ligesom Politiken og alle andre medier, selvfølgelig bringe de tegninger, hvis det forfærdelige skulle ske. Og de om nogen der eventuelt kunne finde på at kritisere det, kan selvfølgelig også rende og hoppe.

Som skrevet et utal af gange er det formålet, hensigterne, motiverne osv. til at bringe de tegninger, som skal beklages og ikke andet.

Det er rigtig at muslimer ikke bryder sig om at Muhammed bliver tegnet, malet osv. men det ser ud som om de kan leve med det, al den stund Muhammed bliver tegnet og malet, om ikke hver eneste dag, så dog noget nær.