Leder

Kvinder er da på nedsat tid

2. marts 2010

MENS NEDTÆLLINGEN til årets 8. martsslag er i gang, kunne Uge- brevet A4 i går offentliggøre en ganske tankevækkende undersøgelse. Hver tredje kvinde i den offentlige sektor arbejder på deltid, viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Den nedsatte tid begynder, når børnene er små, og den fortsætter efter, at de er blevet store. Blandt de 25-29 årige i kommuner og regioner arbejder 30 procent af kvinderne på deltid, for de 35-39 årige er tallet steget til 38 procent, og når kvinderne runder de 50, er det 36 procent, der er på nedsat tid. Det passer kvinderne godt, og det passer tilsyneladende også mange af de offentlige arbejdspladser godt. Også selv om der er mangel på arbejdskraft netop i den offentlige sektor - et problem, som trods den nuværende stigende ledighed vil vokse i fremtiden. Manglen på sygeplejersker ville med et hug være afblæst, hvis deltidsansatte gik på fuld tid.

I 2007 REJSTE blandt andre fagforbundet Fag og Arbejde problemet med de deltidsansatte kvinder. Kritikken blev rettet mod de kommunale arbejdsgivere, som tilsyneladende spekulerede i de mange deltidsansættelser og ikke reelt ville lade kvinderne arbejde fuld tid, fordi det ville gå ud over fleksibiliteten. Det er nemmere at få en vagtplan til at gå op med mange deltidsansatte i en børnehave eller i hjemmeplejen.

Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) svarede igen ved at indgå en aftale med arbejdsgiverne i stat, amter og kommuner, som gav alle på deltid en ret - med visse begrænsninger - til at gå på fuld tid. Kunne man derved løse en del af problemet med ledige stillinger, ville det være et enkelt greb, men sådan gik det ikke. På to år - fra 2007 til 2009 - steg antallet af fuldtidsbeskæftigede kun fra 52,1 til 52,9 procent. Ganske få har benyttet sig af den nye rettighed.

Til gengæld viser en række undersøgelser, at kvinderne helst vil arbejde på nedsat tid for at få deres arbejds- og familieliv til at hænge sammen. De faggrupper, hvor der er flest kvinder på deltid, er rengøringsassistenter, omsorgs- og pædagogmedhjælpere og social og sundhedspersonale - altså kvinder med de laveste uddannelser og den ringeste løn. Kun 53 procent af kvinderne i kommuner og regioner er på fuld tid, mens det gælder for 80 procent af deres mandlige kolleger. I den private sektor, som er mandsdomineret, er deltidsarbejde ikke nær så udbredt.

SÅ NÅR BØRNENE bliver født, går den offentligt ansatte kvinde på deltid - og der bliver hun, mens hendes privatansatte mand arbejder fuld tid til en højere løn. Hvis nogen havde troet, at der i 2010 var byttet rundt på køns- rollerne eller blot indtruffet en større grad af ligestilling i hjemmene, så er det i hvert fald ikke slået igennem i gruppen af offentligt ansatte kvinder med en kort eller mellemlang uddannelse. Den netop afgåede ligestillingsminister, Inger Støjberg (V), ville formentlig sige: Hvad er problemet? Det er jo netop dokumenteret, at deltiden og afskrivningen af en opstigende selvrealiserende karriere er et bevidst frit valg hos kvinderne. Støjberg mener, at der jo eksisterer fuld ligestilling i Danmark, fordi rammerne og de formelle muligheder er de samme for alle. Politikere skal ikke blande sig i, hvordan den enkelte familie indretter sig. Om den nye ligestillingsminister, Lykke Friis (V), mener det samme, har vi fortsat til gode at få at vide.

FOR DEN UDBREDTE deltid blandt kvinder rejser nogle ubehagelige spørgsmål. Dels naturligvis om, hvor frit dette valg er. Det er uomtvisteligt, at det er familiemæssigt mest bekvemt, at den ene kan hente og bringe børn og stå for indkøb og madlavning, mens den anden arbejder igennem. To fuldtidsarbejdende forældre er en meget stor belastning for småbørnsfamilier. Men for de fleste kvinder er det ikke et reelt valg, hvem der skal gå ned i tid, i et samfund med nedarvede kønsroller gennem århundreder. Det andet problem, som det rejser, er, at disse kvinder reelt bliver meget økonomisk afhængige af deres ægtefæller. En deltidsansat sosu-assistent vil have svært ved at forsørge sig selv med to børn i tilfælde af, at hun blev alene. Pensionsindbetalingerne har desuden været små både under barsel, og fordi hun ikke arbejder på fuld tid, så også en tilværelse som enlig pensionist er svær at se frem til.

SITUATIONEN de kommende årtier er, at der bliver mangel på hænder, især i den offentlige sektor, så hvordan får regeringen kvinderne til at arbejde på fuld tid? Et af midlerne kunne være at indrette arbejdsmarkedet mere fleksibelt, således at både mænd og kvinder havde en ret og en mulighed for at gå ned i tid, mens deres børn er små. Til gengæld kunne de passende skrue op for arbejdstimerne som unge og midaldrende.

En anden mulighed er den, man med succes har benyttet i Vejle Kommune, hvor det giver et ekstra løntrin eller to at tage fuldtidsarbejde. Den slags præmieordninger vil man utvivlsomt se mange flere af i fremtiden, men i realiteten straffer man derved de deltidsansatte kvinder - igen. bew

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend W. Jensen

Bent Winther,

Du synes ligesom en anden begejstret tilhænger på denne side at forveksle livet med arbejdslivet.

At testosteronkvinderne, overmokkerne af Suzanne Gieses type med kvindekamp er overklassekamp, i deres egen selvforståelse får lov til at tegne billedet af, hvad den rigtige ligestilling er for en størrelse, synes jeg ikke, at man (lederskribenten) i bar søstersolidaritet bare skal bakke op.

Det kunne jo tænkes, at nogle kvinder lage vægt på noget andet end pyntefjerne på C.V.`et , på kendiseffekten, på æren og spillet i magtkorridorerne, eller hvad?

Johannes Aagaard

Hvis en person er på nedsat tid, uanset køn, er det så ikke rimeligt at samme svinger støvsugeren, køber ind og henter børn m.m.?

Hvordan folk fordeler arbejdsopgaverne, vil da være deres egen privatsag, forudsat der ikke indgår tvang. Hvis der indgår sådan, kan man jo frit blive skilt.