Leder

LEDER: Dukkehjem Danmark

Når man som statsminister skal udpege ministre, tager man hensyn til ligestilling. Når man vælger frit og åbent, tænker man i ligestilling. For vi vil ikke have undertrykkelse og diskrimination. Men når man ikke drages demokratisk til ansvar for sine valg, vælger mænd andre mænd
Når man som statsminister skal udpege ministre, tager man hensyn til ligestilling. Når man vælger frit og åbent, tænker man i ligestilling. For vi vil ikke have undertrykkelse og diskrimination. Men når man ikke drages demokratisk til ansvar for sine valg, vælger mænd andre mænd
8. marts 2010

Hun smækkede med døren, så det gav et brag ned gennem Europa: Nora brød ud af et dukkehjem. Det var i Henrik Ibsens skuespil fra 1879, som var så farligt, at Nora ikke fik lov at smække med døren, da stykket blev opført i Tyskland og Italien.

»Å,« siger hendes mand: »Det er oprørende. Således kan du svigte dine helligste pligter.«

Det er pligterne over for hendes mand og børn, hun bliver mindet om. Men Nora svarer, at hun har andre pligter:

»Pligterne imod mig selv.«

Og som hustru lever hun som hushjælp og som dekoration: Hun skal sidde under bordet og lege med børnene, og hun bliver tiltalt som en lille sød eksistens: »den søde lille sanglærke« og »spillefuglen«. Hun står for det bløde med børnene i husholdningen, og han står for det hårde med pengene og forbud i hjemmet. Hun smækkede døren for over 100 år siden, da hun valgte sig selv. Og det larmede.

Den danske statsminister smækkede også med døren i 2010. Han forlod Dronningens slot for at præsentere sin nye regering: Det så simpelthen så lige ud. Der var ni kvindelige og 10 mandlige ministre. Statsministeren var stolt: For i dag anerkender alle, når de snakker om det, at hvert eneste menneske har hellige pligter over for sig selv, og ligestilling er et principielt mål for alle ansvarlige aktører. Enhver arbejdsgiver vil gerne kunne fortælle om kvindeligt ansatte, som ikke er sekretærer eller rengøringsassistenter, og enhver mandlig chef i virksomheder uden kvinder i ledelsen ved, at han har et problem. Det problem lignede Løkke én, der havde løst: Det kunne ikke blive mere lige. Og sådan ser det ud i toppen af dansk politik: Der er flere partier med kvindelig ledere i Folketinget end partier med mandlig ledere. Det anerkendes som et demokratisk fremskridt. Når man som statsminister skal udpege ministre, tager man hensyn til ligestilling. Og når befolkningen vælger ledere, foretrækker den ikke mænd frem for kvinder. Når man vælger frit og åbent, tænker man i ligestilling. For vi vil ikke have undertrykkelse og diskrimination.

Men når man ikke drages demokratisk til ansvar for sine valg, vælger mænd andre mænd. Således er 18 ud af 19 departementschefer mænd. Og den lovskabende magt i velfærdsstaten er over de sidste årtier rykket markant fra de folkevalgte til embedsværket. Kvinderne har vundet indflydelse i et politisk system, som har mistet magt til det administrative system.

Magten er rykket fra dér, hvor den kan kontrolleres, til dér, hvor den ikke bliver kontrolleret. Det gælder udnævnelser uden bevågenhed. De økonomiske vismænd hedder ikke for ingenting vismænd. Og der sidder aktuelt fire mænd, og direktøren for Nationalbanken er mand. Ombudsmanden er mand, præsidenten for Højesteret er mand. Osv. I samme periode, hvor vi er blevet politisk enige om at vælge ligestilling, er vores politiske enighed blevet underordnet eksperter og embedsværk, som vi ikke bestemmer over. Sådan er det, men sådan vil vi ikke have det. For vi vil ikke være et dukkehjem.

Og selv på ministerniveau synes mønstret fra dukkehjemmet gentaget. Mandlige ministre står som regel for det hårde og for pengene: Statsministeren, finansministeren og justitsministeren er mænd. De bestemmer over de andre ministre. Socialministeren, ligestillingsministeren og undervisningsministeren er kvinder: De tager sig af opdragelsen og det sociale. Hvis de skal gennemføre projekter, skal de bede om penge fra de store ministerier. Det, der har med børn, skole, daginstitutioner og køn at gøre, er underordnet Justitsministeriets jurister og Finansministeriets økonomer.

Det er ikke kun en overklasseproblematik: De gamle husholdningsroller er ført videre i velfærdsstaten: 90 procent af sosu-assistenterne er kvinder, mens langt de fleste økonomer og politifolk er mænd. Naturligvis kan en kvinde blive justitsminister. Lene Espersen var justitsminister, men hendes køn var ustandseligt et tema. Og selvfølgelig kan en kvinde blive finansminister. Pia Gjellerup var det. Men der blev konstant talt om, at hun boede hjemme hos sin mor. Nu har vi fået en kvindelig forsvarsminister. Og hun skulle svare på, om det ikke var et problem med en kvindelig minister, når der allerede var så meget sladder i Forsvarsministeriet. Det spørgsmål henfører til en udbredt forestilling selv blandt folk, der kalder sig tilhængere af ligestilling: Kvinder snakker og snakker, mens mænd handler. Kvinder bruger telefonen til at sladre, mens mænd bruger den til effektiv kommunikation. Det sprog, hvor kvinder altid omtales ved adjektiver som 'lille', 'søde' og 'charmerende', som Nora reagerede imod, tales stadig som noget helt naturligt.

Vi vil ikke være ved det, hvis vi bliver spurgt om det. Og det er derfor, vi skal spørges til det. Og det er derfor, at døren skal smækkes igen og igen.
rl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niklas Monrad

Der hvor ligestillingsproblematikken virkelig har et overset problem er i sagen om faderskab. Det er videnskabeligt bevist at 100% af alle fædre er mænd. Før vi får løst det problem, må alle andre problemer vige.

Svend W. Jensen

Som ellers fan af Rune Lykkeberg, må man undrer sig over denne ahistoriske leder.

Når redaktøren om 30 år skriver Lederen, vil hun undres over, hvilken dør det var den nuværende gik ud af.

Peter B. Jensen

Hvis vi betragter det repræsentative ved vores repræsentanter, synes jeg at der er langt større kvaler end kønsfordelingen. Dels at det er blevet en karriere i sig selv som vi kender det med djøffiseringen, og dels at vi helt mangler den person (uagtet køn) som har erfaring fra vilkårene på den mindre solbeskinnede del af nationen.

For kønskvoteringen tror jeg at vi må acceptere at den slags tager tid. Det er en omlægning over generationer, selvom vi i skåltalerne godt kan fejre det fra første dag.
Kønnet er dog mere end pik eller patter, hvis jeg må være så bramfri. Det kønsrollebaserede samfund havde klare definitioner af hver køns opgaver og ansvar, hvilket naturligvis kultiverede os til at prioritere og tænke forskelligt - og i samspil varetage alle de væsentlige opgaver.

Vi har måske taget første skridt ved at bryde det slaviske i mønsteret, så ingen i min omgangsskreds studser det mindste over at lektor, bankrådgiver eller beslutningstageren er en kvinde - og begge køn heldigvis er frit stillede til at følge deres lyst ind i den andens domæne. Men desværre tror jeg at det er på bekostning af de prioriteter der før indgik under kvindens domæne.
Med andre ord virker det som om de kvinder der stryger til tops skal have mere testetoron end deres mandlige kolleger - og så ender vi desværre nok med at betale en dyr pris for vores såkaldte ligestilling. For de bløde feminine værdier er ikke værdiløse, selv om de ikke er værdsat.

Det er en gang imellem lidt svært at vurdere om man skal hylde ligestillingen for dens fortræffelige princip, eller begræde den for at ensrette os alle til 'mænd af begge køn'.

Jeg tror sørme Rune Lykkeberg er elitefeminist :-) Men da han er en mand, kan han jo ikke beskyldes for at klynke... Men tak, anyway, Rune.
Ingen ville jo nogensinde kalde nogen for "eliteantiracist".
Mærkeligt at balancen mellem magt og køn ikke undrer folk , og i den grad ikke undrer dem, at de oven i købet skal skælde ud på dem der undrer sig !

Svend W. Jensen

Tine Byrckel,

Hvad eller hvem forhindre dig i at deltage i den socialdarwinistiske kamp om en plads i magtens korridorer?

Go for it, if you want it.

Svend W. Jensen

Tine Byrckel,

Det var vel skønnet i forhold til de andre ansøgeres kvalifikationer, eller er din forklaring at du er kvinde?

Det er jo ikke nok at ville, man skal også kunde – kvinde som mand.

Svend W. Jensen

Tove Lodal,

I forhold til hvad? I forhold til Tine Byrckels argumentation? I forhold til kampen om magtens korridorer eller i forhold til, at jeg finder RLs leder for ahistorisk?

Det er for eksempel - og det er kun ét eksempel- at nej det er ikke muligt at vende tilbage til et ph.d (-professor) kapløb, hvis man er blevet for gammel, fordi man har opdraget sine tre børn. Og "valgt" det - som det hedder, fordi manden havde for travlt og ikke havde tænkt sig at gå på kompromis, og hvad fanden gør man så med ungerne? Jeg "valgte" det lige præcis den dag, hvor jeg skulle til en eksamen, (i etik ved Gud) ikke kunne finde nogen til at passe mine tre unger fordi min au-pair var blevet syg og jeg ganske simpelt opgav at kæmpe en kamp, der r hver gang gik ud over mine børn. Kald min dom "Salomons dom". Som en "rigtig mor" "valgte" jeg derefter at have tid nok til ikke at se mine børn sejle rundt.

Så det med "kvalifikationerne" er ofte allerede diskvalificerende, fordi det for eksempel kun er antallet af artikler etc., der er afgørende, Ikke kvaliteten af ens forskning.

Så ja, forklaringen er at jeg er kvinde. Jeg var ellers en af dem, man havde store håb til da jeg var filosofistuderende. Jeg skulle bare aldrig have fået børn. Og nej, jeg har ikke set mænds karrierer blive trykket af den slags "små" forbehold !

Der er selvfølgelig kvinder, der kan klare det hele, det kunne (kunde) jeg så ikke. Men jeg har bare heller ikke set nogen som helst mænd klare det hele. De lader bare være - de lader især bare børn være...

Når det så kommer til Rune Lykkebergs spørgsmål i denne leder, så er der endnu andre spørgsmål. Hvorfor bliver kvinder altid så usynlige, når valget er ude af syne?

Det synes jeg DU skulle spørge dig selv om !

Camilla Paaske Hjort

Jeg tror sørme også, Rune Lykkeberg er elitefeminst, Tine Byrckel :). Det er jo en skam at måtte konstatere. Nej, det er jo for så vidt ikke klynk, hvis det er en mand, der udtrykker den holdning. Det har du ret i. Der ligger noget andet i det. Måske genetisk betinget solidaritet med de priviligerede kvinder i hans egen familie? Som vi også ser det hos elitefeministen Niels Krause-Kjær, der vil have kvoter til sin datter.

Der kan også være andre motiver til, at mænd udtrykker feministiske holdninger, som man mig bekendt har set et par eksempler på afsløringer af i kvindebevægelsens historie. Men det motiv, jeg især har i tankerne, vil jeg naturligvis ikke skyde RL i skoene. Her på Information bør man jo bevæge sig passende over bæltestedet :).

"Min au-pair var blevet syg"... Altså den elite, den elite :).

"Hvorfor bliver kvinder altid så usynlige, når valget er ude af syne?"

Lad os vende det om: Når valget er klart "i syne", som man jo må sige det ved dannelsen af en regering, så udvælges der i dag mange kvinder, fordi kvinder er "in". Det ser progressivt ud, og man håber at tiltrække stemmekvæg på den konto. Især højrefløjen ser en mulig fordel i det, fordi de lettere end venstrefløjen kan blive beskyldt for at være reaktionære i kønsspørgsmål. F.eks. af en avis som Information.

Antallet af kvindelige ministre er helt urepræsentativt i forhold til, hvor aktive kvinder generelt er i politik. Det er snarere det, der er det interessante.

Jeg var ikke elite. Jeg var på en studiegæld. Som jeg først lige er kommet ud af tyve år senere. Og Camilla, hvad er det egentlig du vil sige?

Ja. der er mage interessante spørgsmål, hvorfor har du så så travlt med bare at angribe dem, der prøver at stille dem?
SÅ jeg vil gerne have svar på følgende fra dig Camillla:
Hvad skulle jeg have gjort med mine tre børn mens jeg studerede? Skulle jeg altså bare have valgt ikke at få dem? (jeg boede i Frankrig, havde derfor dansk au-pair). Hvorfor var det ikke mandens problem for alvor? Var løsnignen så at blive skilt (se alle angrebene på de feinster der valgte at stille krav og derofr blev skilt...)

Kvinder er åbenbart "kvæg" i din optik. Ok så siger jeg jep. Jeg ammede og gav og opddrog. Hvorfor er samfundet mig det ikke skyldig bagefter?

Men det er helt kkart en god idé; vi holder op med at få børn. Som Houllebecq siger det., så vil alle problemer være klaret om vi blot er udødelige og ikke seksuelle ! SÅ behøver vi ikke den skide reproduktion der gør os til køer !

Heinrich R. Jørgensen

Tine Byrckel:
"og undskyld slåfejl !"

Slå blot løs, i dagens anledning.

Og tag dig ikke af Svend. Han er lige så forstokket, som hans stavning antyder.

-ehm-

Lykke Friis er så vidt jeg da også klima-minister, et ret hardcore naturvidenskabeligt ministerium. Og før Tina Nedergaard var undervisnings-ministeren en mand, nemlig Bertel Haarder. Han er nu blevet sundheds - og indenrigsminister.

Og vi har en kvindelig udenrigsminister nu. Og som Lykkeberg selv er inde på, har vi nu en kvindelig forsvars-minister....

Og må jeg ikke erindre om, at i de europæiske udgaver, f.eks. den tyske udgave af 'et dukkehjem' - ja, der bliver Nora; hun går skam ej. Og det er Ibsens original-manuskript dette her. Hans kone skulle efter sigende have sagt 'enten går Nora eller også går jeg.' Og dermed lavede Ibsen stykkets slutning om - i hvert fald i den skandinaviske version af Et Dukkehjem...

Nu kunne det jo tilfældigvis være, at kvinden, der blev udnævnt til forsvarvsminister rent faktisk vidste noget om emnet, bl.a. har hun jo været formand for Udenrigspolitisk Nævn; Tina Nedergaard, ny undervisnings-minister, har faktisk været uddannelses-politisk ordfører for Venstre...

Niels Møller Jensen

Jeg ønsker Helle og Villy en stor succes med det nye program. Når det så er sagt forudser jeg, eller håber på, at debatten kommer til at indeholde nogle helt grundlæggende holdninger mennesker imellem og som det første vort menneskesyn. Hvordan kan det være at vi stadig drøfter om kvinder i vort samfund skal de samme rettigheder som den mandlige del af befolkningen, det burde for mig at se være en selvfølgelighed.
Når det så ikke er tilfældet er det jo fordi vi mænd ikke mener de skal have det, vi sidder jo på magten i hele samfundet og kan gennemføre det inden for kort tid. Vi kan jo undskylde os med at det er kulturelt at det ligger i mandens natur, at vore hjerner ikke har udviklet sig siden stenalderen. Men vi kan jo også være ærlige at indrømme, at når forelskelsen er overstået så skulle kærligheden mellem mand og kvinde få overtaget og dermed den totale ligestilling være en selvfølgelighed, men sådan er det ikke få så mister vi mænd magten og hvad skal vi gøre uden den?
Så det bliver hårdt arbejde for Helle og Villy og nogle af os andre.

Svend W. Jensen

Tine Byrckel,

Mine synspunkter er egentligt godt repræsenteret ved Peter B. Jensens ovenfor.

Jeg har desuden til uddybning, hvis du gider, haft nogle indlæg i tråden ”S og SF klar med ligestillingskontrakt”.

Frustrerede forhåbninger er vist ikke et ensidig kvindefænomen. Du har selv valgt dit studium, dit parforhold og dine børn. Med dine valg valgte du andre muligheder fra. Så bagefter at beklage dig og sige, at det er samfundets skyld, er simpel ansvarsforflygtigelse.

Elitefeminismen har jeg, som Camilla Paaske Hjort ikke så meget tilovers for, der er andre ligestillingsproblemer, der er mere påtrængende end feminist overklassens hang til selvrealisering.

Gu er det ej ansvarsforfygtigelse Svend W Jensen.
Det var netop at tage et ansvar på sig !
Herre Gud, hvor mange børn har du og hvad gjorde du!

Svend W. Jensen

Tine Byrckel,

Ja, selvfølgelig gjorde du det, men du bebrejder nu samfundet (os andre), at du skulle gøre det, fordi det gik ud over din karriere, og det er dét, der for mig er uforståeligt. Vil du have, at jeg skal synes, at det er synd for dig?

Svend W. Jensen

Tine Byrckel,

Jeg synes ikke, at det er synd for dig, men du har min fulde forståelse for din frustration og ærgrelse.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"Jeg synes ikke, at det er synd for dig, men du har min fulde forståelse for din frustration og ærgrelse"

Og så siger du, at Tøger Seidenfadens såkaldte undskyldning er vanskelig at forstå ;-)

Rine Byrckel, Folk der har råd til en au-pair burde ikke beklage sig over noget som helst.

Endnu engang blev min fordom omkring ligestillings debatten bekræftet. Ligestilling er idag blot et begreb for 70'er generationens (biologi fornægtende) akademiske overklasse kvinder. Én opportunistisk kamp for personlig magt. Fuldstændigt blottet for søstersolidaritet.

Camilla Paaske Hjort

@Tine Byrckel

Jeg kalder nu ikke kvinder for kvæg :). Det ville være lidt af et selvmål, ikk'?

Nej, jeg skrev om stemmekvæg set ud fra politikernes synsvinkel. Både mænd og kvinder har mig bekendt stemmeret, så det inkluderer begge køn. Politikerne regner med, at personer af begge køn kan blive tiltrukket af en regering med et friskt og progressivt udseende udadtil. En af måderne at give en regering et sådant udseende på, er ved at udpege mange kvinder.

Jeg tror da også, at mange mænd kan synes, det er lidt "smart" at stemme på en kvinde. I hvert fald mænd fra visse segmenter i samfundet. Ikke mindst, hvis hun endda er køn - og prøv lige at bide mærke i, hvor usædvanligt mange kønne kvinder, der er i politik!

Uddannelsesmæssigt tilhører du da en elite. Det er kun 8 % af den voksne befolkning i Danmark, der har færdiggjort en lang universitetsuddannelse. Du tilhører også en elite på den måde, at du har rig adgang til at udbrede dine holdninger og idéer i meget læste medier. Det har de fleste mennesker ikke nær så let adgang til, som man gerne vil bilde os ind.

Du havde meget gæld, skriver du, men I havde da råd til en au pair. Det kender jeg ikke mange, der har, bortset fra ret velhavende mennesker i Charlottenlund og omegn. Jeg har selv været au pair i Frankrig, og arbejdede for en familie i den højere middelklasse (konen var jurist og manden var ingeniør). Det samme gjorde samtlige mine danske au pair-kolleger. Ingen arbejdede for almindelige fattigrøvs-franskmænd :). De har ikke au pairs. Jeg kender en del til franske forhold, ligesom dig.

Mht. hvad du skulle have gjort med din karriere og dine børn, så kan jeg naturligvis ikke svare. Jeg kender hverken dig, børnene eller faren. Hvorfor han åbenbart ikke mente, børnene var hans problem, kan jeg virkelig ikke udtale mig om. Men det mente han måske også. Det var måske ham, der sørgede for, at der var råd til en au pair? Der er mange mænd, der arbejder hårdt for at understøtte deres familier. Det kan også være en måde at give omsorg og kærlighed på. At en mand også helst skal kunne byde på mere end materiel sikkerhed, f.eks. engagere sig aktivt i børnenes opdragelse, er vi nok enige om. Men der kan jo være mange årsager til, at den del ikke fungerer i alle familier. Man kan ikke bedømme en familie, man ikke kender.

Du synes at mene, at elitefeminister er sådan nogle, der stiller spørgsmål. Det synes jeg ikke. Jeg synes, de kommer med nogle færdigbagte konklusioner om kvindeundertrykkelse, som de efter min mening er kommet frem til på et fejlagtigt grundlag.

Er man virkelig nysgerrig efter, hvorfor verden ser ud, som den gør, må man først og fremmest studere den biologiske evolution. Det er den, der er grundlaget for og rammerne omkring alt, hvad mennesker gør. Vi kan godt lade som om, den ikke er vigtig, men det bliver det ikke sandt af.

Houellebecq, ja, han er god :). Han bryder sig jo i øvrigt meget lidt om feminister. Men han har da et utroligt mørkt menneskesyn. Det har du måske også? Det lyder lidt sådan, i mine ører.

Camilla Paaske Hjort,

Spot on. Jeg kommer selv fra Hellerup, hvor jeg er opvokset med karriere forældre der for længst har smidt deres venstre radikale holdninger på porten (det fornægter de dog). Men samfundet, det giver de stadigt skylden. Latterligt.

Heinrich R. Jørgensen

Adam Askov:
"Folk der har råd til en au-pair burde ikke beklage sig over noget som helst."

En au-pair er sgutte noget man køber, men et praktisk tilvalg, for at få en dagligdag til at fungere. At arrangement, der sagtens kan være gensidigt berigende.

Blot fordi der findes dumme svin der udnytter au-pairs som billig arbejdskraft, betyder det jo ikke, at alle med au-pair er af samme lumpne støbning.

Jeg tog lån for at have en person til at passe mine børn. Er det sagt klart nok til, at du kan forstå det Camilla?
Jeg tror, det er dig der er elite, jeg har i alt fald aldrig haft at gøre med en slags omgangskredes som du lyder til at have haft.

Jeg betalte altså selv for at opnå den elite, som du tale rom. I enhver forstand. Det gjorde mine forældre også, som forsøgte at skifte klasse.
Og at jeg der for har en plads i medierne det har jeg selv skaffet mig. A propos Svend W. Jensen.

Jeg har brugt de kræfter jeg havde både klassemæssig og kønsmæssigt. Og er meget træt af at høre om ,at jeg har særlige priviligier etc. Jeg har et solidt persontligt kendskab udover det statistiske - om de ting jeg udtaler mig om.

Camilla Paaske Hjort

@Tine Byrckel

Det var da kedeligt for dig, at din mand var så dårlig til at forsørge dig, at du måtte tage lån for at få råd til hjælp til at passe dine børn. Men det er jo betalt tilbage nu, skriver du. Det kan være, det var en god investering, og at du i det hele taget kan se både tilbage på og frem til meget godt i tilværelsen. F.eks. vil dine børn sikkert værdsætte, at du har sat meget til side for deres skyld. Det ligger der også en meget stor belønning i. Livsrigdom.

Ja, du har ret: Jeg er også til dels elite, og indrømmer det, og klager netop ikke. Jeg fryder mig over alt det, jeg har - som blandt andet er fremkommet via mine forældres hårde arbejde igennem årtier.

Der er mange danskere, der burde glæde sig langt, langt mere, end de gør. Det bliver jeg bl.a. mindet om her d. 8. marts.

"Og at jeg der for har en plads i medierne det har jeg selv skaffet mig."

Ja, det har du da. Og sådan skal det også være. Man skal selv gøre sig fortjent til sine privilegier.

Camilla Paaske Hjort

I øvrigt er det ret morsomt, at Rune Lykkeberg i sin leder fuldstændigt ignorerer det faktum, at det er de kvindelige ministre selv, der har udpeget de mandlige departementschefer.

Når man vælger en departementschef, har man ikke råd til at tage hensyn til politisk korrekthed, da posten er så vigtig for ministeren at få besat med den rigtige person. Næsten utvivlsomt har ministrene altså valgt de bedst kvalificerede mennesker, de kunne finde. De var så mænd. Tjah.

uh hah Camilla du lyder som en af den slags især overklasse kvinder fra det 18 århundrede, der havde det held at andre tog kampen. Godt for dig i at nogen gjorde det !

Niklas Monrad

Og det er derfor det er så let for mænd at holde magtkredsen lukket: kvinder har travlt med at gå i kødet på hinanden ...

Camilla Paaske Hjort

@Niklas Monrad:

Du er velkommen til at opfatte det som to kvinder, der går i kødet på hinanden, hvis det er noget, du tænder på :). Selv ser jeg det som to forskellige anskuelser, der støder sammen.

Camilla Paaske Hjort

@Tine Byrckel:

Du opfanger vist ikke helt mine provokationer :).

Jeg er glad for, at nogle kvinder for 100 år siden har taget kampen op, for at jeg kunne få lige rettigheder. Men jeg er ked af at se, hvad der er sket med feminismen siden 1970'erne.

Peter B. Jensen

Problemet er lidt en gordisk knude, fordi vi her står med to forskelligartede, og hver for sig glimrende principper.
Den individuelle ret tillader en mand (eller kvinde) at bevare et forstokket livssyn med fast definerede kønsrollemønstre. Hvordan han så stifter familie, og dennes interne arbejdsfordeling kommer hverken andre eller staten ved. Konen, som Nora, kan så heldigvis foretage sine egne kvalificerede valg - og lider ikke længere under frygten for at blive udstødt af samfundet alene fordi hun er enlig moder.

Men hvis selvsamme mand sidder med beslutningskapacitet hvor han skal foretage valg for andre, er det et problem hvis hans personlige præferencer skinner så tydeligt igennem. Det gælder for så vidt ikke kun kønsfordelingen.

Da vi ikke kan, og forhåbentlig heller ikke vil, indføre tankekontrol er vores eneste mulighed enten at gennemtvinge kunstige forudsætninger som kønskvotering, eller at overlade beslutningen til et neutralt organ, hvis et sådan eksisterer. Her kan computeren måske komme os til hjælp, omend den ikke er så god til at vurdere de menneskelige aspekter.

Det er nok et problem under afvikling, da de yngre generationer heldigvis er opdraget med en anden mentalitet hvor køn og kvalifikationer er to seperate emner. Så jeg tror det bedste at gøre er at væbne os med tålmodighed, og så minde os selv, og i særdeleshed de involverede, om situationen fra tid til anden - som denne artikel glimrende gør.

@Tine Byrckel
For mig lyder din historie lidt til at du er blevet tvunget til at prioritere, og er skuffet over at du ikke kunne opnå begge dele. Jeg kan sagtens sympatisere med din situation, men tænker i denne henseende om det måske ikke er faderen, frem for systemet eller mandekønnet, der ikke var fleksibel nok til at frigøre din fornødne tid.
Der skal to til en tango, så hvis kvinderne skal tage deres tørn i karriereræset må mændende gøre det i hjemmet. Man kan købe hjælpen hvis man kan oppebære den omkostning, men det kan ikke blive et fælles ansvar før vi når et punkt hvor det er en samfundspligt at få børn.

Du har dog en god pointe i at vi har alt for meget fokus på at hverve mennesker i den fødedygtige alder til andre formål, hvorfor disse konflikter lettere opstår. Specielt for tankekrævende fag som dit, er det en fordel at have livserfaring. Men den debat er måske mere relevant på en tråd om det seneste politiske tiltag om at presse unge igennem et uddannelsesforløb umiddelbart efter de har færdiggjort deres grunduddannelse.

Annegrethe Rasmussen

hold da op en vild og ikke altid venlig debat. Jeg har au--pairs på syvende år (danske og jeg misbruger dem ikke og de bliver betalt ordentligt og har som regel moret sig udmærket i deres fritid, ud af de seks, vi har haft, er jeg i tæt kontakt med de fem) så jeg synes au-pairs er en glimrende ting. Jeg har intet imod betegnelsen elite-feminist. Det er da fint nok. Eliter har alle samfund og jeg vil ærligt talt hellere tilhøre eliten end det modsatte, der vel må være enten den der grød i midten eller taberne på bunden. Så fred være med det. Det er naturligvis ikke sjovt at være på bunden, og de partier, jeg stemte på min tid i DK da jeg stadig havde stemmeret, arbejdede troligt for at reducere uligheden i et af verdens mest lige lande. Det, synes jeg også man skal gøre, og mens vi venter på ligheden, tror jeg ikke, jeg bliver et bedre menneske ved at lyve om at jeg hellere ville være sosu-assistent eller arbejdsløs end at være journalist (og gift med en diplomat, der knokler døgnet rundt og slæber penge hjem, og tusind tak for det. Jeg kan ovenikøbet godt lide ham samtidig).
Når man så er elite kan man ikke være feminist synes det så at hedde sig i ugens kønsrolledebat efter 8. marts (og i det hele taget). Hvorfor dog ikke det ? Der skal da osse helst være ligestilling i eliten. Lige som der også helst burde være det i skoleklasserne, i plejehjemmene og i familierne. Så det er en fin leder, Rune har skrevet. Rart at se den komme fra en mand, og naturligvis har det politiske system da et ansvar for at udnævne alle disse mandlige dep.chefer og mandlige professorer på universiteterne og så videre, og så videre. Og naturligvis burde der have været et offentligt tilbud til Tine om børnepasning til de små, så hun kunne have taget sin etik-eksamen uden at være blevet nødt til at melde sig syg. Jeg kan ikke se problemet. Jeg vil også gerne have ligstilling til de dårligst stillede, men det er blevet som om, at fordi der er klasseskel, kan de bedst uddannede ikke tillade sig at brokke sig over manglende ligestilling i deres del af samfundet eller generelt.
Hvorfor dog ikke det ?
Jeg er stor tilhænger af kønsforskelle og i øvrigt også af rigtige, maskuline mænd og tiltrækkes hverken af skvat eller blødsødne typer, Men det betyder da ikke at de skal have mere i løn end jeg eller bedre jobs hvis jeg arbejder lige så meget og lige så godt. Bare fordi det gir bedre sex med store overarme eller andet sjovt, skal det så osse gi en større bil eller bedre plads ved bestyrelsesbordet. Nej vel - dobbeltsengen må række ...
:-)
Annegrethe

Majbritt Nielsen

@Niels Møller Jensen

"men sådan er det ikke få så mister vi mænd magten og hvad skal vi gøre uden den?
"????

Det vil sige at du vil have magt. Så kan konen, gud velsigne den lille sanglærke, selv få lov at bestemme om hun vil gøre rent i gangen eller wcet først. Du ved at kvinden har magten i hjemmet og manden udad til med de "vigtige" ting.
(ironi kan forekomme i indlægget ;) )

@ Tine Byrckel
jeg er glad for jeg ikke har fået børn. For der er en hel del ting i mit liv jeg ikke ville have oplevet eller været igennem.
Jeg kan godt forstå at du ikke lige synes det var fair at din mand bare kunne vælte pligterne over på dig og du skulle vælge dine drømme og fremtidsplaner fra. Da din mand selv valgte at leve som singel uden de forpligtelser, selv om han havde sat børn i verden.

Svend W. Jensen

Annegrete Rasmussen,

Jeg har noget mod betegnelsen ”elitefeminisme”. Det er falsk varebetegnelse, hvis feminisme skulle være udtryk for et generelt ønske eller krav om kønsligestilling i samfundet. Men som navnet siger handler det netop ikke om en general ”søstersolidaritet”, men om forholdene for eliten af kvinder – kvindekamp er overklassekamp og det er her nogle af os siger fra, så drop påstanden om feminisme og nøjes med elite.

Jeg har ikke ondt nogen steder over, at nogle har råd til at vælge en individuel løsning for deres børn i form af au-pair i stedet for den kollektive i form af vuggestuer og børnehaver, men igen det viser hvilket klassesegment, vi befinder os i, og jeg synes ikke, at det er her behovet for hjælp til ligestilling er størst, de (I) skal nok finde jeres vej frem til de rigtige pyntefjer på karriere c.v. ´et.

Men der ligger i Runes Leder og i dine og Tines synspunkter en indforstået konstatering af, at der bevidst eller ubevidst opsættes barriere for (elite)kvinders karriere og det er den påstand, der er et falsum. Det er Sancho Panchas kamp mod vindmøllerne – de indbildte fjender.

Det er ikke ude i samfundet, men i forholdene i familierne med den nødvendige husholdning og hensyntagende til børnene, hvis man har tilvalgt børn, at blokeringerne ligger og det er forhold, der ikke skal eller kan reguleres af samfundet (os andre), men hvor de enkelte har og må tage deres eget ansvar.

Hvad er ”den rigtige vej” til kønsligestilling under hensyntagende til de biologiske forskelle og ikke på trods af forskellene. Det er spørgsmålet.

Og det vil være ærgerligt, hvis en sej kone på grund af bristede illusioner, skulle gå hen og blive til en sur gammel kælling.

Altså for det første, så synes jeg ikke dengang det var så skrækkeligt, at jeg valgte at sætte studierne på lavblus. Jeg var af den holdning at NOGEN burde tage sig godt af børn og det gjorde jeg så. Min mand rejste meget.
Det var først da det langt senere gik op for mig, at der ikke for alvor var en vej tilbage, at jeg blev sur. Jeg havde naivt troet at man kunne gøre ti år senere hvad jeg skulle have gjort som 24 årig. Det kan man i al fald ikek uden enormt meget ekstra energi (den ved jeg godt at Annegrethe har :-)

Det kan der gøres en masse ved- blandt andet en ændring af aldersdiskrimination også. Og ordentlige pensionsordninger til dem, der tager sig af børnene etc. Og atter gøres det så "privat" at få børn, som Sevend W. Jensen her gør det. Nej, tænk, man kan have det synspunkt i et samfund at samfundets reproduktion er alles opgave. FAntastisk at også det nu er reduceret til private "valg" og hvad man nu lige har lyst til.

Og omkring dette samfundsmæssige forhold var vi så i sammen fælde, min mand og jeg. Så jeg reducerer det heller ikke til personligt nag, selvom der da var de dage, hvor det så sådan ud. Jeg går ikke efter manden men efter bolden" . Og jeg ved forresten heller ikke hvad en pjokket mand er for noget - andet end dem der ikke gider tænke en sag igennem. Overarme kan ikkegøre det her :-)

Men det er så samfundet vi kan arbejde på at lave om, samtidig med at vi vel også går og damebladsagtigt tror at det bare er nok at lave os selv om, "hvis bare jeg havde kunnet arbejde dobbelt" hvis bare jeg var blevet skilt" "hvis bare jeg ikke havde fået børn".

Og én måde at lave et samfund om, er at stille spørgsmål til det på alle niveauer. Både højt og lavt. Igen fordi der er højt kompetente kvinder, der ikke udnytter ders evner godt nok og det er bare synd for samfundet. Mine børn er sikkert glade for at de har dyb indsigt i Wittgensteins sprogfilosofi, som de blev sat ind i henover bolognaisen.

Så ja, for at komme tilbage til Runes artikel, det er et problem, at der en mandlig reproduktion på lederniveau.. Som foregår i det ubevidste, som i samfundsmæssigt forstand svarer til alt det der er uden for den demokratiske kontrol. Efter kampen for at der i det mindste i den synlige sfære gøres anstrengelser for ligestilling, og den kamp var lang og hård.

Så hurra for elitefeminsiter af ethvert køn, der ikke slår sig til tåls med, hvorledes samfundet ser ud, men ændrer det fra top til bund eller den anden vej. Kønsdiskrimination er alle diskriminationers moder/fader.

Svend W. Jensen

Tine Byrckel,

” Og én måde at lave et samfund om, er at stille spørgsmål til det på alle niveauer”.

Det kan vi enes om, men det er netop, hvad elitefeminismen ikke gør. Den varetager kun sine egne karrieremæssige selvrealiserings interesser og blæser på alle andre. Og det gør den på den falske præmis – Sancho Panchas vindmøller – at der findes en bevidst eller ubevidst holden kvinder fra deres karrierer muligheder.

Hør eller podcast Krause-Kjærs sidste på ”Tværs” med Kristina Aamand på DR1 (gælder også Annegrete Rasmussen). Der foretages en stilfærdig påkrævet problemformulering vedrørende fundamentale kvinderettigheder i dagens Danmark, i stedet for den navlepillende selvoptagethed fra eliten.

Man kan selvfølgelig godt begræde, at man tilhører en generation, der er én eller to postgange for tidlig ude, men dagens unge kvinder kan få den karrierer, deres evner, uddannelse og lyst er til. Den postulerede metafysiske usynlige barrierer findes ikke . En hel del unge kvinder vælger anderledes end pyntefjerene på C.V. ´et, måske som Adam Skov anfører, fordi de på egen krop har erfaret omkostningerne ved to karrierers forløb og fordi de måske mener, at livet består af andet end arbejdslivet. Jeg kender adskillige eksempler på begge holdninger hos veluddannede kvinder inklusive i egen familie. Og disse ”højt kompetente kvinder” udnytter deres evner i samfundet, men behøver altså ikke en præmiering i form af ydre pyntefjer til afstivning af egoet.

Omkring årtusindeskiftet overhalede kvinderne mændene i antal på flere af de universitetsuddannelser, der leverer folket til magtens korridorer. Det tager ca. 10-20 år at ”modnes” til slutstillingerne, så i løbet af det næste årti vil kvinderne alene qua deres uddannelser i stigende omfang indtage førersæderne.

Selv på det progressive Information kan det jo tænkes, at der kommer en kvinde i chefredaktionen udover sekretæren, et fænomen, der allerede er tilstede i stort set alle de reaktionære dagblade, men vi får se.

Svend W. Jensen

Et P.S. : Vi (min kone og jeg) fik nu ikke børn af hensyn til ”Gud, konge og fædreland” eller af hensyn til samfundets reproduktion. Der var helt andre egoistiske grunde.

Peter B. Jensen

Det vi vel alle kan blive enige om, er at vi ikke skal tilbage til en tilstand hvor kvinden er noget i kraft af den mand hun har hapset - eller at vi som samfund pådutter bestemte rutiner alene ud fra kønnet. Nuvel, vi mænd kan ikke føde børn endnu, men lige pånær det biologiske er vi ret identisk kapable.

Vi skal heller ikke glemme at vi rent faktisk er nået ufatteligt langt på relativ kort tid. Og selv i forhold til nogle af vores civiliserede naboer er Danmark et mulehår mere ligestillede. Jeg har en lille anekdote som var et kulturchok for mig.

Min storesøster bor i England, og er efter omstændighederne en succesfuld forretningskvinde. For et par år siden var jeg på besøg hos familien, og fulgte med hende til banken hvor hun havde ærinde. Under hele mødet med rådgiveren henvendte han sig til mig, trods vi flere gange forklarede at jeg blot var turist i landet, og det var min søsters navn på samtlige forretningspapirer. Da vi kørte hjem spurgte jeg til denne lidt chokerende opførsel, og hun fortalte at det var helt normalt. De kære stive englændere havde endnu lidt svært ved at tage en kvinde helt seriøst i forretningsøjemed, og selv ved bilkøb forsøgte sælgeren at lægge mere fokus på farven end bilens egenskaber - nu det var fruen der skulle bestemme. Han fik ikke solgt en bil den dag.

Den mentalitet var næppe gået i Danmark, hverken over for elitefeminister eller den mindre udtalte del af kvindekønnet.

Mens vi endnu arbejder videre på at gøre kønnet helt irrelevant for arbejdets beskaffenhed, synes jeg vi skal skue fremad imod en mulig fremtidig ulighed der synes at vokse frem. Som Camilla Paaske Hjort ganske korrekt påpeger er der påfaldende mange kønnne kvinder iblandt eliten. Nuvel, man kan købe sig til skønhed så det har nok også betydning, men vi er måske ved linsens fokus ved at blive så besatte af det ydre at det overskygger det indre.

Camilla Paaske Hjort

@Peter B. Jensen:

"Nuvel, vi mænd kan ikke føde børn endnu, men lige pånær det biologiske er vi ret identisk kapable."

Det giver ingen som helst mening, i det det biologiske lige præcis er meget medbestemmende for vores evner, herunder de mentale. Der er ikke meget, der tyder på, at vi rent faktisk er "ret identisk kapable", som du skriver. Tværtimod. Men jeg fornemmer, at respekten for evolutionshistorien måske kan ligge på et lille sted i dette forum :).

Når englænderne (eller rettere: lige præcis de par englændere, I talte med) finder det mere naturligt at tale forretninger med en mand end med en kvinde, kan det jo også skyldes, at der simpelthen er flere forretningsmænd end -kvinder. De er ganske enkelt ikke ligeså vant til at se en kvinde i den rolle, og regner derfor med, at det snarere er den mand, hun er sammen med, man skal henvende sig til. Men jeg vil æde en cheeseburger med ekstra fritter på, at din søster ikke kun har ulemper, men også fordele af sit køn i arbejdssammenhæng - ikke mindst, hvis der ikke er så mange af hendes slags.

Nej, man kan ikke købe sig til skønhed. Ikke ret langt henad vejen, i hvert fald. Tiltrækkende ansigtstræk er man enten født med eller ikke. Kvinder med disse ansigtstræk har lettere ved at få arbejdsmæssig succes - i øvrigt også mænd, men i en smule mindre omfang.

Camilla Paaske Hjort

@Anne Grethe Rasmussen:

"Men det betyder da ikke at de skal have mere i løn end jeg eller bedre jobs hvis jeg arbejder lige så meget og lige så godt."

Nej, naturligvis ikke. Men det er der heller ingen dokumentation for er tilfældet. Lønforskellene skyldes, at mænd og kvinder vælger forskelligt. Man har aldrig kunnet påvise nogen diskrimination; tværtimod er forskellene let forklarlige, når man ser på andre årsager.

Det er jo også et spørgsmål om simpel markedsøkonomi: Hvis det virkelig var sådan, at kvinder i gennemsnit arbejdede ligeså godt, meget og effektivt som mænd, på baggrund af de samme kvalifikationer, men tog til takke med mindre i løn, hvorfor skulle virksomhederne så nogensinde interessere sig for at ansætte mænd? Så ville man importere kvindelig arbejdskraft fra andre lande, og mændene ville være arbejdsløse.

Troels Ken Pedersen

Det sidste ville vist forudsætte perfekt overblik og perfekt økonomisk rationalitet. Tag et kig rundt på såvel landets som verdens økonomiske tilstand og spørg så én gang til, om den perfekte rationelle fornuft er fremherskende?

Eller også er det noget med fordomme, forventninger, folk der hyrer de bedst tænkelige kopier af sig selv og derefter værdsætter den slags højere end mindre perfekte kopier (for eksempel den slags, der ikke har noget dinglende mellem benene), og sådan noget. I ved, kultur.

Sider