Leder

LEDER: Homogiftelyst

Debat
10. marts 2010

GIFTELYSTNE BØSSER og lesbiske fik blod på tanden, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i et avisinterview i 2004 erklærede sin støtte til kirkevielse af enskønnede. Fogh tog under stor mediebevågenhed imod den homoseksuelles landsorganisations pris 'Årets Laks': »en, der svømmer mod strømmen.« Derpå flød Fogh den modsatte vej: »Jeg har udtalt mig som privatperson og ikke som lovgiver.« Det med homovielserne var nu ifølge Fogh »op til kirken selv«.

Men hvem er i den danske folkekirkeordning 'kirken selv'? Ifølge dansk statsret er der ingen tvivl: 'Kirken selv' er regeringen og Folketinget. Altså i virkeligheden Fogh selv.

I FORVIRRINGEN om, hvem der i folkekirken kan foreslå en udvidelse af kredsen af vielsesberettigede, meldte sig forleden et nyt bud på 'kirken selv': Menighedsrådet ved den københavnske Hyltebjerg Kirke har skrevet til Kirkeministeriet og bedt om, at homoseksuelle kan giftes i kirkerummet.

Det modsætter kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) sig: »Man kan ikke gøre det forskellige ens. Det er efter min mening en hån mod de homoseksuelle,« siger hun. Hun bebuder dog, at hun i løbet af foråret vil føre samtaler med »nøglepersoner« i folkekirken om at tillade det særlige homoseksuelle 'registreret partnerskab' indgået foran alteret.

Blandt 'nøglepersonerne' er givetvis landets bisper. Men at blive rodet ind i denne særdeles symbolpolitiske sag frabeder en del af bisperne sig. Biskoppen over Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt, med ordene:

»Man skal ikke komme og tørre den af på biskopperne og sige, at love, der laves i Folketinget, forudsætter, at et flertal af biskopperne går ind for det.«

Bravt talt, biskop! Og lad os så få den enkle reform, at retsstiftende vielser af alle køn finder sted på rådhuset.

Så kan de sammensvejsede derpå søge velsignelse i kirke efter tro og behag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bettina Buchholtz

Det jeg ikke forstår er, hvorfor man søger velsignelse i et fællesskab der ikke accepterer en? Det vil være det samme som at jeg meldte mig ind i DF for at få dem til at acceptere at jeg afskyr rascisme og ikke kan leve med at der tales så grimt om fremmede i partiet.
Jeg vælger at blive væk - ikke at kæmpe for min accept?
Gift kan man da blive på rådhuset - så kan man altid love vorherre det man vil derhjemme. Jeg synes det er noget nationalromantisk pladder at det SKAL være i en kirke? Lad den bare begrave sig selv - og lad os så få en adskillelse af kirke og stat så overtroen kan blive ude for sig selv og politik kan komme til at handle om det der ikke lige pludselig bare kan være en følelse

Hans Jørgen Lassen

Hvad jeg slet ikke forstår, er, hvorfor nogen som helst ønsker kirkens velsignelse eller blåstempling af deres forhold.

At en præst udtaler nogle forvrøvlede, men sikkert velmente religiøse fraser, gør da hverken et forhold bedre eller værre.

Niels-Simon Larsen

”Og lad os så få den enkle reform, at retsstiftende vielser af alle køn finder sted på rådhuset”.

Vel talt! Det er selvfølgelig det eneste rigtige. Sådan har det altid skullet være, men nu ser det endelig ud til, at folkekirken bliver indhentet af udviklingen.

Det ville da være på tide at den blev det. Især når man har så travlt med at løfte pegefingre overfor andre stater der blander religion og politik sammen.

Niels-Simon Larsen

@Janus:
”Jeg synes det er noget nationalromantisk pladder at det SKAL være i en kirke?”

Jeg har måttet ændre mit syn på ’visse’ (må jeg hellere skrive) homoseksuelle efter at have set, hvor kirkeliderlige de er. Engang troede jeg, at det at være homoseksuel var bevidst at sætte sig uden for det gode selskab, men nu må man jo bare konstatere, at ’nationalromantik’ også er for de homoseksuelle – og hvorfor egentlig ikke? De er jo ikke anderledes end så mange andre. Fuldt accepterede. Og det var så det.

Så må man jo bare se sig om efter nogle andre provokatører.
Hvem er rigtig gode provokatører i dag?

Per Erik Rønne

Naturligvis skal vi ikke afskaffe det traditionsrige kirkebryllup blot for at få ligestilling for homoseksuelle, så alle partout skal vies på rådhuset.

Og naturligvis skal homoseksuelle par kunne vies i folkekirken, hvis den enkelte præst er indforstået med det.

I bund og grund er de holdninger der på denne side luftes fra også David Rehlings side udtryk for dybt kirkefjendske synspunkter.

Bente Simonsen

En vielse må være religionsneutral. Selv i katolicismens hjemland Italien bliver man først viet borgerlig, inden mansøger 'kirkens' (vilken tros retning, man nu tilhører) velsignelse.

Alle er jo ikke medlem af den Danske Folkekirke (DF hm!)

Det er ikke klogt af folkekirken at gå med til noget sånt' - fordi det ville kunne bringer kapitalisterne i tvivl: Om folkekirken er en hjælper udi at sikre gendannelsen af arbejdsstyrken.

Jeg har det som Janus Hendrichsen, hvad vil homoerne der ?
Og selvfølgelig er en kirkelig vielse sgu da ikke "religions-neutral", selv ikke i den areligiøse Volkskirke.

"Se på os, Se på os, vi er gay .."
Og hva' så ?
Vi ved I er der, nu kan I sikre hinanden juridisk osv osv . Drop jeres selvoptagede kællingesnak en tid, gider I ? Helt seriøst er der lige en 3-5000 emner der er bare en smule mere relevante og alvorlige for "samfundet", homo eller ej .
Hvor er jeg bare træt af at høre på det her homo-normalitets klynk .