Leder

En pave skrev et brev om sex

Debat
23. marts 2010

IKKE AF LYST, bestemt ikke. Men af bitter nød skrev pave Benedikt XVI i weekenden et brev til den katolske kirkes menighed i Irland.

Blandt Vatikanets strikt opdelte kategorier af pavelige kommunikationer har meddelelsen til irerne status af hyrdebrev. Måske ikke så heldigt, for det kan henlede tanken på hyrdetimer. Og hyrdetimer kan man ikke kalde det, som sagen handler om. Kønslig lyst har kun omspændt den ene af parterne i de paveligt omtalte seksualkontakter: Den katolske kirkes gejstlige. Den anden part har været et ulykkeligt barn, som blev genstand for en sædelighedsforbrydelse.

Når pave Benedikt var nødt til at meddele sig offentligt om et emne, som han og hans kirke inderligt gerne vil fortie, skyldes det, at romer-kirken er fanget af sexmisbrugs-skandaler i et stort antal af de lande, som kirken opererer i.

SEXSKANDALERNE er som katakomber i flere lag: Et lag er, at misbruget overhovedet har kunnet finde sted i så stort omfang. Et andet er, at kirken har gjort sit bedste for at holde dem som en dybt begravet hemmelighed. Og et tredje, at kirken trods sin viden om begåede forbrydelser blot har forflyttet forbryderen til et andet embede, hvorfra han har fortsat sine ugerninger.

Pave Benedikt er selv sunket igennem alle tre lag. Som tysk ærkebiskop under navnet Joseph Ratzinger lod han en straffedømt børneskænder rokere til et nyt pastorat, hvor vedkommende igen forbrød sig. Som Kardinal Ratzinger har paven i årene 1982-2005 været ansvarlig for at udsende et påbud om at hemmeligholde alle sædelighedsforbrydelser og et påbud om at lade dem behandle - ikke af de retshåndhævende nationale myndigheder - men af et særligt romerkirkeligt gehejmeråd, som Ratzinger også var ansvarlig for.

PAVEMAGTEN forsøgte sig længe med at henvise til, at Den Hellige Fader allerede har fordømt misbrugene - og hvorfor skulle han gentage det allerede ytrede?

Men det blev Den Hellige Fader presset til af verdslig mediemagt. Irland - en katolsk højborg - er opflammet af en sexmisbrugssag, som breder sig højere og højere op i landets katolske hierarki. Da nye rædselssager samtidig er begyndt at komme for dagens lys hele vejen fra Holland til Brasilien, var paven nødt til at gøre noget. Det blev så til det irske hyrdebrev, der indeholder ordene:

»I har lidt forfærdeligt, og jeg er dybt ulykkelig. Jeg udtrykker åbent den anger og skam, vi alle føler. Jeg kan kun være enig i den følelse af bedrag, som mange af jer har oplevet.«

Tager man pavens ordvalg efter pålydende, har han indtil for ganske nyligt været aldeles uvidende om den råddenskab, der gror i hans kirke:

»Jeg deler jeres bestyrtelse ved at have hørt om disse syndefulde og kriminelle handlinger, og den måde, de kirkelige myndigheder i Irland har håndteret dem på.«

UPS! LÆG MÆRKE til den: »De kirkelige myndigheder i Irland ...« Ikke et ord om alle de andre lande, hvor tilsvarende er gået i svang. Og slet ikke et ord om Tyskland, hvor det er paven selv, der har »håndteret«. Paven søger at gøre skandalen til en irsk stuvning, som han lægger låg på.

Det vil han næppe slippe af sted med. De irske ofre har højlydt erklæret, at paveangeren ikke går langt nok, og at den dybt belastede irske kardinal Sean Brady må gå af. Brady har behandlet en sexanklage, hvor udfaldet blev, at to børn måtte skrive under på, at de aldrig ville røbe noget.

I de øvrige skandaleramte lande vil opgøret med den katolske kirke næppe heller forstumme. I USA har kirken indtil videre måttet betale over 10 milliarder kroner i erstatning for præsters udskejelser. For det beløb kunne kirken på det fri marked have købt sig til ganske megen sex.

SEX, DER BYGGER på frivillighed og lovlighed, har romerkirken afskåret sig fra ved cølibatskravet til sine gejstlige. Komisk er det, at kravet har en del af sin oprindelse i et ønske om at undgå, at præster efterlod sig enker og børn, der gjorde arvefordring på kirkegodset. Cølibatet har i påfaldende omfang tjent som skalkeskjul for mennesker, der er utrygge ved deres egen seksualitet.

Men romer-kirkens tillidskrise har dybere årsag end cølibatet. Årsagen er selve kirkens væsen: Dens brug af hemmeligholdelse som magtmiddel, dens brug af gudssøgendes tillid som magtbase, dens brug af det religiøse behov til at bemægtige sig menneskers inderste liv, dens totalt udemokratiske topstyring udøvet af en afsondret, virkelighedsfornægtende, tilbageskuende, selvsupplerende klike af intrigante gamle mænd. Pave Benedikt er i mere end en forstand et symbol på sin kirke.

Derfor skal ingen forvente, at pave Benedikt tager initiativet til noget, der for alvor ændrer på den katolske kirke. Ændringer kan kun forventes, hvis en massiv flugt af troende kaster kirken ind i en eksistenskamp og tvinger den til besinde sig på, at den befinder sig i det tredje årtusinde. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fra artikelindledningen:

Romer-kirkens tillidskrise har dybere årsag end cølibatet. Årsagen er selve kirkens væsen: Dens brug af hemmeligholdelse som magtmiddel, dens brug af gudssøgendes tillid som magtbase, dens brug af det religiøse behov til at bemægtige sig menneskers inderste liv, dens totalt udemokratiske topstyring udøvet af en afsondret, virkelighedsfornægtende, tilbageskuende, selvsupplerende klike af intrigante gamle mænd

--------------

H.m. Helt og kun SÅ skidt står det dog ikke til med katolicismen - for hvis det gjorde - ville masseudmeldinger af enorme omfange ( større end protestantismen ) vel forlængst være påbegyndte.

Den romersk katolske kirke har eksisteret som egentlig organisation i mere end 1400 år (?).

Den har overlevet meget, meget værre sager end de aktuelle sexskandaler ( hvor utroligt det end lyder), så den klarer sig nok i det lange løb ( - Romerkirken har en stærk "virksomhedskultur").

En renovering /reformation af Romerkirken har nok meget lange udsigter - tænk hvis man engang fandt ud af ligestilling, så kvinder kunne blive paver.

I øvrigt så har jeg da set på rejser, at en del katolske nonner og præster gør et enormt arbjede for fattige og nødstedte - det hører også med til det billedet af Romerkirken, men det er noget værre fikumdikum med alle de halvgamle katolske præster og nonner , der løber rundt og er seksuelt frustrerede.).

Det undrer mig at en mand som Ratzinger overhovedet kan blive Pave, når hans generalie-blad nu viser sig at være det, der på engelsk hedder
'tainted'. Hvordan kunne dette ske?

Jo, måske fordi dem, der valgte ham mente, at han måske ikke sad så længe, en overgangsfigur altså.
Ratzinger er 7 år yngre end Pave Johs. Paul II --- som døde dan var 85. Ratzinger bliver 82 i år....

Han er nok ikke pave i så mange år endnu...

Mette Schmidt

Kan kun være enig med Karsten. Ratzinger som Pave virker mistænksomt mærkeligt.

Kh. Mette Tøj

Mette Schmidt

Er der i øvrigt andre holdninger til sagen, efter de nyeste informationer er kommet frem i lyset? Synes måske lidt røgsløret, i den grad skinner igennem som værende lavet af en professionel røgmaskine = professionelle kommunikationsfolk.

Kh. Mette