Regeringens svage led

Alt tyder på,at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i dag må indkassere endnu et hårdtslående angreb på regeringens økonomiske krisehåndtering, samtidig virker det som om det tidligere så tætte forhold mellem ham og statsministeren er ved at smuldre.

I dag skal Europa-Kommissionen behandle det danske konvergensprogram, og ifølge Ugebrevet Mandag Morgen, som har læst et udkast til EU's anbefalinger, så kommer det til at gå hårdt for sig. Den danske regering har hele tiden skubbet EU foran sig som alibi for at gennemføre store besparelser i den offentlige sektor. Nu svarer EU-Kommissionen tilbage med en manglende tillid til, at det økonomiske indgreb er tilstrækkeligt. Regeringen er for optimistisk, når det gælder den økonomiske vækst i Danmark, og finansminister Claus Hjort Frederiksen sætter for meget lid til den offentlige sektors evne til at holde sine udgifter i ro.

Ifølge Mandag Morgen vil Kommissionen sige til den danske regering, at den undervurderer, hvor stort et indgreb der skal til for at få økonomien tilbage på rette spor, når skattestoppet hindrer yderligere indtægter, og strukturreformer er skudt til hjørnespark. Dermed tegner det til, at EU ligger på linje med den danske Nationalbank, som i sidste uge udtalte sig lignende negativt om regeringens økonomiske program.

Claus Hjort Frederiksensposition i regeringen som finansminister har vist sig at skabe mere ustabilitet end ventet. Da han blev udnævnt for snart et år siden, blev det tolket i retning af, at statsminister Lars Løkke Ramussen gerne ville have en af Venstres sværvægtere og erfarne folk på den tunge post.

For at cementere det nære forhold udtalte Løkke, da spekulationerne om regeringsrokade blussede op, at Hjort Frederiksen ville blive siddende, hvor han sad. Siden er det, som om den tidligere så tætte kommunikation mellem Statsministeriet og Finansministeriet er gået i stå. De hårde økonomiske odds, Danmark står over for, har slidt på forholdet. Hvordan det skal fortolkes, er svært at vide - om det er Hjort Frederiksen, der er ved at miste troen på, at Løkke Rasmussen kan blive valgt og vinde næste valg, eller det er Løkke Rasmussen, der lige så stille et ved at sende sin forgængers nære kampfælle ud i kulden, er svært at sige.

Men her er et par eksempler på, hvor det er gået galt. Da Hjort Frederiksen i sidste uge - op til det årlige borgmestermøde i Kommunernes Landsforening - spillede ud med en pludselig spareplan for kommunerne, var det ikke clearet med Statsministeriet.

Da Socialdemokraterne for nylig foreslog at udskyde indkøb af kampfly af hensyn til den økonomiske krise, blev det i første omgang positivt modtaget af finansministeren, hvorefter statsministeren latterliggjorde forslaget i en direkte duel med Helle Thorning-Schmidt i Politikens Hus.

Læg dertil, at Hjort Frederiksen var aldeles fraværende, da hans statsminister var længst ude i tovene i forbindelse med kritikken af hans Tenerife-ferie med mere. Det var utænkeligt i det tidligere nære forhold mellem Anders Fogh Rasmussen og Hjort Frederiksen. I stedet måtte Løkkes personlige ven regionsformand Carl Holst og politisk ordfører Peter Christensen stå for defensoratet.

Claus Hjort Frederiksener langt mere en ideologisk strateg, end han er nationens kassemester. Lige så formidabelt han fungerede som sparringspartner for Fogh Rasmussen, lige så svært har han ved at tackle de udfordringer, som Finansministeriet byder på i en tid med buldrende underskud og økonomisk krise. Skal man tro referatet i Mandag Morgen, så er det selve kernen i regeringens økonomiske politik, som EU-Kommission i dag vil skyde ned. Den tror ganske enkelt ikke på, at det private forbrug, hjulpet på vej af skattelettelser, vil have den forventede effekt på økonomien. Det private forbrug tog sidste år et historisk dyk, og regeringen forventer, at det private forbrug i år vil bidrage med 1,6 procent til væksten i BNP og til næste år med hele 2,8 procent. Det tvivler EU på.

Den umulige position, som finansministeren har sat sig selv og regeringen i, er på den ene side at skabe krisebevidsthed og kommunikere alvorlig krise og på den anden side ikke blæse så meget til krisen, at det bliver selvforstærkende. På den ene side at bebude voldsomme offentlige besparelser, for det skal der til ,når man hverken vil reformere eller sætte skatten op, og på den anden side berolige med, at så slemt bliver det heller ikke. På den ene side at sige til kommunerne, at det er dem, der skal hive størstedelen af besparelserne hjem, og så samtidig ikke anvise hvordan, ud over at der ligger nogle gevinster i at digitalisere og effektivisere og sammenligne sig med den kommune, der gør det billigst. På den måde kommer alle kommunale besparelser lige fra en fyret hjemmehjælper i Slagelse til et hul i vejen i Holstebro til at hænge på Claus Hjort Frederiksen. Hvis ikke han allerede er det svage led i regeringen, så kan han hurtigt blive det.